Leder

Af Jan Hoby, medlem af forretningsudvalget

ER FRIHED MERE END ORD PÅ PAPIR?

Det politiske flertal i København vil sætte en vær dipolitisk dagsorden, der adskiller sig markant fra de borgerliges og regeringens. Socialdemokraterne, Det Radikale venstre og SF, kræver friheden tilbage.

Den 31. december 2006 skriver Camilla Burgwald, (SF), Manu Sareen, (R) og Anne Vang (S) i en kronik i Politiken; ”Vi har nogle meget engagerede og motiverede mennesker ansatte i den offent lige sektor. At pille ansvar, tillid og selvstændighed ud af arbejds dagen, så det eneste, der står tilbage, er behovet for at løbe hurtigt mellem de forskellige skemalagte opgaver, er den sikre vej til at fjerne den motivation. Det er også den sikre vej til at fremmedgøre de ansatte fra deres eget arbejde.” Dette synspunkt kan jeg kun være enig i. Problemet er blot at det er ord på papir!

En række tendenser i udviklingen i Københavns kommune peger i en anden retning end den politikerne beskriver i artiklen. Jeg tænker hér på styringsmæssige tendenser om øget kontrol, dokumentation, markedstænkning og koncernledelse set gennem en mere og mere nyliberal optik. En udvikling der forstærkes af et underskud på en 1/2 milliard kroner i Børne- og Ungdomsforvaltningen i København.

Sparekataloget betyder en forstærkelse af den sociale polarisering i København og et dårligere børne- og ungdomsliv. De varige besparelser på f.eks. fritidshjems- og klubområdet er et alvorligt skridt i den forkerte retning. Selvstændige fritidshjem og klubber ser mere og mere ud til at være en saga blot i København. Politikernes visioner om at bekæmpe ungdomskriminalitet og sikre bedre integration vil være en »by i Rusland«. I stedet reduceres mangfoldigheden i børnenes fritids- og ungdomsliv til en skolelignende foranstaltning – eller de henvises til gaden. Takststigningerne på juniorklubberne på 94% er intet mindre end en socialpolitisk skandale.

Hvad har det med frihed at gøre?

Endnu en konsekvens af sparekataloget bliver at de ansattes fysiske- og psykiske arbejdsmiljø brutaliseres yderligere – en udvikling som absolut ikke medvirker til at nedsætte de ansattes sygefravær. En udvikling som går stik imod politikernes egne intentioner og retorik.

Hvad har det med frihed at gøre?

Socialdemokratiets formand Helle Thorning-Schmidts forslag om kvalitetsrettigheder, som lægger op til centralt fastsatte standarder, er et meget bureaukratisk og meget kontrolagtigt system, og ikke et opgør med den nyliberale ”kontraktpolitiske model” – tværtimod!

Hvad har det med frihed at gøre?

Jeg har et lige så brændende ønske om at vælte Fogh og hans nyliberale regering som flertallet af befolkningen. Men alverdens problemer i København kan ikke tillægges Fogh og hans skattestop.

Socialdemokraterne, SF, Det Radikale Venstre og Enhedslisten i Købenavn må i praksis vise at de vil en anden politik. Hvad hjælper det at de siger at de er et alternativ – når medarbejdere, børn og unge ikke kan se og mærke en afgørende forskel i deres hverdag!