Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Masteruddannelse
Føde til faget
Næste masteruddannelse i socialpædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitet starter i september 2007. Uddannelsen tilbyder den studerende større viden om bl.a. socialpædagogikkens tre kernefelter: børne- og ungeområdet, fysisk og psykisk udviklingshæmmede børn og voksne og socialt udstødte voksne.
Ansøgningsfristen er den 2. maj, så der er da god tid. Men som bekendt går tiden hurtigt, og det at tage en master er nok også noget som kræver at man både undersøger og overvejer.
Hvad taler for?
Masteruddannelsen bygger videre på de studerendes arbejdserfaring og bruger teorier, modeller og begreber til at perspektivere de studerendes praksisviden. Uddannelsen giver med med andre ord et forskningsbaseret grundlag for at udvikle faget og dets udøvelse. Den giver de studerende kompetencer til at forstå og bruge forskningsresultater, til at lave udviklings- og evalueringsarbejde, til at undervise, rådgive, vejlede og lede.
Netop masteren i socialpædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitet er rettet mod faggrupper, som arbejder inden for det socialpædagogiske arbejdsområde. Først og fremmest på daginstitutioner og døgninstitutioner, i dagbehandling og på skoler, inden for sundhedsområdet, i socialpsykiatrien og i kommunale forvaltninger.
Den studerende får via uddannelsen en forståelse for socialpædagogikkens samfundsmæssige og teoretiske forudsætninger og forankring, bl.a. begreber som risikogrupper, socialt udsatte/udstødte, social arv og mange andre. Mål og metoder er et andet vigtigt område, der arbejdes med. De studerende udvikler viden om politiske og institutionelle målsætninger, socialpædagogiske og socialpsykologiske samspil og relationer foruden etiske problemstillinger. De får også indsigt i forskningsmetoder, internationale undersøgelser og metodeudvikling.
Et tredje område er også et af socialpædagogikkens kernefelter, nemlig samspillet mellem teori, metode og praksis, hvor de studerende får kompetencer til at bidrage til feltets fortsatte udvikling. Den studerende arbejder bl.a. med udviklings- og evalueringsarbejdets politiske betydning, metoder i pædagogisk udviklingsarbejde, evalueringsmodeller og forskningsetik.
Endelig er der selve masterprojektet, hvor den studerende tager udgangspunkt i en socialpædagogisk problemstilling og demonstrerer bl.a. videnskabsteoretisk indsigt, evne til at arbejde med en socialpædagogisk problemstilling på et videnskabeligt grundlag og evne til at formidle sin viden til en udvalgt målgruppe.
Og imod?
Nok først og fremmest prisen. Som for hvert modul er 12.500 kr. for hele uddannelsen 50.000 kr.
Og tiden.
ARBEJDSGLÆDE
En ny hvordan-gik-det-dem-undersøgelse af 270 færdiguddannede mastere (af mange slags) fra Danmarks Pædagogiske Universitet er nærmest en anbefaling.
Undersøgelsen viser at den typiske studerende vælger at gennemføre den to-årige akademiske udannelse ved siden af sit fuldtidsarbejde. At mange får studiet betalt af deres arbejdsgiver, men at en del betaler af egen lomme. Og den viser at de synes det var anstrengelserne og pengene værd, både fagligt, personligt og karrieremæssigt; en god investering i ens arbejdsliv, og noget som bidrager til arbejdsglæden. Blandt de 270 mastere er 48 procent er tilfredse, og 36 procent er endog særdeles tilfredse med uddannelsen. Nogle af masterne blev færdige i 2003, så langtidseffekten holder åbenbart.
Det de studerende er tilfredse med, er blandt andet underviserne, muligheden for faglig udvikling og refleksion samt koblingen mellem teori og praksis i uddannelsen. Besvarelser som ”et afgørende spring i min personlige/faglige erkendelsesproces. Har fået mere overblik/selvtillid både privat og i arbejdsliv” er typisk for udbyttet. For uddannelse, også masteruddannelsen, rykker oftest ved både den studerendes faglige og personlige kompetencer.
For mange har uddannelsen været springbræt til et nyt job. 21 procent har fået ny arbejdsplads, mens 17 procent har fået et andet arbejde på den samme arbejdsplads. Blandt de, som har skiftet arbejdsplads, svarer 86 procent at jobskiftet helt eller delvist har været en følge af masteruddannelsen.
Ikke alt er rosenrødt. Nogle efterlyser bl.a. flere redskaber i uddannelsen. Den kritik tages alvorligt, ikke mindst som et tegn på at masterne gerne vil bruge det, de har lært, i praksis. EL
DEN TYPISKE MASTERSTUDERENDE ER:
- Erfaren – 86 procent er 41 år eller derover
- Kvinde – 76 procent• Fuldtidsarbejdende – 87 procent
- Ansat i den offentlige sektor - 84 procent
- Målrettet – 60 procent gennemfører på normeret tid.
Rapporten ”Mastere fra Danmarks Pædagogiske Universitet - Hvordan går det dem senere jobmæssigt?” kan hentes på http://www.dpu.dk/everest (link er ikke længere aktivt, red.)
For at komme ind på en master i socialpædagogik skal man have en relevant uddannelse bag sig. Det vil i dette tilfælde sige en pædagoguddannelse eller en uddannelse på tilsvarende niveau og med tilsvarende relevante kompetencer (det vil sige med pædagogisk teori og eller teori om socialt arbejde). Og derudover mindst to års relevant erhvervserfaring.
I forbindelse med optagelsen forbeholder Danmarks Pædagogiske Universitet sig ret til at gennemføre en obligatorisk vejledningssamtale med ansøgerne.
Uddannelsen er normeret til ét årsværk (60 ECTS-point). Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Uddannelsen tilrettelægges som deltidsuddannelse over to år.
Uddannelsen består af fire moduler á 1/4 årsværk, hvert svarende til 15 ECTS point. Danmarks Pædagogiske Universitet anbefaler at man gennemfører modulerne successivt. Og uddannelsen tilrettelægges så den studerende så vidt muligt kan kombinere uddannelsen med sit normale arbejdsliv.
Uddannelsen udbydes til studiestart september 2007. Der er informationsmøder i april og ansøgningsfrist 2. maj.
Lektor Inge M. Bryderup er koordinator af uddannelsen.
Læs mere på http://www.dpu.dk (link er ikke længere aktivt, red.)