Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Misbrugsområdet
Af Elisabeth Lockert Lange
GENOPDRAGELSE TIL LIVET
Helhedsyn er grundlaget for Kystens succesrige stoffrie behandling. Men ganske som alle andre misbrugsbehandlingssteder presses de af behandlingsgarantien.
Kysten er et af Københavns Kommunes stoffri behand lingstilbud til stofafhængige.
Det vil sige at målgruppen er stofafhængige københavnere, som er indstillet på ”en kold tyrker” så at sige; indstillet på at droppe stofferne fra første dag i døgnbehandlingen.
Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort. Det kræver en masse af stofmisbrugeren, men det kræver også en omfattende behandlingsindsats fra Kystens ansatte fagfolk, deriblandt pæ dagoger.
I centrum står den socialpædagogiske behandlingsindsats, en indsats som i Kysten hviler på et humanistisk menneskesyn, med fokus på det hele menneske. Det indbefatter afgiftning, stabilisering og social rehabilitering. Med andre ord handler det for Kysten ikke blot om at vænne folk fra stoffer. Det er sådan set det mindste af det. For at få et liv igen, skal stofmisbrugeren have styr på hele sit sociale liv. Og det vil sige alle de helt almin delige ting, som vi andre tager som en selvfølge, handle, lave mad, have venner, holde kontakt….
Det er en større proces, og den er ikke gjort med at mis brugeren bare gerne vil være stoffri. For at lykkes skal de være villige til at arbejde med de problemer, som i sin tid gjorde at de startede på stofferne. Stofafhængighed er ikke en maskinfejl, tværtimod skal hele opvæksten og baggrunden inddrages i forløbet. Derfor står det socialpædagogiske tilbud og den social pædagogiske indsats som det absolutte centrum, den må ikke undervurderes.
Det de laver på Kysten er en slags genopdragelse – fra kaos til livet. Og det er ikke gjort med et hurtigt tre måneders fix til stoffrihed, det tager mindst et år. At invitere massive stofmisbru gere ind og så slippe dem efter tre måneder ville være et svigt, for da er krisen størst. Det siger erfaringerne på behandlingstilbudene, og det siger forskningen sådan set også.
At stofmisbrugere skal starte helt forfra med at opbygge både liv og identitet bekræftes bl.a. af en ny undersøgelse. Dorte Heck sher fra Center for Rusmiddelforskning har i bogen Tidligere misbrugeres fortællinger – Identitet, forandring og strategier udforsket en gruppe tidligere stofmisbrugeres mestring af til værelsen i årene efter døgnbehandling. Hun analyserer deres beretninger om vejen ud af et langvarigt misbrug.
SYV DØGN I FULD SKRUE
På Kysten foregår denne omfattende rehabilitering gennem et ligeså omfattende arbejde, først og fremmest terapi- og un dervisningsprojekter, individuelle samtaler og gruppesamtaler, praktisk dagligt arbejde, fysisk udfordring (sport, ture etc) og praktik.
Internt har Kysten indrettet sig på en helt særlig måde, som de selv kalder både gammeldags og moderne på samme tid.
De møder i to-mandshold om mandagen, og så er de på til mandagen ugen efter. Syv døgn i fuld skrue i døgndrift, og så fri i tre uger.
Det giver Kysten en helt særlig fl eksibilitet og kontinuitet i forhold til brugerne, hvor pædagogerne bl.a. sparer tid på over givelse af informationer og overlap. Det skal ikke gøres mere end én gang om ugen, men det overlap tager så til gengæld tre timer.
I arbejdet bruger Kysten interne behandlingsplaner og bruger journaler som omdrejningspunkt, det er her det hele står, det er disse de går ud fra i deres indsats. Dorte Heckshers undersøgelse bekræfter vigtigtigheden af dette; den viser netop at ét af de springende punkter for at fastholde succesen, fastholde stoffriheden, er at der er lagt en struktureret plan for behandlingen. Som udgangspunkt for planen har Kysten den enkelte bruger og dennes baggrund for stofmisbruget. Og ikke på den dømmende måde.
Tværtimod arbejder de udfra den holdning at det enkelte afhængige menneske, de har foran sig, gennem sin opvækst og sit liv har været udsat for en større personlig be lastning, end han eller hun har kunnet tackle. De er ikke blevet stofafhængige for sjov, tværtimod er stofferne gradvist blevet deres tilfl ugt, deres metode til at glemme, distancere sig – og til syvende og sidst til at overleve.
Den stofafhængiges første kontakt med Kysten vil normalt være en samtale, måske fl ere, med en af stedets socialrådgivere.
Intentionen er at samtalerne skal hjælpe den stofafhængige til at forstå, hvad en stoffri tilværelse vil betyde, og til at håndtere de store forandringer, som denne tilværelse vil kræve af brugeren.
Derefter følger gruppesamtaler og individuelle samtaler, som gradvist stimulerer den enkelte til at forholde sig til de mange personlige problemstillinger, som ligger bag hans eller hendes misbrug, og gennem disse samtaler bearbejde dem. På den måde opbygger brugeren gradvist en ny forståelse – af livet og dem selv. Og de lægger grunden til at erhverve sig helt andre forudsætninger for at møde tilværelsen.
PRES FRA GARANTI
Under hele behandlingen samarbejdes der med brugerens sagsbehandler på modtageenheden omkring brugerens fremtid.
De mange væsentlige tiltag og muligheder som fx revalidering, arbejde, uddannelse, bolig og økonomi planlægges i et samar bejde mellem brugeren, sagsbehandleren og Kysten. Målet er, at når brugeren fl ytter fra Nysted, har han eller hun en handleplan, som kan iværksættes med det samme.
Så starter den virkelig hårde tid, hvor brugeren skal tilpasse sig en stoffri tilværelse i København. Selvfølgelig med støtte og vejledning gennem samtaler og netværksmøder, sådan at de kontakter og aftaler, der er livsnødvendige for at fastholde et stoffrit liv, er til rådighed. Brugeren kan i øvrigt på dette tidspunkt vælge at videreføre forløbet med en ambulant efter behandling fra Nansensgade og eventuelt bo på et af Kystens udslusningsværelser i en periode.
Også dette element beskriver Dorte Heckshers undersøgelse som afgørende for at forblive stoffri, at der fi ndes en efterbe handling, et netværk og anden form for støtte.
Gennem hele dette forløb har Kystens personale holdt sig målet for øje: at udvikle kompetence hos den enkelte bruger, så han eller hun efter forløbet er i stand til at indgå helt almindeligt i samfundet.
Men som alle andre stofmisbrugstilbud i Københavns Kom mune oplever Kysten naturligvis et øget pres for at komme i behandling.
På den ene side strømmer det til med misbrugere, som øn sker behandling – af alle slags fra hash til heroin; heldigvis, kan man sige, ønsker flere og flere at komme ud af deres stofmisbrug og i behandling for det. På den anden side kommer der ikke fl ere penge til tilbudene.
Da kommunen skal leve op til regeringens behandlingsga ranti, presses der flere og flere igennem maskineriet. Risikoen er at kvaliteten daler. At behandlingstilbudene presses i knæ, medarbejdere går ned, eller der slækkes på den nuværende høje faglige standard.
Dorte Hecksher: Tidligere misbrugeres fortællinger – Identitet, forandring og strategier. Udgivet på Aarhus
Universitetsforlag.
I bogen udforskes en gruppe tidligere stofmisbrugeres mestring af tilværelsen i årene efter døgnbehandling. Deres beret-
ninger om vejen ud af et langvarigt misbrug af stoffer og alkohol analyseres ved hjælp af en teoretisk model for den individu-
elle identitet. Der beskrives fi re overordnede strategier til fastholdelse af en tilværelse, hvor stoffer og alkohol ikke længere er
omdrejningspunktet.
Undersøgelsen giver viden om det at være tidligere stofmisbruger og giver et bud på, hvordan nogle mennesker skaber og
vedligeholder en grundlæggende forandring af deres tilværelse.