Netop nu

ENGLEN BOR PÅ NATIONALMUSEET

I DR1s julekalender optræder en gådefuld engel, der måske er selve Absalons Hemmelighed og måske kan gøre lillesøster Ida rask. Englen er ikke, som man måske kunne tro, opfundet særligt til juleeventyret, den findes på Nationalmuseet. Det er ikke nogen helt almindelig engel, den har nemlig seks vinger, og er derfor en såkaldt seraf. Den kommer fra et relief på et gyldent alter fra Ølst kirke syd for Randers. Den er fra ca. 1200-1225.

Traditionelt blev seraferne betragtet som de højest rangerende blandt i alt ni grupper af engle. Ifølge Det Gamle Testamente vogtede seraferne Guds trone og dækkede deres øjne med det ene par vinger for ikke at blive blændet af Guds lys. Også i Det Ny Testamente omtales seksvingede engle, som dag og nat priser Gud.

Juleudstillingen "Absalons Hemmelighed" kan ses på Nationalmuseet indtil 31. januar 2007. På udstillingen får kostumer og rekvisitter fra DR1s juleeventyr »Absalons Hemmelighed« modspil af Absalons guldring og bispestav, sværd og stridsøkser, skattefund og selvfølgelig den gådefulde engel, alt sammen mere end 800 år gamle. Udstillingen kan ses i rum 108.
Læs mere på www.natmus.dk

FORBUND TILBAGE TIL RØDDERNE

En række store LO-forbund er i fuld gang med at slanke deres faglige organisationer og sætte tæring efter næring. De drastiske besparelser tegner samtidig konturerne af en fagbevægelse, der fremover vil koncentrere sig om klassiske faglige opgaver som overenskomster og medlemsservice og til gengæld skærer ned på overordnede samfundspolitiske og sociale emner samt internationalt solidaritetsarbejde. Kilde: Ugebrevet A4

VI SPISER SLIK OG KAGE PÅ ARBEJDET

En ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, hvad vi spiser mellem måltiderne, når vi er på arbejde ? og det er sødt. Engang ønskede vi hinanden god weekend med en fredagsøl. I dag siger vi det med kage. Når der er fødselsdag, sendes der en mail ud til kollegerne i afdelingen: ?Jeg har fødselsdag. Kom til hjemmebagt kage kl. 14.00?. Kræftens Bekæmpelse har undersøgt mellemmåltidskulturen på 13 arbejdspladser og samlet resultatet i rapporten "Mellem måltiderne - en kulturanalyse af mellemmåltiderpå kontorarbejdspladser".

LØNTILSKUD GIVER KUN FÅ JOB

Man skal være mere end almindelig optimist, hvis man tror på at et job med løntilskud giver fast arbejde siden hen. To ud af tre løntilskud går nemlig til job, hvor chancen for at jobbet bliver til en fast ansættelse er lig nul, skriver NET-Redaktionen.

Det triste resultat kommer fra en undersøgelse fra Teknologisk Institut lavet i samarbejde med Arbejdsformidlingen i Frederiksborg Amt, men resultaterne gælder for hele landet. De job der er tale om, og hvor man som ledig ikke skal regne med fast ansættelse efter en periode med løntilskud, er for eksempel køkkenmedhjælper, kontorassistent, skolesekretær, biblioteksassistent og kioskmedarbejder. Derimod ser det bedre ud for stilladsarbejdere, opvaskere, buschauffører, taxichauffører, vagter, lagerarbejdere og postarbejdere. Her får mere end 60 pct. tilbudt fast arbejde. Det koster årligt 8 milliarder kroner at aktivere ledige i job med løntilskud.

TRE SOCIALRÅDGIVERE FREM FOR ET UDVALG

Tre socialrådgivere, alle ansat i fagbevægelsen, havde fået nok af at se deres medlemmer bukke under på grund af forholdene på jobcenter Baldersgade. Det er det jobcenter i Københavns Kommune, som alene behandler sygedagpengeopfølgning.

De bad derfor om foretræde for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget med det formål at kritisere forholdene på jobcentret, hvor der har været fuldstændig kaos siden den nye struktur trådte i kraft. Og det fik de den 14. december.

De kaotiske forhold på jobcentrene generelt kan du læse om i LFS Nyt nr. 14.
Socialrådgiver i LFS, Susanne Brink Andersen, er en af de tre socialrådgivere.

"Vores formål med at bede om foretræde er at sikre at politikerne rent faktisk ved, hvad dette kaos betyder for vores medlemmer.

Det er ikke nok at fokusere på at nedbringe sagspuklerne, når det blot sker ved at der aftales et nyt møde om otte uger. Med det kan der afrapporteres at der er fulgt op på sagen, og det ligner flow i sagerne. Men er reelt kun kvantitet. For de mennesker det handler om, skal der kvalitet til, med andre ord skal der ske noget indholdsmæssigt."

Udvalget skulle efterfølgende diskutere netop samme emne og evaluere på situationen. Med socialrådgivernes oplysninger frisk i erindringen kan man håbe på at de træffer beslutninger om initiativer til at sikre forbedringer af en fuldstændig uholdbar situation.

DA JULEMANDEN KOM PÅ RÅDHUSET

Der skæres i de bemandede legepladser.
Og for at gøre politikere og andet godtfolk opmærksom på de bemandede legepladsers eksistens besøgte Ole Vestergård og Bruno Jacobsen Borgerrepræsentationen torsdag 14. december.

Personalet på legepladserne havde besluttet at forære politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget dokumentarfilmen »Pas på nerverne«, som skildrer en legepladsleders unikke arbejde.

Efter indstilling fra forvaltningen besluttede Børne- og Ungdomsudvalget i november at lukke legepladserne Frederik V`s Vej, Gl. Vagt, Kirsebærhaven og Østre Anlæg.

BRUG OPSPAREDE MIDLER I 2006 TIL LØN

Fagforeningen LFS modtager hendvendelser fra ledere og tillidsrepræsentanter, efter børne- og ungdomsforvaltningsdirektionen i oktober skrev ud til alle daginstitutioner, fritidshjem og klubber foruden skoler om deres opsparede midler.

Direktionen skriver bl.a.: "I resten af 2006 må opsparede midler ikke bruges. Pengene skal i stedet overføres til 2007, hvor I igen kan disponere over opsparingen. Vi kan konstatere, at der især på skolerne er et overforbrug, og derfor skal alle redskaber tages i brug for at overholde budgettet. Det betyder et foreløbigt stop for f.eks. bygge- og vedligeholdelsesarbejder, større indkøb og større udviklingstiltag, så der alene er fokus på den ordinære drift".

Nu har institutionerne - med baggrund i lønsumsstyringsmodellerne - adgang til at forhandle og indgå aftaler om løn. Ofte indgås lønaftaler i de sidste kvartaler af året, fordi institutionens økonomiske råderum da opfattes mest "forudsigeligt".

Derfor vil LFS gerne præcisere, at "opsparede midler" ikke skal forstås som "midler til løn". Det er fagforeningens opfattelse, at "ordinær drift" indkluderer dette økonomiske råderum ifølge lønsumsstyringsaftalerne og at en afvisning af forhandling om lokale lønaftaler ikke vil være i overensstemmelse med overenskomsten.

En afvisning af at udbetale indgåede lønaftaler i 2006 er også i strid med overenskomsten.

LFS anbefaler derfor at der optages forhandlinger i de institutioner, der ikke har forhandlet i 2006. Og såfremt der ikke opnås enighed om lønforslag eller hvis forhandlingen afvises med manglende økonomi som argument, så skal der skrives et uenighedsreferat.

Dette referat skal sendes til LFS med det samme. Hvis løn ikke kan anvises og udbetales i 2006, anbefaler LFS at der laves "brev om indsigelse". Tillidsrepræsentanten bør derefter omgående sende det til LFS.

Der skal ikke herske tvivl om, at hvis der ikke indgås decentrale aftaler om lokal løn i 2006, ser LFS flere negative konsekvenser, herunder at gennemsnitslønnen for det pædagogiske personale falder. Læs mere på mitlfs.dk

FOREBYGGER

Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) introducerer et netværkssamarbejde mellem forældre og myndigheder for at forebygge, at børn af torturofre og andre traumatiserede flygtningefamilier kommer ud i kriminalitet.

Det sidste år har RCT med succes gennemført et pilotprojekt, der - med udgangspunkt i to boligkomplekser i Karlebo Kommune i Nordsjælland - fremmer samarbejdet mellem traumatiserede flygtningeforældre og kommunale fagpersoner. Projektet har etableret veldefinerede netværksforløb, som skal skabe dialog og ansvarsfordeling mellem traumatiserede flygtningeforældre og alle de professionelle, der arbejder med familiernes børn.

Med et budget under en million kr. med støtte fra Socialministeriet, Egmont Fonden og Sygekassernes Helsefond samt med få kommunale ressourcer har pilotprojektet på kort tid opnået flotte resultater, ikke mindst en positiv forandring hos børnene. Fra foråret 2007 håber man at kunne tilbyde undervisning til kommuner. Projektet og de indeholdte metodebeskrivelser er dokumenteret i rapporten Mod en fælles indsats.

GREVINDENS GRAVDRAGT

Renæssanceåret går på hæld, og på falderebet viser Nationalmuseet fire flotte genskabte dragter i den store Tycho Brahe-udstilling.

Silke, guldbånd og elgskind, det var en sand pragtdragt, den kun 21-årige svenske adelsmand Erik Sture havde på, da han, hans bror og far, blev myrdet af kongen under en fejde i 1567. Den er rekonstrueret fra et maleri af Sture uført denne typiske mandsdragt med hørskjorte, sort silkevelour, guldbånd, silkestrømper og pludderbukser af silkevelour. Hans beklædning er nu sammen med tre andre fyrstelige renæssancedragter blevet genskabt i mindste detalje.

En af dem er pfalzgräfin Dorothea Sabina von Neuburgs gravdragt, fra hun som 16 årig blev begravet i 1598 i en kjole af olivengrøn silkevelour med tidstypiske dobbelte ærmer. Yderst er de lange ærmer opslidsede, hvor silkeforet er standset ud i et fint mønster. Inderst er der håndledslange silkeærmer med påsyede guldbånd, og mellem båndene små opskårede og sammensyede slidser. Under kjolen har hun en vertugale, et kegleformet skørt holdt ud af stivere, hoftepude, båret ved taljen for at holde kjolen ude og underst et korset af silke med hørfor.

Dragterne kan opleves frem til 9. april 2007 på Nationalmuseet. Læs mere på www.natmus.dk/tycho (link er ikke længere aktivt, red.)