Småt nyt

5. KLASSE
Børn efterlyser nærværende forældre, gode venner, en glad familie og tætte relationer. Det viser en rappoort om børn i 5. klasse fra Børnerådets børnepanel.
Rapporten har talt med 1.100 elever fra 5. klasser fra hele landet. Børnerådets formand, Charlotte Guldberg siger: ”Det er vigtigt, at voksne altid lytter til bør/> nene, for at høre hvad hvad de selv mener er vigtigt for dem. Børnerådets under- søgelse viser, at børn i 5. klasse er godt rustet til at forstå, hvad der sker i deres omverden, og vi kan se, at de har tankevækkende – og ofte markante – meninger om livet omkring dem. Derfor skal vi lytte til, hvad børnene fortæller os, både i det store og i det små. Når det fx gælder travle voksne er det tydeligt, at børn er opmærksomme på sammenhængen mellem et godt arbejdsliv og et velfungeren de familieliv. Det er en indsigt, vi voksne kan blive kloge af, når vi selv prioriterer i hverdagen”. Læs mere på http://www.boerneraadet.dk/sw12145.asp (link ikke længere aktivt, red.)

ARBEJDSTID ER FORTID I 2017
Begrebet arbejdstid står for fald i løbet af de kommende ti år, lige som det er gået med skrivemaskinen og telexen. De nye fl eksible muligheder med hjemmearbejdspladser og trådløse forbindelser i nye og mere effektive udgaver baner vejen for et helt nyt arbejdsliv.
Og den udvikling går så stærkt, at vores nuværende ”arbejdsdag” sammen med de traditionelle kontorbygninger formentlig hører for tiden til i 2017.
Det er konklusionen i en rapport, som er udarbejdet af analyse instituttet Ipsos på baggrund af interview med 4.600 kontormedar bejdere rundt om i Europa. Kilde: NET-Redaktionen.

LIV OG DØD I KØBENHAVN
Hvad gør muslimer i København, når et menneske fødes og når et menneske dør? Og hvad gør byens buddhister, jøder og kristne? I Bymuseets nye udstil ling kan man høre om ritualer ved fødsel og død blandt københavnere i dag.
Bymuseets nye særudstilling er målrettet til børn mellem 6 og 11 år, og den åbner 10. februar. Her kan børnene både genfi nde traditioner, de kender fra deres egen familie og de kan udforske andres.
Udstillingen ønsker med dette at give et indblik i Kø benhavns mangfoldighed. Læs mere på Københavns Bymuseums hjemmeside: http://www.copenhagen.dk/dk/

VIKINGEGRAVFUND UDSTILLES
Inde på en mudret mark tæt ved Tåstrup har arkæologer fra Kroppedal Museum gravet i månederne op til jul og fundet ikke mindre end 75 grave fra vikingetiden – måske Sjællands største vikingetidsgravplads. Det er gaverne, som de døde har fået med sig, som er så flotte og sjældne. Og de vises nu på en lille udstilling på Kroppedal Museum fra 30. januar.

Museet udgravede 30 jordfæstegrave og 45 brandgrave, men de vurderer at graven sagtens kan være 3-4 gange større. Gravpladsen var formentlig i brug i slutningen af 700 tallet og første halvdel af 800-tallet. Jordfæstegravene vidner om både rigdom og udenlandske kontakter bl.a. til Gotland.
En grav indeholder bl.a. en ung kvinde med sit lille barn på brystet. Hver med en glasperle og en tenvægtog hver med et lille stykke snoet sølvtråd og en sammenbukket sølvmønt i munden. Må ske har det været betaling til rejsen til dødsriget? Læs mere på http://www.kroppedal.dk (link er ikke længere aktivt, red.)

MOBILER FOR FLID
Mobiltelefoner til de fl ittige, ekstra ferie til de ihærdige og ingenting til de dovne. Stadig fl ere virksomheder giver præmier til de medarbejdere, der yder en ekstra indsats. Belønningsledelse hedder det, og fænomenet breder sig, viser en undersøgelse lavet af Center for Ledelse.

BØRN STRESSER IKKE
I hvert fald ikke deres forældre. Viser en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, offentliggjort i Ugeskrift for Læger. Det gør derimod forældrenes lange arbejdsuger.
Undersøgelsen omfatter 3.083 mænd og 2.813 kvinder i alderen 25-49 år, som er blevet spurgt om deres følelse af stress i hverdagen. Sammenligner man voksne, der har lige lang arbejdstid, men med og uden børn, er der ingen forskel i oplevelsen af stress. For eksempel oplever en ud af ti kvinder i parforhold uden børn og med fuldtidsjob stress. Det samme gælder for kvinder med børn.

Problemerne for kvinderne melder sig derimod for alvor, når de arbejder mere end 37 timer. Så fordobles andelen af dem, der føler sig stressede, hvad enten de har børn eller ej. Med andre er det arbejdstiden man skal se på hvis man vil forebygge stress. Undtagelsen fra reglen er de enlige mødre, som er mere stressede end alle andre.

45.000 FLERE FATTIGE UNDER FOGH
Næsten 15.000 flere fattige hvert af de første tre år, Anders Fogh Rasmussen var statsminister. Det viser en opgørelse fra AE-Raadet, der har kigget på udviklingen i indkomsterne både før og efter den borgerlige regering kom til i 2001.
Tallene viser også, at stigningen i fattigdommen accelererer. I analysens sidste år fra 2003 til 2004 steg antallet af fattige med næsten 20.000 personer, så 260.000 danskere ved udgangen af perioden kunne betegnes som fattige. Indførelsen af kontanthjælpsloftet i 2004 sendte alene yderligere op mod 2.500 personer ud i fattigdom. Billedet for børn er endnu mere skævt. Det faldt svagt frem til 2001, siden er tallet steget med næsten 14.000, så omkring 50.000 børn i dag vokser op i familier, der kan kaldes fattige. Både indkomstdefinitionen og datagrundlaget er det samme som Finansministeriets, oplyser AE-raadet.

SOCIALRÅDGIVERE I SKOLE
Københavns Kommune vil sende socialrådgivere ud på skolerne for at hjælpe udsatte børn med sociale problemer og dermed modvirke den negative sociale arv. Socialrågiverne skal rådgive lærerne og yde støtte til børnene og deres forældre. Desuden skal de knytte tættere bånd mellem det sociale system og skolerne, så alle sager kommer hurtigt og korrekt videre til de rette myndigheder. Det er ca. 30 af de mest socialt belastede skoler i byen, der får glæde af ordningen. Målet er bedre at kunne hjælpe de elever, der er meget socialt udsatte, har været udsat for overgreb, er kriminalitetstruede eller som på anden vis har behov for ekstra støtte, omsorg eller foranstaltninger.

Socialborgmester Mikkel Warming (Enhedslisten) ser det som et redskab til at opfange problemerne så hurtigt som muligt, og han er utroligt glad for projektet. Det er børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard også, som har haft forslaget med i folkeskoleforliget ”Faglighed for Alle”.
Det nye projekt er finansieret ved, at Socialforvaltningen i budgetforhandlingerne for 2007 har fået tilført 1,9 mio kroner i 2007 og 4,9 mio kroner i 2008 og 2009.

NYT KONCEPT REDUCERER SYGEFRAVÆRET
En ny rapport viser, at et nyt koncept for arbejdsfastholdelse af sygemeldte med bevægeapparatlidelser kan forkorte sygefraværet betydeligt, skriver www.arbejdsmiljoforskning.dk.

KIA-konceptet er navnet, som står for koordineret indsats for arbejdsfastholdelse.

I en videnskabelig afprøvning af dette koncept dokumenteres det at man effektivt kan forkorte perioden med sygemelding.

Det er en gevinst for alle involverede, både økonomisk og menneskeligt.

Afprøvingen er fra fire kommuner i Vejle-området og specifikt i forhold til gener i bevægeapparatet. De kunne efter 12 måneders opfølgning fremvise en gennemsnitlig reduktion af sygefraværet på over 340 timer pr. sygemeldt i indsatsgruppen i forhold til en kontrolgruppe. Det svarer til en forskel på 34 pct.

Indsatsen viste sig også at være særdeles omkostningseffektiv, den samfundsmæssige besparelse var på omkring 55.000 kr. pr. forløb. I tillæg havde de sygemeldte i indsatsgruppen færre selvopfattede smerter (37 pct.) og forbedring af funktion (41 pct.), samt en samlet tilfredshed med forløbet på 87 pct. i modsætning til 41 pct. i kontrolgruppen.

På landsplan regner man med, at der vil et sted mellem 25-30.000 sygemeldingsforløb pr. år, der vil være i målgruppen for KIA-konceptet. Det vil kunne give samfundsmæssige besparelser på omkring 2 mia. kr. pr. år. Konceptet vil også kunne anvendes på andre målgrupper, vurderer undersøgelsen.

Og hvad består det så af?
Først og fremmest en tidlig (efter 4-12 ugers sygefravær) systematisk identifikation af barriere for tilbagevenden til arbejdet og derefter en målrettet og handleorienteret rehabiliteringsindsats.
Forløbet blev varetaget af et tværfagligt team, en arbejdsmediciner, en kiropraktor, en BST-fysioterapeut, en psykolog og en socialrådgiver. Indsatsen beskriver de som ”en systematisk, progressiv og målrettet proces, der igennem forløbet udviklede sig dynamisk, guidet af den feed-back, der løbende indkom fra den sygemeldte, kommunen, arbejdspladsen og de øvrige aktører.”

Rapporten kan hentes her (pdf)

DE 20 PCT.
I en kronik i Politiken (25.januar) skriver Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet og professor Per Schultz Jørgensen om de ca. 20 pct. udsatte sårbare marginaliserede børn. Store programmer, som indsatsen mod negativ social arv, har ikke fl yttet på virkeligheden, hvilket skyldes, mener de to, at problemet ikke løses ved at afsættte lidt ekstra midler til særlige projekter. Problemet handler om social ulighed, om mangel på social integration og om svigtende åbenhed fra de velbjærgede institutioners og skolers side.

Deres budskab er at socialpolitikken bør sad les om. Hjælpen til udsatte børn og familier skal indtænkes i alle indsatser til børn, fra fødselsforberedelse til musikskole.

Der bør ansættes 3.000 flere pædagoger de kommende år; men det er ikke nok med fl ere pædagoger og voksne omkring børne ne, den pædagogiske indsats skal også kvali fi ceres med en individuel pædagogisk udvik lingsplan samtidig med familien skal støttes og følges. Fx mener de at der bør være en forpligtelse til sende barnet i daginstitution, hvis barnets normale udvikling er i fare.

NEDTUR ELLER NY FREMTID?
2006 blev endnu et dårligt år for LO-fagbevægelsen. De seks største LO forbund oplyser til Jyllands-Posten at de i alt har mistet 44.000 medlem mer sidste år. Værst ramt er HK og 3F, der hver især har mistet omkring 16.000 medlemmer.

Årsagerne er bl.a. en høj gennemsnitsalder blandt medlemmerne, men forbundene kigger også indad og erkender at de ”ikke i tilstrækkelig grad har været gode til at fastholde vores kernemedlemmer. Der er desværre mange, der er blevet optaget af de dumpingtilbud, som kommer fra andre organisationer, der ikke er medlemmer af LO”, siger Poul Erik Skov Chri stensen, forbundsformand i 3F, til radiomagasinet NyhedsXpressen.

Men det er ikke fordi folk ikke vil stå i fagforening, for de alternative fagforeninger har fået over 20.000 nye medlemmer i 2006. Forbundsfor mand i Det Faglige Hus, Johnny Nim, udtaler til Jyllands-Posten om frem gangen, at unge mennesker har en anden holdning til fagbevægelsen end tidligere generationer.

Men unge mennesker tiltrækkes nu også af de traditionelle fagforenin ger. Det melder både HK og Dansk Metal, som sætter specielt fokus på de unge lærlinge, og med dem er i gang med at vende den negative udvikling.

Massive kampagner stilet direkte mod de unge er begyndt at give pote. HK kunne i 2006 ifølge Jyllands-Posten notere en stigning fra 10.749 elevmedlemmer til 13.252 på et år. Det svarer til at andelen af organiserede elever er vokset 11 pct.

OFFENTLIG SERVICE PÅ NETTET
borger.dk åbnede 3. januar som det første skridt mod en fælles, offentlig borgerportal. Her kan man bl.a. fi nde frem til sin efterløn og fi nde oplysninger om sin kommune. Læs mere:
www.borger.dk

BØRN I ARBEJDE
Børn har alle dage arbejdet. Både tidligere og nu, og både her i landet, og i den tredje verden. Hvis du er i nærheden af Horsens kan du på byens museum besøge udstillingen Børn i arbejde og se begge dele, men først og fremmest hvad tipolde mor og -far arbejdede med som børn. Udstillingen belyser både de historiske for hold omkring børns arbejde i Danmark fra slutningen af 1800-tallet, forholdene for danske børn i dag og de nutidige forhold for børn i den tredje verden. Helt frem til 1950erne var det i mange danske familier nødvendigt at lade børnene ar bejde. Det gjaldt både på landet og i byen, hvor fattigdom gjorde det almindeligt, at børn arbejdede for at supplere forældrenes indtægter.

Børn arbejder også nu i Danmark, men vilkårene er meget anderledes med fritidsjobs og penge de kan bruge på sig selv. Anderledes i den tredje verden, hvor mange børn er nødt til at arbejde for at medforsørge familien.

VRIMLER MED VIKARER
I 3. kvartal 2006 steg beskæftigelsen i vikarbranchen med 400 personer. Beskæftigelsen i vikarbranchen kom derved helt op på 18.500 beskæftigede, hvilket er rekordhøjt. Andelen af vikaransatte er dermed steget fra at udgøre 0,3 pct. af beskæftigelsen i 1999 til i dag at udgøre 0,9 pct. af den samlede beskæftigelse. Desuden er antallet af vikarvirksomheder også steget kraftig, det sidste år er antallet af vikarvirksomheder steget med næsten 23 pct. og er oppe på 410 virksomheder.

WHAT’S IN A NAME
En engelsk undersøgelse viser, at bliver man udsat for mobning på jobbet, er det skadeligt for helbredet, hvad enten oplevelserne bliver betegnet som mobning eller ej. Undersøgelsen viser også, at nogle typer mobningsadfærd er mere skadelige end andre.

Undersøgelsen viser hvilke konsekvenser mobning og negativ adfærd på arbejdspladsen har for medarbejdernes helbred og trivsel. Og den påviser at det snarere er oplevelsen af smerte, skam, og forvirring som følge af mobningens systematisk krænkende dynamik, der fører til de negative helbredsmæssige konsekvenser. Ikke om det bliver betegnet som mobning, sådan som mange har troet. En større fokus på mobning vil med andre ord ikke få antallet af helbredsskader og sager til at stige, for folk bliver syge af det uanset hvad det kaldes.

NY LØN – LAVERE LØN?
Siden den seneste overenskomstfornyelse i februar-marts 2005 og frem til september sidste år har ansatte på den lokalt forhandlede Ny løn haft en gennemsnitlig lønstigning på 4,3 procent, viser foreløbige opgørelser fra det fælleskommunale løndatakontor. Derimod er hjemmehjælpere og folkeskolelærere, der stadig får hele lønnen forhandlet centralt, steget med 5,4 procent. Om det så skyldes lønstystemet eller andre elementer skal være usagt. Og måske kan det hentes ind når de offentlige overenskomster er til forhandling i 2008.