REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2006

Af Elisabeth Lockert Lange

TOGET I TIDEN

LFS holder repræsentantskabsmøde hvert andet år. På dette møde fastlægges de næste to års arbejde, det såkaldte fremtidige arbejde. Både det og den skriftlige beretning om periodens vigtigste begivenheder er sendt ud som indstik i LFS Nyt. Samtidig blev der på demokratisk vis valgt delegerede på de tre områders (daginstitutionsområdet, specialområdet og dagplejeområdet) generalforsamlinger. Det er disse valgte mennesker som møder op på selve repræsentantskabsmødet (i år den første weekend i december) og der diskuterer med de andre delegerede for sammen at lægge fagforeningens linje for de næste to år.

Repræsentantskabsmødet 2006 var på de indre linjer et fredeligt repræsentantskabsmøde. Forstået på den måde at der ikke var nogen heftig kritik af fagforeningen fra medlemmernes side, ej heller stor uenighed de delegerede imellem. Det betyder ikke at der ikke var både debat og uenighed, det var der. Men fokus var – og et meget bekymret fokus – først og fremmest på de politiske og de fagpolitisk pædagogiske udviklingslinjer.

Toget var et tilbagevendende symbol: det man kan hoppe på, det som kører forbi, det som kan løbe løbsk, det som kan ramme én bagfra, det som får nye sporskifter, lagt nye spor og koblet nye vogne på – og måske først og fremmest det tog, man ikke kan stoppe.

Et symbol på udviklingen med dens krydspres, effektmålinger, dokumentations- krav etc. Det kan lyde opgi vende, men sådan var stemningen nu slet ikke. De knapt 100 delegerede fra LFS var beredte til at tage den store kamp for vel færden, den professionsbaserede kamp for fremtiden for børn og brugere og arbejdspladsernes kamp for et godt arbejdsmiljø.

Planen fra planlæggerne af repræsentantskabsmødet, det vil sige hoved- bestyrelsen, var at bevæge sig i tre niveauer: den politiske bevægelse med den såkaldte moderniseringsbølge og øget effektivitet i det offentlige, derefter hvad det betyder for velfærden og det pædagogiske arbejde og endelig forskellige vinkler på hvad det har af konsekvenser for de pædagogiske arbejdspladser, hvor medlemmer af LFS arbejder.

De to første niveauer blev oplyst af oplægsholdere udefra, Dorthe Pedersen fra Copenhagen Business School og Søs Bayer fra Dannerseminariet. Det sidste niveau debatterede de delegerede i grupper med oplæggene i erindring. For derefter at diskutere samlet.

En god plan; kun tidsrammen var lidt presset: der var meget input udefra i betragtning af at repræsentantskabsmødet er til for at diskutere LFS’ strategi og fremtidige arbejde. Samtidig med at der ikke blev tid nok til at debattere. Det blev sagt fra talerstolen, og det kunne man høre, når man lyttede til samtalerdelegerede imellem.