Netop nu

Redigeret af Elisabeth Lockert Lange

OMSORGSJOB ØDELÆGGER ANSATTES HELBRED

Vil man have et godt fysisk og psykisk helbred, skal man holde sig langt væk fra offentlige job, der på den ene eller anden måde handler om at tage sig af samfundets ældste, yngste og svageste.
Ikke alene er de ansatte på landets plejehjem, dag- og døgninstitutioner blandt dem, som oftest må til lægen. De køber også flest lykkepiller og andre typer receptpligtig medicin.

Resultaterne fremgår af en helt ny undersøgelse af danskernes læge- og hospitalsbesøg samt medicinforbrug, som Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd (AErådet) har foretaget på baggrund af registeroplysninger om alle danskeres erhverv og sundhedstilstand. Ugebladet A4 skriver om analysen at den tegner et krystalklart billede af, at det især er landets social- og sundhedspersonale, pædagoger og pædagogmedhjælpere, der må fylde sig med medicin og gå til lægen for at få dagligdagen til at hænge sammen.

De voldsomme helbredsmæssige omkostninger ved et job i omsorgssektoren står særligt klart frem i analysen af danskernes køb af receptpligtig medicin. Den viser, at ansatte på landets plejehjem og omsorgscentre køber hele 105 procent mere receptpligtig medicin end den gennemsnitlige dansker. Ansatte på landets dag- og døgninstitutioner for børn og unge er også flittige gæster på apoteket. Sidste år købte de 85 procent mere receptpligtig medicin end hr. og fru Danmark.

De ansatte på landets institutioner for voksne, børn og unge udmærker sig også ved at købe langt mere antidepressiv medicin end resten af befolkningen. I ældreplejen og på landets døgninstitutioner for voksne med handicap er merforbruget på 50 procent, hvilket i praksis vil sige, at hver gang der langes 100 lykkepiller over disken til den gennemsnitlige dansker, så stikker de ansatte i ældreplejen 150 piller i lommen. Ansatte på institutionerne for børn og unge får i den situation 124 piller med antidepressiv medicin.
Det dårlige arbejdsmiljø gør det vanskeligt at tiltrække personale og er dermed et af velfærdsstatens største problemer, mener professor Tage Søndergård Kristensen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Han opfordrer politikerne til at lade de ansatte passe deres arbejde uden unødig kontrol og dokumentation. Kilde: Ugebrevet A4

ANTI-STRESS

Arbejdspladser fra social- og sundhedssektoren får nu mulighed for at deltage i et elektronisk netværk, som er udviklet til at understøtte arbejdet med otte nye stressværktøjer fra Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed med fællestitlen

”Vi finder os ikke i stress!” I netværket kan man høre andres erfaringer med værktøjerne, komme med kommentarer eller videreudvikle dem. Invitationen til netværket kan hentes her:
http://www.etsundtarbejdsliv.dk/Stress/Netvaerk.aspx (link er ikke længere aktivt, red.) - og der er tilmeldingsfrist den 2. april 2007.

Værktøjerne viser nye veje på tre vigtige områder. Dels gør de op med myten om, at stress er den enkelte medarbejders eget problem. Stress forebygges bedst i fællesskab på arbejdspladsen, men den enkelte har også selv et ansvar. Dels kan arbejdspladserne bruge værktøjerne uden hjælp fra eksterne konsulenter. I stedet skal de danne deres egen konsulentgruppe bestående af en leder, sikkerhedsrepræsentant og tillidsrepræsentant.

Dels har arbejdspladserne mulighed for selv at forme og udvikle værktøjerne, så de passer ind i deres dagligdag. Derfor er de lavet elektronisk, så man let kan klippe og klistre i dem, tilføje nyt, og smide det væk, man ikke kan bruge.
De otte værktøjer kan ses her: http://www.etsundtarbejdsliv.dk/Stress.aspx

OFFENTLIGT ANSATTE FÅR FLEST SKADER PÅ PSYKEN

To ud af tre psykiske skader bliver anmeldt af offentligt ansatte. Sidste år anmeldte 1.750 offentligt ansatte en psykisk arbejdsskade til Arbejdsskadestyrelsen, mens 809 privatansatte gjorde det samme. Anmeldelserne er flere på trods af, at offentligt ansatte kun udgør 37 procent af arbejdsstyrken. Kilde: NET-Redaktionen