Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Jul i den gamle, den nye og den mangfoldige
Den mangfoldige: Alle børn kan få julelys i øjnene
Der er næsten ingen etnisk danske børn på Fritidshjemmet ved Tingbjerg skole. I december er der til gengæld Luciaoptog, juleafslutning i kirken og masser af nisser, gran og røde hjerter.
Tekst: Anna Louise Stevnhøj
”Alle børn kan få julelys i øjnene. Det gør vores børn også, selv om de kommer med vidt forskellige baggrunde, og selv om de måske ikke fejrer jul derhjemme. Og vi går all in. Det begynder i slutningen af november med ”Rød dag” på fritidshjemmet, hvor forældrene er inviteret til at komme og lave juledekorationer og juleklip og spise æbleskiver. Så fortsætter vi ellers gennem december med julekalendere i klasserne, julepynt og stor julefest med forældre og søskende i midten af december. Vi har også et årligt Luciaoptog, som både går Lucia på skolen, i Tingbjerg kirke og på det lokale plejehjem, og på fritidshjemmet siger vi farvel til jul med julebanko og risengrød med mandelgaver,” fortæller pædagogisk leder af fritidshjemmet Gitte Larsen.
Juleafslutning i kirken
Gitte Larsen oplever kun meget sjældent, at julehurlumhejet giver anledning til spørgsmål eller problematiseringer fra forældre med ikke-kristen baggrund.
”Der er kun ganske få, der vælger dele af festlighederne fra. Tvivl og undren kan som oftest løses ved dialog, hvor vi fortæller, hvad det går ud på. Vi holder faktisk også juleafslutning i den lokale kirke. Det er ikke en gudstjeneste, men præsten fortæller en historie, og vores skoleleder holder en tale om året, der er gået, og det bliver ikke gjort til noget problem,” siger Gitte Larsen.
Hun tænker, at juletraditionerne netop ikke har været til debat, fordi personalet gennem årene har fastholdt dem som den mest naturlige ting i verden.
Træ i stuen – det er for dansk
”Der er da ting, der har ændret sig i takt med, at befolkningssammensætningen i Tingbjerg har ændret sig. Vi serverer ikke længere svinekød, og julegudstjenesten er erstattet af en juleafslutning. Vi holder også en stor fest, når der er Eid. Men julen er nogenlunde, som den altid har været, og vores oplevelse er, at børnene nyder traditionerne. De kan huske det fra år til år, og de bruger december til at lave julegaver i værkstedet,” siger Gitte Larsen, som mener, at kendskab til julens traditioner også er en del af det at leve i Danmark.
”Det er en årstid, som børnene elsker, også selv om de ikke holder juleaften derhjemme. Men mit indtryk er, at flertallet fejrer julen på den en eller anden måde med god mad og gaver. Men de tager ikke træer ind i stuen og pynter dem! Til gengæld synger vi julesange og danser om juletræet i Fritidshjemmet,” siger Gitte Larsen.
Den gamle: Vi skaber ro i juleræset
”Vi tager ikke bare nye traditioner ind. Vi har fx valgt ikke at fejre Halloween. Men vi har til gengæld faste traditioner omkring de oprindelige højtider som fastelavn, påske og jul,” fortæller Christa Fleron Juncker, som er pædagogisk leder i en af de gamle Østerbro-institutioner, Dronning Louise.
I Dronning Louise er der julepynt, julefrokost med flæskesteg med det hele og julesammenkomster for forældre. Der bor en nisse på hver stue i vuggestuen, og i børnehaven får børnene stue-nissen med hjem på skift. Den største begivenhed i december er dog Lucia-optoget.
”Det er de ældste børn i børnehaven, der går Lucia, og det opfattes som en stor ære – for så er man stor! Luciabørnene holder generalprøve for vuggestuen om formiddagen, og om eftermiddagen kommer forældrene. Det er en meget betydningsfuld dag i Dronning Louise,” fortæller Christa Fleron Juncker.
De er juleramte
Det vigtigste mål for medarbejderne i Dronning Louise i december er imidlertid at skabe ro.
”Vi lægger vægt på at holde aktivitetsniveauet på et minimum, og vi arbejder meget med, hvad spænding er, og med at lære børnene at mestre det. Vores børn er generelt juleramte. De kan mærke, at far og mor har endnu mere travlt, end de plejer, og de kan mærke, at der er hemmeligheder i luften. Mange af dem deltager også i det ene julearrangement efter det andet i forskellige sammenhænge, og en del af dem skal fejre juleaften flere gange -en hos far og en hos mor. Så de har brug for, at vi dæmper juleræset,” siger Christa Fleron Juncker.
At lære at give
Der er en ting, der har ændret sig fra Dronning Louises start til i dag, nemlig at julen ikke længere ses som en religiøs højtid:
”Vi går ganske vist til julegudstjeneste i kirken, som ligger på den anden side af gaden, mens vi ser det som en tradition frem for en religiøs manifestation. Vi har enkelte muslimske børn, typisk diplomatbørn, men deres forældre accepterer som oftest også gudstjenesten som en juleting, der er i orden. Vores jul er i det hele taget ikke hængt op på kristendom, men på fællesskab,” siger Christa Fleron Juncker, som mener, at julen er en god anledning til at lære glæden ved selv at give.
”Vi tager det med de hjemmelavede julegaver ret seriøst. Vi lægger vægt på, at der ikke foregår masseproduktion. Det enkelte barn får lov til at lave gaver til de allernærmeste, og der lægges meget energi i dem. Og det kan være en øvelse at skulle give noget væk, som man har brugt rigtig lang tid på at lave.”
Den nye: Jul med krop på
LilleArena i A klynge I i Ørestad tog mod de første børn den 9. december 2013. Børnene kom før legetøjet, og i de første mange uger legede de med de papkasser, som hårde hvidevarer og inventar var ankommet i.
”Så julehygge var faktisk de første aktiviteter, vi havde sammen med børn og forældre. Men vi besluttede lige fra starten, at vi ville retænke julen. Vores jul skulle passe til vores idrætsprofil,” fortæller pædagogisk leder Anja Thorup.
Derfor handler juleaktiviteterne i LilleArena rigtig meget om at få kroppen i spil.
”Vi synger julesange med fagter til, og Luciaoptoget er afløst af et nisseoptog, hvor alle børnehavebørnene kan være med, og hvor vi synger ”nu-er-det-jul-igen”. Vi klipper og klistrer også, men der bliver ikke lavet julegaver til far og mor. Det, vi laver, er til at pynte op med i institutionen, og det handler om processen og om at få gang i finmotorikken,” siger Anja Thorup.
Det må ikke tage overhånd
Jul er ofte associeret med at putte i munden. Men LilleArena er sukkerfri-zone og har bevidst valgt, at julen ikke er lig med mad og søde sager.
”Der er enkelte undtagelser. Den største jule-begivenhed er den julefrokost, vi holder for børnene. Der er pyntet og dækket fint op, og børnene får at vide, at de gerne må tage fint tøj på. Så er der rigtig god mad, og der spises med kniv og gaffel. Der er også julehygge med forældrene, hvor der serveres julegodt som fx dadelkugler, og hvor vi allesammen slutter af med at danse om juletræet ude på legepladsen.”
Magien skal være der
Anja Thorup lægger vægt på, at institutionens juleaktiviteter ikke må tage overhånd.
”Jeg har i mit tidligere pædagogliv stået og strøget Luciadragter midt om natten og været helt forpustet, når december var forbi, fordi der var så mange traditioner og aktiviteter, der skulle gennemføres. Vi har i LilleArena haft chancen for at starte på en frisk, og det har været vigtigt for os, at december ikke bliver et maratonløb - hverken for os eller for børn og forældre, som jo har rigeligt, de skal nå i forvejen,” siger Anja Thorup.
Hun synes til gengæld, at LilleArena har en rolle i forhold til kulturoverlevering.
”Vi har børn fra mange forskellige lande som f.eks. Kina, Polen, Italien og USA. Vi vil meget gerne give disse børn erfaringer med danske juletraditioner, men alle børn skal selvfølgelig opleve den danske jul og den særlige julemagi”, siger Anja Thorup.