MIN PÆDAGOG

De fleste af os har mødt en pædagogisk medarbejder, der har gjort en forskel – enten i vores eget eller i vores barns liv.

LFS Nyt lader i denne serie en række kendte danskere fortælle om netop den dagplejer, medhjælper eller pædagog, som har afsat et varigt minde for dem.

Det var ikke god opdragelse i halvfjerdserne, men det var god opdragelse for os

”Han hed Sehested til efternavn, og det kaldte vi ham, og ingen vidste, hvad han hed til fornavn.

Han var leder af fritidshjemmet, og allerede der i halvfjerdserne før spelt-fisserne og de over-beskyttende forældre havde gjort deres indtog, fik han bunkevis af klager. For han fortalte de mest sindssygt uhyggelige historier nede i puderummet i kælderen (mens vi børn sad på de puder, der ikke var tegnet ansigter på, for det betød, at det var en bollepude, som nogle af drengene besteg med stor iver), eller han arrangerede lege, hvor ét barn var "ræv", og fik fem minutters forspring, før alle de andre ("hundene") løb ud og skulle finde en. Så sad man i et rønnebærtræ og rystede af angst, indtil man blev fundet, og det gøs i kroppen på en måde, man har jagtet siden. Det var ikke god opdragelse i halvfjerdserne, men det var god opdragelse for os.”

”Sehested sagde alt det forkerte, gjorde alt det forkerte, og han var elsket af os. Han tilhørte et andet årti, eller årtusinde, og det var en befrielse midt i det brune fløjl og de rigtige meninger, at der var en, der vidste, hvad vi VIRKELIG havde brug for: Spænding og eventyr. Og flugt fra forældrenes eksperimenter med bønneretter og parforhold og kønsroller.”

”Sehested opsatte musicals, hvor vi piger var dansepiger med strutskørter og blomster i håret, og vi elskede det. Drengene var gangstere med jakkesæt, og fædrene sad i salen med deres træsko med hælkap og sweatre i ubleget fåreuld og var i chok. Det var fantastisk.”

”Når jeg tænker tilbage på Sehested, så ønsker jeg for alle børn, at de møder en person, der går stik imod det, deres forældre ønsker/mener/gør. For hvis du kun møder folk, der er som dig selv og din familie, så lærer du jo ikke noget.”

Maise Njor

Hvem?

Maise Njor, journalist og forfatter.

Født i 1968. Maise Njor har skrevet en række bøger, været manuskriptkonsulent og er forhenværende chef for livsstilsmagasinet Eurowoman. Hun blev bl.a. kendt for sin debutroman "Michael Laudrups tænder" i 2005, som er en brevkorrespondance mellem Maise Njor og Camilla Stockmann. Hun har desuden skrevet "Livet for letøvede" i samarbejde med den britiske Fay Weldon. Maise Njors seneste udgivelser er højtlæsningsbogen: ”Er det her, der bliver bollet?” i samarbejde med Nikoline Werdelin og "Min drøm" i samarbejde med Lisa Grue. Maise Njor har tre døtre.