Pædagogik Frederiksberg – Australien t/r

Dansk pædagogik danner forbillede i udlandet, og en integreret institution på Frederiksberg er helt konkret blevet læringssted for den australske institution KCCC. De australske pædagoger går all in på de danske ideer og metoder - selv om de blev chokerede over, at danskere lader babyer sove til middag udendørs om vinteren.

Tekst: Anna Louise Stevnhøj

Hvis man besøger daginstitutionen KCCC, som ligger i Melbourne i Australien næsten 16.000 kilometer fra Danmark, vil der være genkendelige træk fra den danske daginstitutionsverden.

KCCC samarbejder nemlig tæt med Frederiksberg Folkebørnehave og har importeret både pædagogiske tilgange og ideer til fysisk indretning fra Danmark.

Det hele begyndte, da en Frederiksberg-familie flyttede til Melbourne. Da familien boede i Danmark, gik børnene i Frederiksberg Folkebørnehave, som er en integreret institution.

Børnene kom til at gå i KCCC i Australien, og lederen af KCCC blev så interesseret i det, som familien fortalte om dansk institutionsliv, at hun spurgte, om Frederiksberg Folkebørnehave ville være med til at skabe et udvekslingsprogram.

Gensidig øjenåbner

”Vi syntes, det var et rigtigt spændende initiativ, så vi sagde ja til at tage imod praktikanter fra Melbourne. Det første hold kom i 2015, og lederen af KCCC var med,” siger Anne Sofie Gammelgaard, som er souschef i Frederiksberg Folkebørnehave.

Det første hold praktikanter deltog i hverdagen i institutionen i tre uger, og det var en øjenåbner for begge parter.

”Der var ting, som de oplevede som både meget fremmede og meget inspirerende. De var, som de fleste udlændinge er, ret rystede over, at børnene sover til middag udendørs i al slags vejr,” smiler Anne Sofie Gammelgaard, som tvivler på, at netop den udendørs middagssøvn nogensinde vinder indpas i det varme klima i Melbourne.

Meget mere tillid

”De var til gengæld positivt optaget af, hvor tillidsbaseret hele vores tilgang er. Vi giver børnene lov til meget mere, end der er tradition for i Australien. Det kan være lege i naturen i vores skovuger, hvor der naturligvis er risiko for, at børnene slår sig eller falder. Men det kan fx også bare være det, at vi ikke ser noget problem i at forlade stuen et øjeblik, selv om der sidder en gruppe børn på høje stole ved bordet,” fortæller Anne Sofie Gammelgaard.

Forskellen på tillidsniveauet var dog ekstra tydelig i forhold til dele af den pædagogiske praksis.

”De var vildt overraskede over, at vi bare kan tage på tur med børnene uden først at have udarbejdet en detaljeret sikkerheds- og risikovurderingsplan. Hvis de tager på tur, har de udarbejdet en skriftlig redegørelse for, hvilke pædagoger, der holder hvilke børn i hånden, hvilken rute de vil gå og så videre,” fortæller Anne Sofie Gammelgaard.

Lærerigt at spejle praksis

Læringen er gået begge veje.

Maj-Britt Johansen, som er pædagogmedhjælper i Frederiksberg Folkebørnehave, synes, det har været en spændende udfordring at sætte ord på praksis.

”Jeg synes faktisk, det har været meget lærerigt at skulle formulere, hvorfor vi gør, som vi gør. Det har fået mig til at reflektere meget mere, end man gør normalt. Men jeg er også meget optaget af det, som de kalder hjernesmart praksis,” fortæller Maj-Britt Johansen.

Den såkaldte hjernesmarte praksis er en anerkendende tilgang, hvor man så vidt muligt lader være med at bruge ikke-sætninger til børnene, men hvor man i stedet vender tingene positivt.

”Man siger fx ikke ”Husk, at I ikke må løbe på gangen.” Man siger ”Husk at bruge gå-ben på gangen”. Det lyder måske som en lille ting, men det har en stor effekt, at man ikke hele tiden føler, at man kommer med forbud, men at man i stedet vejleder i den adfærd, man gerne vil have, på en positiv måde, ” siger Maj-Britt Johansen.

Hurtig australsk handling

Formålet med den hjernesmarte praksis er at styrke børnenes selvstændighed og selvværd samt at bidrage til en positiv tone børnene imellem. Og Maj-Britt Johansen oplever, at tilgangen virker.

”Vi har fx en hel stue med store vuggestuebørn, der ikke længere bruger hagesmæk ved måltiderne, fordi vi via den nye tilgang har lært dem, hvordan de spiser, så de ikke spilder så meget ned af sig selv.”

Anne Sofie Gammelgaard er ret imponeret over, hvor åbne de australske pædagoger har været i forhold til at indføre nye metoder.

”Vi er i Danmark nok noget mere forankrede i vores pædagogiske praksis; vi ændrer ikke tingene på én gang. Der har de en anden tilgang. De har lavet om på alderssammensætningen i deres grupper efter dansk forbillede, de har indført dialogisk læsning, og de er begyndt at arbejde med små læringsgrupper og med strukturerede aktiviteter,” fortæller Anne Sofie Gammelgaard.

Danske puslerum i Melbourne

Anne Sofie Gammelgaard kiggede lidt, da hun hørte, at den danske forbindelse også havde medført ombygning af samtlige badeværelser i KCCC.

”Vi var to fra Frederiksberg Folkebørnehave, der var i Melbourne i praktik i tre uger i 2016. Vi bemærkede, at de arbejder meget med selvhjulpenhed, og at de er rigtig gode til det. Så vi undrede os over, at det slet ikke var slået igennem i deres puslerum. De løftede børnene op på puslebordene og skiftede bleer på de treårige, som om de var små babyer. Det var helt anderledes end hos os, hvor vi gør en del ud af, at børnene skal prøve toilettet, at de selv skal klatre op på puslebordet, og at de får skiftet ble stående og selv hjælper til, så snart de kan. Det talte vi med lederen om. Og det næste vi hørte var, at alle badeværelser blev bygget om. Så der er ret kort fra ord til handling,” siger Anne Sofie Gammelgaard.

Leg i skyggen

Det er dog ikke bare KCCC, der bygger om efter dansk forbillede.

Frederiksberg Folkebørnehave har fået bygget fine træterrasser under skyggefulde træer på legepladsen. Ideen er direkte importeret fra KCCC, hvor man på grund af klimaet har lang erfaring med at skabe udendørs rum med skygge.

Maj-Britt Johansen fortæller, at de nye terrasser meget passende blev taget i brug i hedebølgesommeren 2018.

”De fungerer som hyggelige, afgrænsede udendørs rum, hvor vi fx kan samle en gruppe børn om at få læst op,” siger Maj-Britt Johansen.

Løn med til Australien

Der er flere ressourcer i KCCC til udvekslingsarbejdet, og institutionen sendte igen i 2018 et hold praktikanter rundt om kloden for at besøge Frederiksberg.

Da to medarbejdere fra Frederiksberg Folkebørnehave var afsted i 2016, blev turen og opholdet finansieret af fondspenge.

”Vi har vedtaget i MED, at man kan tage sin løn med, hvis man vil i praktik, men at man selv skal finansiere rejse og ophold via fx fondssøgning. Ellers bliver det for stor en økonomisk byrde for os. Men heldigvis kan vi bevare kontakten med KCCC via deres besøg og via nettet,” siger Anne Sofie Gammelgaard.