Rep. 2006

Et fredeligt repræsentantskabsmøde, sagde en af de gamle, som har været med i rigtig mange år. Og det må man give hende ret i, der var ikke helt den samme ophedede debat med indlæg og replikker i kø, som der nogle gange har været. Mest debat var der om det politiske ordvalg i en af udtalelserne, om triotemamøderne om arbejdsmiljø, og om der skal arbejdes for tid til forberedelse.

ØKONOMI OG ARBEJDSPRES

Økonomimodel og tomme pladser giver problemer ude på institutionerne. Økonomimodellen laves på baggrund af børnetallet året før, og sammen med frit valg for forældrene giver det problemer med arbejdsmiljøet bl.a. på grund af manglende tryghed i ansættelsen.

Flemming Petersen fra Bellmansgade argumenterede for et ændringsforslag til fremtidigt arbejde, han vil gerne have at LFS arbejder for at få gruppestørrelserne ned. Og han syntes at det fremtidige arbejde er ukonkret i forhold til netop arbejdsmiljøet. Han refererer til triotemamøderne om arbejdsmiljø og understregede at med det store overskud, der er i både stat og kommune, er det relevant at diskutere økonomi.

Det konkrete forslag fald, men intentionerne, altså at kæmpe for flere ressourcer så arbejdsmiljøet kan styrkes, lovede formand Britt Petersen at tage med hjem!

Tinna Erichsen, leder af Midgård på Nørrebro, har også oplevet problemer med tomme pladser i sin bydel. Problemet kan let opstå i begge ender, så at sige. Først når en institution skal afskedige folk, fordi der er tomme pladser i institutionen, og derefter når der pludselig kommer masser af børn, og man ikke længere har personale til dem. Man kan jo ikke sige nej til børnene, selvom man ikke har personalet mere.

Tinna Erichsens historie var dog ”en god historie om et godt samarbejde med fagforeningen.” For en løsning på problemet med den nuværende afregningsmodel er at lukke enkelte institutioner med mange tomme pladser. Det er lettere sagt end gjort fortalte hun, for der er folk i kommunen, som ser afregningsmodellen som en rigtig god idé.

”Vi lavede en strategi sammen med fagforeningen, og det lykkedes at få forvaltningen i tale og få noget lukket og lagt sammen. Det er ikke sjovt for dem der lukker, men det er nødvendigt for fællesskabet. Vi blev styrkede som institutioner.

Nu handler det så om at kunne sige ansatte op på en ordentlig måde og at sikre arbejdsvilkårene for de institutioner, som er slået sammen. Det er godt at opleve at vi sammen kan rykke.”

TURBULENS PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET

Karin Bengtson er fællestillidsrepræsentant for tillidsrepræsentanterne på specialområdet. Hun gav en status på et af de mest turbulente områder: børn og ungeområdet eller anbringelsesområdet.

Økonomien har siden 2005 været afhængig af belægningsgraden, fortalte hun, og 125 pladser er blevet lukket. Ganske vist er 62 nye pladser blevet oprettet, men det er for psykisk syge.

”Der er frustration og usikkerhed ude på arbejdspladserne, og LFS har fulgt omstillingen tæt. Medarbejderne skal omstille sig til at arbejde med en anden gruppe, da der bliver færre børn og ungeinstitutioner.
Men der går for vidt, så nu er der overbelægning og ventelister på de institutioner, der er tilbage.”

Karin Bengtsom nævnte også de administrative driftscentre, der skal oprettes i Socialforvaltningen i København, en problematisk markedsstyring, vurderede hun Senere skal det indføres på andre områder. Hun så oplægget til fremtidigt arbejde som konstruktivt, men hun manglede noget: fokus på løn.

”Jeg er ikke glad for resultatløn. Hvis vi skal bruge det, skal det være som gruppe, og det må ikke gå ud over overenskomsten.
Og så ser jeg i øvrigt ingen modsætning mellem at fortælle om glæden ved sit arbejde og så kræve mere i løn. Man skal huske at specialområdet er sakket bagefter almenområdet, når man ser på grundlønnen. Og arbejdsmiljøet skal der også arbejdes for at sikre. Det var en succes med triotemamøderne, vi skal satse på at der er værktøjer ude på arbejdspladsen.”

Kirsten Madsen fra Familieambulatoriet Thoravej var skuffet over at hun slet ikke kunde finde specialområdet i pjecen ”En profession på vej”, hverken i tekst eller billeder. Hun var heller ikke glad for at LFS ikke er hævet over at kritisere BUPL i pjecen. Men bortset fra det hilste hun initiativet og debatten velkommen som god og vigtig.

Helle Haslund, formand for specialområdet, tog udgangspunkt i de to eksterne oplæg og gruppediskussionerne og udtrykte en overbevisning om at ”LFS’ force er at vi kan tage definitionsmagten på vores område. Vi kan styrke netværksarbejdet og diskutere de næste to år. Og vi på specialområdet vil give vores besyv med.”

STOR ELLER LILLE…

Personaleledelse er ikke det samme på en stor og en lille institution.
Det mener Per Jonasson fra Potteskåret:

”Jeg mener der er stor forskel på om det er en stor eller en lille institution. Det er forskellige måder at lede på, og der er forskellige krav til samarbejde og struktur. Og jeg mener vi skal fastholde kulturen i de små institutioner, og ved sammenlægninger få den med over og fortsætte i de store.”

Han fremsatte et ændringsforslag om at opsamle og videreføre erfaringer fra arbejdet i den lille institution til opbygningen af de nye store eller sammenlagte institutioner. Britt Petersen gjorde i sin replik klart at det ikke er et mål for LFS at have store institutioner, for fagforeningen er det vigtigt at de pædagogfaglige ledere overlever.

Karina Brehm fra almenbestyrelsen forstod Per Jonassens bekymring, hun medgav ham at der er meget i spil med ledelsesstrukturerne. Hun anbefalede ham at komme til almenbestyrelsen med problemstillingen.
Per Jonasson ønskede også at fagforeningens kerneydelse, kontakten til medlemmerne, skulle træde tydeligere frem som det vigtigste i det fremtidige arbejde.

Britt Petersen forsikrede ham om det var fuldt blus på fagforeningens kerneydelse. Det ser hun som en selvfølgelig del af arbejdet, som ikke bør stå i en pind i fremtidigt arbejde. ”Og så er vi faktisk i en organisation, hvor medlemstallet slet ikke rasler ned.”

De delegerede var åbenbart enige med formanden i begge punkter, ændringsforslagene blev ikke vedtaget.

LEDERNE HAR INDFLYDELSE

Niels Hansen, leder af KKFO Sortedam, er formand for sektionen for daginstitutionsledere. Han gav sin støtte til Britt Petersens opfordring om at lægge vægten på de gode historier i det pædagogiske arbejde. Han anser det for vigtigt at være stolte af området i en tid, hvor kampen om offentlige ressourcer og rekruttering er stor. Han udtrykte også tilfredshed med ledelsesarbejdet i sektionen:

”Vi oplever at vi kan få indflydelse både i LFS og i forvaltningen, vi oplever at det er oprigtigt ment. Vi har ledervinklen, det er vigtigt at gøre sig klart, og det giver da overvejelser især i takt med udviklingen af lederrollen, hvordan kan vi finde en placering mellem fagforening og lederrolle. Vi er tvunget til at implementere forandringerne, det er vi ansat til. Det er en risiko som leder, og vi kan få brug for en fagforening som støtter det.”

Han pegede på at området også selv har værktøjer til at præge udviklingen. Og så anbefalede han at man i stedet for at blive frustreret ser omstruktureringer og forandringer som et grundvilkår, struktur er ikke noget fast. Og til gengæld gribe tanken om netværk snarere end hierarki er der tale om netværk.

FASTHOLDELSE OG RUMMELIGHED

Formand for almenområdet Kirsten Annette Christensen er bekymret for den manglende rummelighed på arbejdspladserne. Hun opfordrer til at der arbejdes mere med senioraftaler og fatsholdelsespolitik.

”Vi kommer snart til at opleve et generationsskifte ude på institutionerne, og der ligger sikkert mange gode idéer til fastholdelse. Problemet er at der ikke er et økonomisk råderum, der følger ikke penge med. Men det er altså ikke den enkelte institutions problem, det er et samfundsproblem. I København er nogle af vores medlemmer nok også noget metaltrætte af alle de utallige omstruktureringer, af toget der kørte og de mange nye vogne der blev koblet på, kedeligt er det ikke. Vi har et rekrutteringsproblem på ledere allerede, lad os diskutere hvordan vi fastholder ledere med erfaring og viden.”

Hendes forslag blev hørt, det blev besluttet at arbejde for en senior- og fastholdelsespolitik, der gør den enkelte ansattes forhandlingsresultat uafhængigt af arbejdspladsens økonomiske vilkår.

CA 10.000

Medlemstallet i LFS er steget støt de sidste to år. Selvfølgelig handler det – også – om de medlemmer fra det gamle PMF København/Frederiksberg, som blev en del af det nye LFS i fusionen. Men ikke kun, LFS’ medlemstal er også steget uafhængigt af fusionen.

Det fortalte kasserer Pia Ludvigsen, da hun aflagde regnskab og forelagde budget. Hun fortalte også at kontingentet til fagforeningen LFS – efter i mange år at have stået stille – stiger med 10 kr. fra årsskiftet.

Kunsten bliver i løbet af året at skaffe endnu flere medlemmer, sådan at kontingentet ikke behøver at stige i 2008. Det kræver et opsøgende arbejde fra foreningens og fra tillidsrepræsentanternes side. Og der er muligheder for udvidelse, især på medhjælper- og dagplejesiden er der stadig løstgående, som bør hjælpes over i de fagorganiseredes rækker.

DAGPLEJEN I VADESTEDET

Marianne Rosell, formand for dagplejeområdet og fællestillidsrepræsentant for dagplejerne i Københavns Amt var glad for at kunne finde dagplejen i formandens mundtlige beretning. Til gengæld er hun ikke så glad for den situation, dagplejen står i lige nu. Hverken i Københavns Kommune eller i Københavns Amt. Strukturændringer i Københavns Kommune betyder fx at dagplejen nu er for nedadgående, men forholdene i kommunerne i amtet er meget forskellige, nogle steder mangler der dagplejere, andre steder børn.

”Hele dagplejen lider under en forandringstid. Og ude omkring er vi oppe mod de pædagogiske forbund, samarbejdet i amtet er ikke godt.”

Også Annie Mai Nielsen, dagplejer og tillidsrepræsentant på Nørrebro, havde positive ord, især til det faktum at dagplejere med 48 timers arbejdsuge nu får fuld løn.

”Så står tilbage at arbejde for at vi kan gå ned i tid eller trække os tilbage som 55 årig, det er rimeligt, men vi er aldrig kommet videre med det rummelige arbejde”, sagde hun og opfordrede LFS til at arbejde for sagen.

Det afviste Britt Petersen: ”for så er vi ikke nok til at lave et kvalificeret arbejde”. Derimod vil hun gerne arbejde på at bruge seniorpolitik aktivt og ikke mindst fastholdelsesdelen. Det vil sige prioritere det, selvom der ikke er afsat midler til det, og modvirke at det alt for ofte ender i aftrædelsesaftaler og ikke seniormodeller.

TRIOMØDER FORTSÆTTER

Inspireret af temadiskussionerne blev det fremtidige arbejde udvidet med nogle mål for de næste års arbejde.
Ikke mindst skal LFS i højere grad synliggøre, dokumentere og dagsordenssætte mangfoldigheden og værdien i det pædagogiske arbejde. LFS skal også arbejde for at lederne sikres kompetenceudvikling.

Og LFS skal indgå i arbejdet med Videregående Voksenuddannelser på det pædagogiske område.

Til det sidste sagde næstformand Ulla Baggesgaard: ”Uddannelsesområdet er i udvikling, og regeringen tænker dansk uddannelse ud på globaliseringsmarkedet. Toget har taget fart, hastigheden vokser, og indholdet ændrer karakter. De videregående voksenuddannelser er specialiserende på et ret højt niveau – og bekendtgørelsen for dem er nu på plads.

Hvad skal vi mene? Er de gode for LFS’ medlemmer eller er de en trussel mod pædagoguddannelsen og faget?” To ændringsforslag blev resultatet: arbejde aktivt med konkretiseringen af denne uddannelse, og samtidig synliggøre hvad og hvor den er i forhold til pædagoguddannelsen.

Tid til forberedelse blev fremsat fra en af gruppediskussionerne som et mål, fagforeningen bør arbejde for.

Det fik Dorte Munk, leder af Børnehuset Tuborgvej, på talerstolen.
Hun påpegede at forslaget om at arbejde for tid til forberedelse er et blufnummer, så at sige. Det er jo ikke tid som sådan der mangler, tiden kan man jo bare tage. Det der mangler er økonomi, så den tid ikke går fra noget andet.

Dagplejer Annie Mai Nielsen forklarede at det så anderledes ud fra dagplejernes side, hvor det der er brug for, rent faktisk er mere tid. Forslaget faldt dog.

En stor gruppe støttede derimod forslaget fra en af grupperne om at fortsætte med at afholde triotemamøder om arbejdsmiljø. Britt Petersen mente ikke man burde vedtage det konkrete forslag, da det fastlægger arbejdets form før en evaluering af møderækken. Hun blev støttet af Kirsten Annette Christensen. Derimod argumenterede medlem af hovedbestyrelsen, Olaf Christensen, for at man bør fortsætte succesen med at etablere et samarbejde mellem de tre ankerpersoner i arbejdsmiljøarbejdet. Og da fællestillidsrepræsentant Annette Mortensen berettede om den glæde, som tillidsrepræsentanter havde vist over møderne, blev ændringsforslaget vedtaget.

Annette Mortensen var også på talerstolen, efter Tinna Erichsen havde rettet en kritik af LFS’ manglende styrkelse af tillidsrepræsentanterne, især set i en konfliktsituation. Den kritik forstod hun ikke, hun mente hun somfællestillidsre-
præsentant havde tager rigtig godt hånd om tillidsrepræsentanterne både under og efter konflikten.