Leder:
Når nedskæringer kaldes kvalitet
Af Helle Vibeke Haslund, medlem af forretningsudvalget i LFS
Det sociale område i København skal spare igen, igen. Denne gang er det handicapområdet, der mærker konsekvenserne af de grønthøsterbesparelser, der har hærget hele det sociale område i årevis, og ledsagerordninger og aktivitetstilbud bliver hårdt ramt sammen med generelle serviceforringelser på både dag- og døgn-området.
Direktionen har valgt at kalde deres beskrivelser af det kommende (lave) serviceniveau for ’kvalitetsstandarder’. Formålet er sandsynligvis at gøre det gennemsigtigt, hvad man som borger som minimum har ret til. Men det er mere end almindeligt politisk tonedøvt at præsentere det, som reelt er et sparekatalog, under en titel, der indeholder ordet kvalitet.
Vi kan som fagforening ikke pege på andre steder i Socialforvaltningen, hvor man kan tage de penge, handicapområdet mangler. For så vil det ramme de psykisk syge, de hjemløse eller de anbragte børn. Og forvaltningen er i årevis blevet finkæmmet for at finde steder, hvor der kunne spares, uden at det ville gøre ondt på borgere og medarbejdere. Så der er ikke flere buffere, og der er ikke flere lavthængende frugter at plukke.
Sagen er, at Socialforvaltningens andel af den fælles store kommunekasse i hele København slet ikke er fulgt med behovet i en storby, der har alle de sociale udfordringer, som storbyer har, fordi mennesker i udsatte positioner søger til byerne. Kagen skal skæres anderledes, og de københavnske politikere bør droppe forvaltnings-egoismen, og i stedet se på, hvor behovet er størst. Vi bør måle vores samfund og vores menneskelighed på, hvordan vi behandler de svageste borgere – og ikke på prestigebyggerier og prestigeevents.
Men vores politikere skal også tage ansvar og stå ved, at de administrerer en kommune, hvor behandlingen af de svageste borgere nærmer sig overtrædelse af Handicapkonventionens bestemmelser om, at handicappede har ret til uddannelse, arbejde og til at deltage i kultur- og fritidsaktiviteter. Og de skal bringe budskabet videre til deres partifæller på Christiansborg, når de lige om lidt indtager deres nye og gamle taburetter. For det er på Christiansborg, at rammerne for Københavns Kommunes økonomi besluttes. Politikerne i Borgerrepræsentationen kan blot administrere de besparelser, de bliver pålagt fra oven. Det skal de være ærlige om – og så skal de melde rent ud, om de støtter en fortsat stram budgetlov, eller om de vil bruge deres indflydelse i partierne til at kæmpe for den kommunale velfærd.