En tur i tidsmaskinen
Hvad er forskellen på at være fritidspædagog i slutningen af 1980’erne og i dag? Niels Ekberg tog en pause fra fritidspædagogikken på næsten 25 år. I dag er han igen pædagog på fritidshjemmet Tidsmaskinen på Amager. Og det har faktisk har været som at tage en tidsmaskine 25 år ud i fremtiden.
Tekst: Hedda Maj Jensen
Niels Ekberg blev uddannet som pædagog i 1985 og begyndte med at arbejde på fritidshjem og i ungdomsklubber. Da der var gået syv år, og han selv havde fået børn, søgte han andre udfordringer. I dag 25 år efter er han tilbage som en glad pædagog med mere overskud, tålmodighed og ro i tilgangen til både børn og forældre.
”Jeg kan se store forandringer. Der er blevet mindre tid til fritidspædagogikken,” siger Niels Ekberg.
Da han arbejdede i 1980’erne, kom børnene i fritidshjemmet kl. 11.30 og kunne være der helt til kl. 18.00. Der var også langt færre børn i hver enkelt institution. De nye store institutioner kræver desuden langt mere struktur. Niels Ekberg har ikke noget imod strukturen, men den øgede kontrol og dokumentation, bryder han sig ikke om.
”Politikerne stolede mere på os pædagoger og vores faglighed tidligere, og jeg synes, det er ærgerligt, at tiden til den skriftlige dokumentation går fra tiden med børnene,” siger Niels Ekberg.
Mindre fri leg
Han oplever til gengæld, at der er kommet mere fokus på børnenes fysiske miljø.
”Jeg er imponeret over de forskellige faciliteter og de muligheder, børnene bliver præsenteret for i fritidshjemmet. Vi har for eksempel et helt rum med Lego. Børnene var tidligere mere overladt til fri leg – på godt og ondt. Børnene virker til gengæld i dag mere forsigtige og sarte, når de bevæger sig på legepladsen. Tidligere var der ikke de samme gummiunderlag og sikkerhedsforanstaltninger, men når det hele er så pakket ind, lærer børnene ikke, at ting kan gøre ondt,” siger Niels Ekberg, som selvfølgelig også fremhæver forandringen i forhold til børnenes brug af moderne teknologi som computer, iPad og telefon.
”De er blevet mere vidende, og det er nogle andre samtaler, man har med børnene i dag, fordi de henter deres viden fra så mange forskellige kilder. Jeg har dog også været til foredrag om de mange farer, der lurer på internettet, som det er langt sværere at holde øje med i dag end tidligere,” siger Niels Ekberg.
Større fokus på trivsel
Niels Ekberg har været glad for at se, at der er kommet et større fokus på børns trivsel. I 1980’erne kunne forældrene godt komme og lugte af øl, fordi de havde drukket et par øl på arbejdspladsen. Det ser man ikke i dag.
”Det er blevet nemmere for os pædagoger at opdage fx et alkoholmisbrug. Man er desuden blevet mere opmærksom på at opdage og sætte ind, når børn mistrives,” siger Niels Ekberg, som dog også ser en gruppe børn, som bliver ladt i stikken. Det er flygtninge- og indvandrerbørnene, som der er kommet langt flere af, siden han sidst arbejdede som pædagog.
”Jeg ser nogle børn, som jonglerer med op til tre sprog. Børn, som på trods af virkeligt dårlige vilkår og mulighed for støtte både i samfundet og i skolen, kæmper og bliver gode til dansk, men alligevel aldrig accepteres som danskere. Jeg plejer at sige, at hvis de ikke er danskere, så er jeg heller ikke,” fortæller Niels Ekberg.
Anden uddannelse
Pædagoguddannelsen har gennem de 25 år ændret sig og er blevet mere akademisk, hvor den i Niels Ekbergs tid var mere praktisk-kreativt orienteret.
”Det er godt, hvis det er en bred uddannelse, som lægger op til, at man forstår det hele menneske, men det er også ærgerligt, hvis man ikke lærer nogle kreativt-musiske færdigheder, man kan bruge til at skabe et fællesskab omkring. Og så synes jeg, det er et problem, hvis de pædagogstuderende bare bruger deres uddannelse som et springbræt til at tage en kandidatuddannelse, nu hvor uddannelsen er blevet en professionsbachelor. Det er jo ikke det, der er meningen med uddannelsen,” siger Niels Ekberg, som i forlængelse af dette fortæller, at han i forhold til tidligere også møder nogle top-motiverede pædagogmedhjælpere, som gerne vil, eller som er ved at uddanne sig til pædagoger.
Billedtekst
57-årige Niels Ekberg blev uddannet som pædagog i 1985, men da han fik tre drenge, ville han gerne noget andet end at arbejde med børn. Han tog derfor en toårig uddannelse til togfører, hvilket han arbejdede med i 10 år, indtil han fik ondt i skulderen. Derefter blev han urmager og arbejdede inden for faget i 10 år, indtil han besluttede at vende tilbage til arbejdet som pædagog efter et praktikforløb hos en gammel studiekammerat.
Bonusinfo: Niels Ekberg var i en periode, da hans egne børn var små, Tårnbys første mandlige dagplejer.