Dronningen kom, og Kennedyklanen ønskede tillykke

Kennedygården på Østerbro er netop fyldt 50. Den var den første kæmpeinstitution i København, og visionen var, at der skulle være plads til både børn, forældre og gamle.

Tekst: Anna Louise Stevnhøj

Der var store tanker bag, da det store nye byggeri på Nøjsomhedsvej blev planlagt i midten af 1960’erne. Der manglede daginstitutionspladser. Byggeriet skule derfor være Danmarks største daginstitution, som udover 60 vuggestuepladser, 90 børnehavepladser og 300 fritidsklubs pladser skulle rumme en forældreklub på 300 og en pensionistklub på 200.

Den stærke Kennedygård-profil

Det med forældre og pensionister gik dog ret hurtigt i sig selv igen, og det blev børnene, der gennem generationer kom til at defilere forbi mindesmærket for John F. Kennedy ved indgangen til det, der kom til at hedde Kenneygården. Den amerikanske præsident var umådeligt populær i Europa, og efter hans død i Texas i 1963 blev det besluttet, at det nye børnehus skulle opkaldes efter ham.

Den daværende dronning kom til indvielsen i november 1966, og selveste Kenny-klanen sendte et lykønskningstelegram. Men det var ikke bare derfor, at indvielsen vakte genlyd. Kennedygården kom til at betyde et skifte i måden at tænke daginstitutioner på, hvor man gradvist flyttede sig væk fra små enheder til større aldersintegrerede institutioner. Kennedygården tiltrak da også pædagoger med engagement og blev op gennem 1970’ern og 1980’erne kendt for både den pædagogiske udvikling og for den fagpolitiske profil.

Vi hørte sammen

Niels Hansen er i dag ny leder af Kennedygården. Men det er også en tilbagevenden, for det var Kennedygården, der lokkede ham ind i pædagogikken for ca. 40 år siden.

”Jeg var en af de unge, der blev hevet ind fra gaden som vikar. Og så blev jeg hængende som pædagogmedhjælper i et års tid, før jeg startede på uddannelsen,” fortæller Niels Hansen, der husker Kennedygården fra 1970’erne, som et sted hvor privatliv og arbejdsplads flød sammen.

”Der var en meget stor oplevelse af samhørighed. Vi fra Kennedygården hørte sammen. Der har tiderne ændret sig på godt og ondt. Vi er klart mere professionelle i dag,” siger Niels Hansen, som fortæller, at der er rigtig mange medarbejder med høj anciennitet.

”Min oplevelse som leder er, at Kennedygården stadig er et sted med en stærk pædagogisk profil. Gården har også en særlig status i lokalmiljøet, fordi så mange børn, unge og voksne selv har gået på Kennedygården – og nu kommer og afleverer deres børn. Det giver en oplevelse af kontinuitet.”

Citater fra ansatte på Kennedygården:

Morten Nielsen. Har arbejdet Kenneygårdens børnehave i 16 år:

”Jeg synes, at Kennedygården er afspejlet ved stor rummelighed. Vi er en meget mangfoldig personalegruppe, og det er der plads til. Der er også plads til, at man som pædagog og som stue kan have tanker om pædagogisk udvikling - og mulighed for at prøve det af.”

Neel Ekman. Har arbejdet i Kennedygårdens børnehave i 13 år:

”Kennedygården er, hvad man selv gør den til. Der er højt til loftet, og der er humor. Jeg oplever også lyst og vilje til at diskutere pædagogik. Der er mulighed for at gøre ens stue til ”ens egen”; jeg synes, vi har formået at tiltuske os plads og rum til at udvikle vores pædagogik og kultur.”

Magnus Udam er pædagogisk leder i fritidsdelen og har været i Kennedygården i to år:

”Når man først kommer til Kennedygården, ligner det en børnefabrik. Men det er det ikke. Vi kan sagtens det små og nære. Det er en arbejdsplads med en lang kulturhistorie, og det er både en udfordring og spændende at komme til som ny. Men det er det værd. Det er et godt sted at være. Også for børn og forældre.”