Rep. 2006

Pres på velfærden

I sin mundtlige beretning lagde formand Britt Petersen vægt på overenskomstresultatet, tabet af dagplejere i to kommunesammenlægninger og velfærdens glidebane.

Fusionen mellem LFS og PMF København/Frederiksberg har fyldt en del i den forgangne repræsentantskabsperiode med medlemsmøder, ekstraordinære generalforsamlinger og til sidst et ekstraordinært repræsentantskabsmøde, hvor de delegerede enstemmigt sagde ja til fusionen. Som derefter trådte i kraft den 1. januar i år.

Derfor indledte Britt Petersen, LFS’ formand, naturligt nok sin mundtlige beretning med netop fusionen. Oprindelig skulle den have været mellem LFS og fire PMF-afdelinger, men det endte med at de tre af dem faldt fra; man kunne ikke blive enige om, hvad ressourcerne skulle gå til.

I betragtning af at der altid i en fusion er op og ned, ”plejer” der skal aflives og kulturer der skal sammensmeltes, så konkluderede hun at det går godt og at medlemmerne uden tvivl vil tjene på fusionen.

Også en overenskomst har været forhandlet ”siden sidst.” En overenskomst som blev besluttet som en såkaldt omvendt model.

Hvilket vil sige at emner der før blev forhandlet i fællesskab for alle offentligt ansatte, i stedet kunne forhandles af de enkelte organisationer. Ikke at det betød voldsomt meget, da det kom til stykket, for både de enkelte organisationer og arbejdsgiverne forsøgte alligevel at lave nogenlunde matchende aftaler. En enkelt forskel blev det til på det pædagogiske område: nemlig at pædagogmedhjælpere som er fyldt 55 år, kan få enten pensionsforhøjelse eller en uges ekstra ferie – efter eget valg.

LØNAFLØSER

En afløser for Ny løn skulle findes ved disse forhandlinger og blev det også. Det vigtigste for LFS’ medlemmer var sikkerhed for de penge, der blev afsat til forbedringerne. Det vil sige at arbejdsgiverne ikke mere skulle kunne undlade at leve op til de lokalt forhandlede aftaler, som de havde gjort tidligere. Den nye model blev forhandlet sammen med de øvrige pædagogiske organisationer, og sikkerhed for de penge der er afsat i overenskomsten blev en del af aftalen

Britt Petersen undrede sig i øvrigt over udmeldingerne fra statsministeren om mere løn for ekstra indsats på det offentlige.

”Honorering for ekstra indsats er allerede muligt i vores nuværende lønmodel, nemlig i resultatløndelen, som hverken vi eller arbejdsgiverne er så fl ittige til at bruge. Måske vil 2007 blive året, hvor vi kommer til at støve den aftale af? Det er en aftale, som rummer elementer, som vil være ganske egnede på det pædagogiske område, og lige nu er der åbenbart politisk ønske om at bruge aftalen. Den del af aftalen, jeg ser som egnet, handler om kvalitets- og projektarbejde og ikke om sygefravær blandt ansatte eller overholdelse af budgetter, som er den del de københavnske politikere har fokus på”, understregede Britt Petersen.

Fuldtidsløn for fuldtidsarbejde lyder som en selvfølge, men det har det ikke været for dagplejerne – før med denne overens- komst. Her lykkedes det at få kravet igennem, takket være at der blev gjort fælles sag, ikke kun i LFS, men i hele FOA. I praksis er forskellen at også dagplejere, som ”kun” passer tre børn i 48 timer om ugen og ikke fi re børn, får fuld løn. I stedet for de 81 pct. af grundlønnen de fik tidligere.

En fælles lederoverenskomst banker på. Den blev udsat til 2008 og bundet op på et fællesprojekt om institutionsudvikling fra 2005-08. Arbejdsgiverne vil sikkert stille nogle af de samme krav som sidst, forventer Britt Petersen, og et af de væsentligste i 05 og sikkert igen i 08 er arbejdsgivernes udspil om at den nuværende regel om at en selvstændig institution både skal have leder og souschef, frafaldes. Bl.a. dette er det vigtigt at diskutere.

Med overenskomstresultatet vurderede LFS at reallønnen var sikret i overenskomstperioden, men det er nu tvivlsomt. Dels stiger renten, dels stiger de private lønstigninger ikke så meget som forventet. Derfor ligger der et stort ansvar på fagfor- eningen ved forhandlingerne om den lokale løn, så reallønnen kan sikres i en kombination af de generelle lønstigninger og de lokale aftaler.

TABT TO KOMMUNER

Med den nye kommunalstruktur har sammenlægninger af tre kommuner betydning for LFS’ medlemmer der, primært dagplejere og dagple jepædagoger.

Det handler om det nye Egedal, det nye Rudersdal og det nye Furesø. FOAs medlemmer i de berørte kommuner skulle stemme om, hvor de helst ville være organiseret, men ikke fag gruppe for faggruppe, tværtimod som én afdeling. Uanset at der er tale om selvstændige afdelinger af forbundet. Virkeligheden blev derfor at den faggruppe eller sektor, som havde fl est med lemmer i den gamle kommune, kom til at bestemme, hvor alle FOA-faggrupper i kommunen skulle hen.

For LFS betød det at fagforeningen har mistet to kommuner:
Ledøje-Smørum og Søllerød. Og har fået en ny: Farum. Resul tatet har fået en del medlemmer til helt at ville melde sig ud af FOA i protest, det har LFS frarådet dem.

”Dagplejerne i Farum har til gengæld selv ønsket at komme til LFS, og nu er det så vores opgave også at leve op til deres forventninger”, sagde Britt Petersen i sin mundtlige beretning.

VELFÆRD I FARE

Velfærden diskuteres, forringes og demonstreres for. Britt Peter sen genkaldte sig den store fælles demonstration for et par må neder siden, hvor mennesker og grupperinger af meget forskellig slags valgte at stå sammen i et forsøg på at forhindre et forlig om en såkaldt velfærdsreform. Det vil sige mindre velfærd. Forliget blev som bekendt vedtaget, ganske vist i en mildere form end regeringens oprindelige udspil, men en forringelse er det alligevel.

En forringelse er også aftalen om de kommunale budgetter for næste år. En meget stram aftale mellem KL og regerin gen som betyder besparelser i mange kommuner. Det førte til vrede blandt både forældre og personale. For første gang i statsministerens regeringstid var han og hans politik for alvor i modvind.

”At kalde almindelige mennesker, der enten selv kæmper mod forringelser, eller som er enige i kampen, for socialistiske ballademagere, det kommer man altså ikke langt med, og slet ikke når meningsmålingerne samtidig viste at langt over halvde len af befolkningen ikke var enige med regeringen”, sagde Britt Petersen med en vis tilfredshed.

Diskussionen om velfærd fortsætter. Dels med en konferen ce i januar planlagt af FOA, BUPL og Danmarks Lærerforening, dels via en bredere diskussion i foråret initieret af LO.

”Det er på høje tid at vi i fagbevægelsen får sat form og struktur på vores diskussioner. Intet kommer af sig selv, og hvis vi vil ændringer i den førte politik, er vi nødt til at fastholde den folkelige opbakning.”

Også regeringen diskuterer velfærd. De har barslet med et diskussionsoplæg, hvor bl.a. brugerbetaling var nævnt. Alligevel meldte statsministeren hurtigt ud at øget brugerbetaling ikke var til debat. Det egentlige mål er effektivisering og rationalisering, det vil sige samme velfærd for færre ressourcer.

Allerede nu kan det være svært at rekruttere til det offentlige område, pegede Britt Petersen på. Men det pædagogiske om råde kan gøre meget selv for at forhindre at det sker, vurderer hun:

”Hvis vi er gode ambassadører for vores arbejde og fortæller om det, der gør det spændende og vores tilfredshed med arbej det – på trods af økonomi og tåbelige beslutninger. Hvorfor skul le unge vælge at arbejde inden for et område, som de ansatte beskriver som hårdt, underbetalt og med dårlig ledelse. Samtidig med at vi selvfølgelig hele tiden skal kæmpe for bedre vilkår, bedre løn osv. Vi bliver aldrig lønførende, men vi kan prale af et meningsfyldt arbejde med stor indfl ydelse i det daglige, og med dygtige institutionsledere.”