Arbejdsmiljø

Højere tempo
– bedre fremtidsmuligheder

Tempoet på arbejdspladserne stiger og de ansattes følelsesmæssige krav ligeså. Hver tredje arbejdstager er udsat for støj. Hver femte har fysisk anstrengende arbejde. Hver ottende arbejdstager oplever sløvende varme på jobbet. Samtidig er der færre, der er udsat for dampe fra opløsningsmidler.
Det er nogle af resultaterne i den store undersøgelse af danskernes arbejdsmiljø, som Arbejdsmiljøinstituttet fornylig har offentliggjort.

Der er også sket en række ændringer i danskernes psykiske arbejdsmiljø over de seneste fem år, hvis det ellers skulle være gået hen over hovedet på nogen. Undersøgelsen viser ikke overraskende en stigning i lønmodtagernes oplevelse af tempoet. Otte procents stigning generelt på tværs af alle job.

De oplever også flere følelsesmæssige krav i deres arbejde – en stigning på 10 procent. I jobs, hvor man arbejder med mennesker, som fx pædagoger, plejepersonale og socialrådgivere er der høje følelsesmæssige krav. Og disse grupper i job med høje følelsesmæssige krav er også mindre tilfredse med kvaliteten af deres arbejde end andre. Med undtagelse af privatansatte chefer.

Lønmodtagernes oplevelse af fremtidsmulighederne i arbejdet er til gengæld forbedret med ni procent, og deres oplevelse af støtte fra deres nærmeste leder er steget med tre procent. Et øget tempo i arbejdet påvirker altså ikke nødvendigvis danskernes syn på fremtiden, eller på hvordan de oplever den opbakning, de modtager fra deres ledelser, kan man konkludere.

Arbejdsmiljøinstituttets omfattende undersøgelse af danskernes arbejdsmiljø består af mere end 9.000 besvarelser, som er samlet ind i det, der kaldes ”Den Nationale ArbejdsmiljøKohorte”.

Undersøgelsen viser, hvordan danskernes arbejdsmiljø ser ud i job og brancher og for køn og aldersgrupper, foruden hvordan udviklingen har været fra 2000 til 2005 på områder som fx det psykosociale arbejdsmiljø, støj og vibrationer i arbejdsmiljøet.

Og det har som sagt ændret sig på en række punkter. Overraskende er det at flere lønmodtagere og selvstændige fortæller om et forbedret samspil mellem deres privatliv og arbejdsliv, vurderer Arbejdsmiljøinstituttets direktør, Palle Ørbæk, som også kalder det bemærkelsesværdigt, at hver tredje dansker i undersøgelsen nu klager over høj støj i arbejdsmiljøet.

Arbejdsliv og privatliv hænger bedst sammen for gruppen af selvstændige inden for servicebranchen, landbrugere og dagplejere (de sidste på trods af, at de overenskomstmæssigt er en af de jobgrupper, der har den længste arbejdsuge). I den modsatte ende af skalaen ligger en række ufaglærte jobgrupper som for eksempel lastbilchauffører og slagteriarbejdere.

Der er generelt kun få forskelle på mænd og kvinders oplevelse af deres psykosociale arbejdsmiljø. På to områder skiller kvinderne sig dog ud. De oplever mindre indflydelse på deres arbejde og de er udsat for flere følelsesmæssige krav. De oplever også mere jobusikkerhed og er mindre tilfredse med muligheden for at skabe kvalitet i deres job. Mænd oplever til gengæld mindre social støtte og lidt flere modstridende krav.

PÆDAGOGER I STØJ

Udviklingen i vibrationer og støj er gået begge veje. Der er i perioden sket en halvering af andelen af personer, der er udsat for helkropsvibrationer i arbejdet, den slags der kan opstå ved arbejde med maskiner eller køretøjer. Omvendt er der sket en stigning på 12 procent i andelen af personer, der rapporterer at være udsat for støj, der er så høj, at det er nødvendigt at hæve stemmen for at tale sammen. I 2005 var det hver tredje lønmodtager eller selvstændig, der klagede over den påvirkning i arbejdsmiljøet. Både pædagoger og folkeskolelærere, men også blikkenslagere og slagteriarbejdere oplever at være udsat.

Undersøgelsen viser, at mænd typisk rapporterer om mere høreskadende støj og vibrationer i arbejdet end kvinder. Der er lidt flere kvinder end mænd, der oplever at være udsat for forstyrrende støj i deres arbejde – det kan for eksempel være børn i daginstitutioner eller støj fra samtale i storrumkontorer. Forstyrrende støj finder man især i job, hvor man arbejder med mennesker. Pædagoger, folkeskolelærere, fysio- og ergoterapeuter og sygeplejersker er eksempler på jobgrupper, der ligger markant over gennemsnittet.Der er i perioden fra 2000 til 2005 sket et fald på 25 procent i andelen af personer, der rapporterer at arbejde med hånden kraftigt drejet. Andelen af personer der arbejder med nakken kraftigt foroverbøjet er også faldet, og det med ca. 20 procent. Også hvad angår tunge løft i arbejdet, er der sket et betydeligt fald på knap 20 procent. Læs mere på www.ami.dk/nak EL