Sæson for snot

Vinteren er sæson for forkølelse, hoste og feber. Man kan ikke spise det væk, og man kan ikke helt undgå, at virus spreder sig i dagtilbuddet. Men man kan gøre en del for at nedbringe antallet af syge børn og syge voksne – og håndvasken er den vigtigste forebyggelse.

Tekst: Anna Louise Stevnhøj

Vi bliver mere syge om vinteren, fordi vi er mere og flere sammen inden døre. Mængden af virus koncentreres, hvis man er mange sammen i små rum, hvor der ikke bliver luftet ud.

Børn, der passes i daginstitutioner, har flere sygedage end børn, der passes i dagpleje – for jo flere andre børn og voksne, man møder i sin hverdag, jo større risiko er der for, at man pådrager sig en virus.

Pladsforholdene har også betydning for sygeligheden. Jo mindre plads der er i daginstitutionen, desto kortere bliver smittevejene.

Derfor hjælper det at lufte ud, det hjælper at gøre rent, og det hjælper at gøre legetøjet rent med jævnlige mellemrum.

Men den vigtigste enkeltfaktor i forhold til at forebygge smitte er håndvask.

Hvor meget det betyder, beviste Odense Kommune for få år siden. Kommunen lavede en stor kampagne, der skulle få både børn og voksne i dagtilbud til at blive bedre til at vaske hænder. Men først lavede man en opgørelse over, hvor ofte børnene var syge. Det viste sig, at vuggestuebørn i snit havde 24 sygedage om året og børnehavebørn 10 dage. Da man havde gennemført indsatsen omkring håndvask, faldt antallet af sygedage blandt børnene med en tredjedel.

Det batter altså at have styr på håndvasken. Smitteoverførsel via hænderne er nemlig en af de helt store kilder til spredning af virus hos både store og små.

Ni skarpe om håndvask

• Tørrer du næse på et forkølet barn, risikerer du at smitte de næste 10 børn, du rører ved, hvis du ikke vasker hænder eller renser dem med alkoholbaseret hånddesinfektion - også kaldet håndsprit. Derfor skal I som medarbejdere have nem adgang til håndvask med sæbe eller håndsprit.
• Når du vasker hænder, er det ikke nok bare at holde hænderne under vandhanen. Først gøres hænderne våde i lunkent vand, og flydende sæbe fordeles ud over hænderne. Hænderne vaskes i mindst 15 sekunder. Håndvask bliver først effektiv, hvis fingerspidser, fingrenes mellemrum, håndrygge, tommelfingrenes bagsider, håndfladernes furer og håndleddene også gøres rene.
• Håndsprit kan bruges, når hænderne ikke er synligt beskidte eller våde. Det er vigtigt, at der bruges så meget, at hænderne er våde i op til 30 sekunder efter påføring af alkoholen, og at alkoholen gnides ind i hænderne.
• Håndsprit virker ikke på alle virus og bakterier. Det virus, der giver den såkaldte "Roskildesyge" med diarré og opkastning, dør ikke af håndsprit. Så er der Roskildesyge i omløb i institutionen, skal både voksne og børn vaske hænder med vand og sæbe – og de voksne skal gerne bruge håndsprit bagefter.
• Håndsæben og det fugtige håndklæde er udklækningsanstalter for virus – også på personaletoilettet. Brug flydende håndsæbe og engangspapirhåndklæder eller stof-vaskeklude, som smides til vask efter brug.
• Børnene skal som minimum vaske hænder efter toiletbesøg og før alle måltider.
• Neglebørster skal i opvaskemaskinen hver dag.
• I naturen, hvor der ikke er adgang til rindende vand, kan man ”vaske” børnenes hænder med våde, opvredne engangsvaskeklude, der medbringes i en plasticpose, hvorefter de tørres med papirhåndklæder/servietter. De voksne kan supplere med håndsprit.
• Er der risiko for kontakt med afføring, urin, blod, opkast, snot eller betændelse ,skal der bruges handsker – og vaskes hænder bagefter, fordi hænderne meget let forurenes, mens handskerne tages af.

(Kilde: Hygiejne i daginstitutioner. Anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø og sikkerhed. Sundhedsstyrelsen 2013)

Bonusinfo: Kolde næser & kolde tæer

Rene hænder er ikke helt nok. For der er noget, der tyder på, at både kolde næser og kolde tæer kan bidrage til de mange sygedage i de kolde måneder.

På Center for Forkølelse på Cardiff Universitet arbejder forskerne på en teori om, at vi bliver mere forkølede om vinteren, fordi vores næser er koldere. Influenza- og forkølelsesvirus kommer nemlig ind gennem næsen, munden eller øjnene, og viruspartiklerne elsker kulde, for kulden hæmmer immunsystemet.

Fødderne er heller ikke ligegyldige. Et andet forsøg har vist, at flere mennesker udviklede forkølelse fire til fem dage efter, at de fik nedkølet fødderne i koldt vand, sammenlignet med en kontrolgruppe, som bare havde fødderne nede i en tom balje. Så der er stadig fornuft i de varme hjemmesko.

Bonusinfo: C og Echinacea

Det kunne være dejligt, hvis man kunne spise sig fra sygdom. Men lægevidenskaben har desværre via såkaldte Cochrane-analyser aflivet myterne om, at C-vitamin, hvidløg og kosttilskud med udtræk af planten Echinacea, rød solhat, kan forebygge vinterens infektioner.