Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Rep. 2006
Temadiskussioner
Så var det de delegeredes tur til indbyrdes i grupper at diskutere, hvad der er vigtigt for dem at LFS tager hånd om i fremtiden. Hvilke strategier de ønsker at LFS som fagforening skal satse på i forhold til det samfund og de ændringer, som de to oplægsholdere har gennemlyst.
I fire grupper med hver deres emne blev der debatteret og lagt op til beslutninger om det fremtidige arbejde de kommende to år.
Emnet strukturforandringer – nye institutions- og ledelsesformer satte bl.a. fokus på institutionssammenlægninger, ledelsesstrukturer og lederoverenskomst.
Emnet mål-, effekt- og resultatstyring – erhvervslivets logikker i den offentlige sektor greb direkte ned i de to eksterne oplæg med fokus på markedsgørelse, konkurrence, læreplaner og styring.
Emnet uddannelse under forandring lagde op til debat om LFS’ handlemuligheder i de forandringer der sker i uddannelse netop nu.Emnet personale – krydspres og psykisk arbejdsmiljø lagde op til en diskussion af, hvad det gør ved personalepolitik og arbejdsmiljø, når det er pengene og ikke pædagogikken der bestemmer. Og hvad vi gør ved det. Da LFS Nyt i sagens natur kun kan befinde sig ét sted, handler denne artikel om diskussionen i den sidstnævnte gruppe.
Nye spor?
Antallet af delegerede, der gerne ville diskutere psykisk arbejdsmiljø og krydspres for personalet, var stort. Flere tog udgangspunkt i de to eksterne oplæg og drog bl.a. tanken om civil ulydighed med ind i overvejelserne.
Diskussionens mange vinkler endte op i to ændringsforslag til det fremtidige arbejde, nemlig tid til forberedelse og fortsættelse af de arbejdsmiljømøder for tillidsrepræsentant, sikkerhedsrepræsentant og leder, de såkaldte trio-møder, som blev holdt i november (omtalt i LFS Nyt nr 15). Uden at tage forskud på debatten om det fremtidige arbejde skal spændingen omkring de to forslags skæbne udløses: det første faldt, det andet blev vedtaget. Hvorfor kan du læse i den efterfølgende artikel.
Før gruppen nåede så langt at de kunne opsummere diskussionerne, fik de et kort oplæg om bl.a. den stigende stress på arbejdsmarkedet, de mange sygedage det forårsager, hvad det kan betyde for krop, psyke og helbred – og ikke at forglemme de vigtige seks guldkorn, som kan modvirke stress og dårligt arbejdsmiljø: indflydelse, mening, relevante informationer, støtte, belønning og passende krav. Og så er det i øvrigt værd at bemærke at trods stress og sygefravær ligger pædagogisk personale højt på målinger over tilfredshed i arbejdet.
De delegerede nævnte mange gode ting, som LFS med fordel kunne overveje som en del af arbejdet for medlemmerne.
Fx nævnte en deltager behovet for kriseberedskab og foreslog det som noget tillidsrepræsentanterne kunne klædes på til.
En anden efterlyste redskaber til at håndtere det man kan kalde civil ulydighed og dobbeltkvalificering ude på institutionen, hvad enten det så er at lukke ørerne for politikerne eller at levere den krævede dokumentation, alt imens man satser på kerneopgaven og pædagogikken.
En deltager overvejede om civil ulydighed er nøgleordet, eller om det snarere er prioritering? I hvert fald er det vigtigt at tilegne sig prioriteringsdiskussionen. Det vil sige definere hvad skal fravælges, når der kommer flere opgaver ud på institutionerne.
Institutionerne skjuler jo nedskæringerne så godt de kan, for at det ikke skal gå ud over børn og brugere. Fravalget skal kunne mærkes, ikke individuelt – men fælles. Og med organisationens støtten op.
SPORSKIFTER
Københavns Kommunes groteske håndtering af personalets sygefravær (at de skærer i budgetter på forhånd i en ubegrundet forventning om at sygefraværet går ned) blev holdt frem mod LFS. Og gruppens tovhol der Pia Bah fra forretningsudvalget erkendte det:
”Vi er sat i en tid, hvor der ikke bliver lyttet til os. Det er et andet tog der kører. Vi har brugt alt hvad vi kunne og tudet dem ørerne fulde af, hvad det gør ved det pædago giske arbejde.”
Hun anbefalede at alle offentligt ansatte går med i den folkelige protestbevægelse mod tidens tendenser og tankegang. Nogle områder er jo netop også bredere samfundstendenser, fx er det jo svært at lave en handleplan mod forråelsen i samfundet på én daginstitution.
Én sagde: ”Politikerne og forvaltningerne laver hele tiden sporskifte. Hvad hvis vi kunne lægge nye spor?”
Hvordan får vi budskabet ud til politikerne, så de ved hvad vi laver, og forstår at der er skåret ned? Det er i hvertfald vigtigt at være konkret over for forvaltning og politikere i forhold til, hvad det præcis betyder i den institution og dagpleje.
En deltager anbefalede at LFS lave dokumentation, undersøgelser af forskellig slags, som viser hvordan det ser ud på institutionerne.
Fastholdelse og rummelighed blev nævnt: det er svært at være rummelige, n når der ingen penge er til.