PVC og phthaler

Af Tine Sejbæk

Med Greenpeace som guide

Er der farlige kemikalier i børnenes legetøj og i de handsker, du skifter ble med på jobbet? Og ligger madrasserne i puderummet og udskiller phthalater? Vi tog Greenpeace med rundt i en børnehave på Nørrebro for at kigge efter uønskede stoffer.

Madrasser af kunstlæder, der i årevis ligger og dunster phtalater ud i rummet. Vinylhandsker, der godt kunne trænge til at blive skiftet ud. Et vådrumsgulv, der viser sig at indeholde PVC. Og sorte, flade plastikpuder til at lege “Jorden er giftig” på – også med PVC. Det var lidt af det, civilingeniør Jacob Hartmann fra Greenpeace fandt, da han gik en runde i børnehaven Balder på Nørrebro i København.

Børnehaven – en lav bygning med en stor naturlegeplads udenfor – rummer 42 børn fordelt på to stuer. Og faktisk er man på stedet allerede i gang med at gøre noget for miljøet. Institutionen er nemlig med i kommunens ordning med at blive miljøcertificeret.

“Det er en god idé, men det kræver utrolig mange timers papirarbejde. Det ville nok være bedre, hvis kommunen sendte en ekspert ud i den enkelte institution og kiggede på:
“Hvor har I mulighed for at forbedre jer?”, siger souschef Karina Brehm, da hun har fået tørret et par løbende næser på nogle af de omkringstående børn. Institutionen er bl.a. gået i gang med at spare på varme og vand. Børnehaven vil måske også gå over til mere økologisk mad. I dag er primært melet, som de bager af hver dag, økologisk. Ligesom lammekødet, som de køber hos en halalslagter, er dansk og økologisk.

HANDLER LOKALT

En mandag eftermiddag har LFS Nyt sat souschef Karina Brehm samt Jacob Hartmann fra Greenpeace stævne for at kigge på og teste ting for kemikalier i børnehaven> Balder. Han ankommer medbringende en hobbykniv og en aflang kobbertråd, som han får god brug for senere, når han skal teste bl.a. gulv og legetøj for PVC.

Da han træder ind på den ene stue, falder hans blik hurtigt på to kasser med farvestrålende legetøjsdyr i plastik. Dinusaurusser, giraffer, edderkopper, hvaler og skildpadder ligger hulter til bulter. Og Jacob Hartmann griber sin kniv og skærer en lille flig af en beige blæksprutte til senere undersøgelse. Han bemærker også, at institutionen har meget dejligt trælegetøj og – han kigger ud af vinduet – en skøn naturlegeplads med både sørøverskib og tårn. Vi bevæger os ud i badeværelset, og her fortæller Karina Brehm, at vaskemaskinen og tørretumbleren er fi re-fem år gamle og snart bør skiftes ud.

“Gamle vaskemaskiner kan sagtens vise sig at bruge betyde ligt mere el og vand end nye, og derfor kan der være både øko nomi og miljøeffekt i at skifte en gammel maskine ud. Det kan man godt forsvare, selvom det er miljøbelastende at producere nyt«, forklarer Jacob Hartmann.
På toilettet er engangskludene fornylig skiftet ud med små bomuldshåndklæder til at tørre fingre i. Og det er godt.
Knap så godt er det, at institutionen har el-varme. Der er ifølge Jacob Hartmann en del ressourcespild forbundet med el, så der ville være en kæmpe miljømæssig gevinst i at få fjern varme. Ude i køkkenet får Jakob Hartmann og Karina Brehm sig en snak om økologi. Som der endnu ikke er specielt meget af i “Balder”.

“Vi handler lokalt, fordi vi gerne vil have børnene med ud at købe ind. Og der er ikke meget økologi hos de lokale grønt handlere”, siger Karina Brehm. Jacob kan godt se en pointe i institutionens politik:

“Normalt ville jeg sige “Bestil dog jeres grøntsager fra “Aars tiderne”. Men når dét at købe ind hos de lokale grønthandlere er en del af det pædagogiske projekt, er det ikke så firkantet. Men mon ikke den lokale grønthandler kan lokkes til at bestille lidt fl ere økologiske varer hjem?”, funderer Jacob Hartmann.

Eftersom vi besøger børnehaven på den ugentlige maddag, er køleskabet ikke fyldt med børnenes madkasser. Dog fi nder vi en enkelt glemt “Spiderman” madkasse. Jacob Hartmann vender den om og en trekant i bunden viser, at madkassen er lavet af plasttype 5. Det er polypropylen og en af de mest miljørigtige former for plastik, der hverken afgiver phthalater eller skaber problemer i affaldsbehandlingen. Ude i alrummet igen står et barn – de fl este er ellers udenfor – og leger med nogle små pla stikkasser, der fornylig er sat op på væggen i en kasse.

“Dem er jeg ikke så bekymret for, fordi det er hård plast, hvor der sjældent er phthalater i. Foreløbig er mange private børneværelser mere fyldt med kemikalier end denne institution”, siger Jacob Hartmann.

DAMPER PHTALATER AF....

Så står vi ude på det andet toilet, som ligger ved modsatte stue. Karina Brehm når at understrege, at de fl ydende sæber, der hænger i beholdere ved håndvaskene, er miljømærkede og derfor uden parabener (en fællesbetegnelse for nogle stoffer, som er mistænkt for f.eks. at være hormonforstyrrende, red.) og parfume. Men så får Jacob Hartmann øje på noget, han ikke bryder sig om. Nemlig en afl ang papæske fyldt med beige plastikhandsker; de bliver brugt af personalet, når der ind imel> lem skal skiftes en ble. Handskerne er af blødgjort vinyl (PVC) og indeholder sandsynligvis phthalater. Og i og med, at de er tynde og har en stor overfl ade, vil phthalaterne let kunne stå og dampe af ud i rummet.

“Der KAN være phthalater i. Og mærk vægten, æsken vejer vel et kilo. Når den er brugt og smidt i skraldespanden, bliver der i afbrændingen dannet saltsyre og dioxin. Et kilo handsker med PVC i giver ét kilo farligt affald i den anden ende!”
Karina Brehm: “Det er mærkeligt, at producenten ikke har pligt til at oplyse, at der er PVC i! Men vi er nødt til at bruge handsker ved bleskift”.

Jacob Hartmann pointerer, at der fi ndes latexhandsker, og Karina Brehm vil også bestille en anden slags handsker, når de skal have nye. Gulvet i det meste af institutionen er af linoleum, og det er positivt. Lineoleum er nemlig et bedre valg miljømæs sigt end vinylgulve, der er en stor kilde til phthalat-forurening.

Men gulvet i badeværelset er af et andet materiale. Og for se nere at undersøge, om der er PVC i, snitter Jacob et diminutivt stykke af.

Vi bevæger os nu mod institutionens puderum. Og her får Jacob Hartmann kig på noget, der godt kan vise sig at skade både mennesker og miljø. På puderummets gulv ligger flere madrasser med skinnende overfl ader – en stor mørkeblå og en mindre hvid. Madrasserne er af kunstlæder, og Jacob skæ rer et minimalt stykke af den ene for senere at teste, om den indeholder PVC. Men hvad værre er: han er sikker på, at den indeholder phthalater.

”Som madrasserne ligger der, dunster de phtalater ud i rum met, så børn og voksne bliver udsat for dem. Hvis man målte støvsugerposen fra det rum, ville man kunne genfi nde phtha later. Når man vasker madrasserne, vil man finde phthalater i vaskevandet”, siger Jacob Hartmann.

”Det er enormt uhyggeligt!”, mener Karina Brehm.
”Der er sivet ikke så meget ud, fordi madrasserne er nogle år gamle. I er nok ovre det værste. Men det er bedre at vælge madrasser i andre materialer”, svarer Jacob Hartmann.

MISTÆNKELIG HOPPEPUDE

Jacob Hartmann anbefaler generelt at købe trælegetøj til børn. Plastiklegetøj kan have sin berettigelse. Men så skal man sikre sig, at der ikke er PVC i.

Men hvad så med computeren, der står midt i det store alrum? Computere indeholder ”bromerede flammehæmmere”. Det er den gruppe stoffer, hvor koncentrationen vokser hurtigst i i kvinders brystmælk. Flammehæmmerne ophobes i kroppen og frigives hos ammende mødre sammen med den fede brystmælk. Computeren i alrummet afdamper altså bromerede flammehæmmere.

”Men man kan ikke sige, om en eller ti computere er nok til at skabe en giftig effekt. Men det samlede kemikalietryk, vi bliver udsat for, gør, at vi er nødt til at bekymre os om enkelte kilder og eliminere risikoen, særligt når vi ved, at der faktisk findes sikre alternativer til at brandhæmme elektronik”, siger Jacob Hartmann.

Vi bevæger os gennem alrummet og ind i børnenes garderobe.
Hvad med deres tasker, er de også fulde af kemi? Jacob Hartmann viser en barnerygsæk, hvor der fra fabrikantens side er BRODERET et mærke på. Det er fint. Så viser han en anden rygsæk, hvorpå der er TRYKT en tegning – og det er mindre godt, fordi det typisk er et phthalat tryk.

“Børn vil gerne have farver og tryk, men sørg for, at det er broderet på. Det samme gælder selvfølgelig i forhold til tryk på f.eks. t-shirts”, siger Jacob Hartmann. Ude i garderoben får han øje på en af børnehavens nyanskaffelser – en sort “flad” bold af plastik, som børnene bruger til at lege “Jorden er giftig”. Men er den selv giftig? Jacob skærer en flig af. Han roser i øvrigt institutionen for ikke at have “misforståede duftfriskere” på toilettet. Sådan nogle, hvor man sprayer lugten på toilettet væk med f.eks. fyrrenåleduft.

“På den måde puster man farlig kemi lige ud i nærmiljøet”, forklarer Jacob Hartmann. Han snupper lige en af de blå plastik sutsko, som voksne i daginstitutioner tager på skoene for ikke at snavse gulvet til. Han tror, de er lavede af polythylen, hvilket er ufarligt. “Men jeg prøver lige at futte en af og snuse til røgen om lidt”, siger han.

DET AFSLØREDE TESTEN

“Så kan du godt begynde at lege med ild”, siger Karina Brehm henvendt til Jacob Hartmann, da hun har fået sendt børnene ind på deres stuer for at spise frugt. Han sidder ved bordet i alrummet og gør klar til “Beilsteins test” for, om et produkt indholder PVC.
Man tager en ca. 40 cm lang kobbertråd fra f.eks. en led ning og renser først spidsen af tråden med en kraftig fl amme fra en lighter eller bunsenbrænder. Man lægger et lille stykke af plast-objektet ovenpå spidsen – bliver flammen grøn, indeholder produktet PVC.

“Jeg er ret sikker på, at det er polyetylen 1 eller 2”, siger Jacob Hartmann om de blå sutsko. Det er korrekt. Når plastik stykket bliver brændt af, lugter det nærmest som stearinlys, og det er ufarligt.
Så er turen kommet til et stykke af madrassen fra puderum met. Og der er ingen tvivl: fl ammen bliver grøn – der er PVC i.
“Madrassen er et eksempel på noget, der kan være skidt.

Børnene ligger jo og ruller på den, nogle gange uden t-shirt på.

De gnider deres bare hænder på den, og siden spiser de. De bliver udsat for phthalater, uden at man kan sige noget om, hvad det gør ved dem. Det er som at drikke den ene øl ovenpå den anden ovenpå en Gammel Dansk. Det er den samlede påvirk ning, man skal bekymre sig om”, forklarer Jacob Hartmann.

Næste test-objekt er den sorte hoppepude til “Jorden er giftig”. Her er der heller ingen tvivl. Den vil med tiden blive til gif tigt affald – der er også PVC i! Den oplysning er Karina Brehm ikke glad for, hun har lige købt puden. Nu er turen kommet til en fl ig af badeværelsegulvet. Og den er også god nok. Flammen bliver grøn. Så er tiden inde til at teste den beige blæksprutte fra kassen med havdyr. Og den gik ikke fri – selv den indeholder PVC!

“Spørgsmålet er, om der også er phthalater i. Det kan man ikke umiddelbart se og teste for”, siger Jacob Hartmann. Pht halaer frigives nemt og kan være direkte farlige for børn. Med hensyn til PVC ligger problemet mere i affaldsfasen. PVC (f.eks.
fra hoppepuden, legedyrene osv) bliver til farligt affald – noget som man i Danmark pt sejler til Norge og deponerer i et stort hul. Når regnen rammer affaldet, siver der tungmetaller ud.

Som kan risikere at havne i vores grundvand.
“Det er problematisk, at vi giver vores børn sådanne proble mer på halsen. Det er dumt, vi kan gøre det bedre! For enhver brug af PVC er der nemlig alternativer, som ikke forurener”, si ger Jacob Hartmann, der anbefaler, at man i stedet køber f.eks.
plastdyr af polyethylen og polypropylen.
Det, der bekymrer Karina Brehm, er, at man ikke lige umid delbart selv har mulighed for at tjekke, hvad de forskellige ting indeholder. “Jo, man kan bruge metoden med kobbertråden i forhold til PVC, men ikke på alle de andre stoffer, der muligvis er farlige”, siger hun.

Jacob Hartmann: “Som forbruger er det en umulig opgave at undgå alle de farlige stoffer. Derfor må politikerne opstille regler for, hvad der giver mening at have i stuen, børneværelset og daginstitutionen”, siger han.

FARLIG KEMI OVER ALT

Kemikalier findes over alt i vores hverdag. F.eks. i husstøv og regnvand - og i tøj, parfume, elektronik, skoleudstyr og andre forbrugerprodukter. Vi er alle sammen ufrivlligt udsat for en række kemikalier, der kan have sundhedsskadelige effekter. Især børn er sårbare. Videnskabelige undersøgelser viser, at kemikalier kan forårsage kræft, påvirke evnen til at få børn og skade indlæringsevnen. 100.000 kemikalier er i brug alene inden for EU. De fleste er ikke testede.

Greenpeace valgte i sommer at undersøge otte kendte danskeres blod for en række stoffer. De fandt 27 ud af 44 miljø- og sundhedsskadelige kemikalier. Nogle få farlige stoffer er:

Phthalater: flere phthalater, herunder DEHP og BBP, er klassificerede som hormonforstyrrende stoffer, der kan skade vores reproduktion. En række phthalater er under mistanke for at kunne fremkalde kræft. Phthalater bliver brugt til at blødgøre plast og denaturere sprit i parfumer. Danisco fremstiller en vegetabilsk blødgører, der kan erstatte mange af de oliebaserede phthalater. Phthalater bliver forbudt i legetøj den 1. april 2007. Men de vil fortsat være tilladt i en lang række andre produkter som bruseforhæng, vinylgulve og byggematerialer.

Bromerede flammehæmmere (computere og mobiltelefoner):
ved dyreforsøg er det påvist, at stofferne kan indvirke på hjerne og skelet. Nedbrydningsprodukter af bromerede flammehæmmere kan påvirke hormonsystemet og hæmme vækst og udvikling. Mindre skadelige stoffer er tilgængelige, og Miljøstyrelsen i Danmark anbefaler helt at udfase stofgruppen.

PVC - Poly Vinyl Klorid: er en af de mest brugte plasttyper.
Stort set ethvert produkt, du får i hånden - videokortet, legetøjet eller gummistøvlerne - kan være lavet af PVC. Og hvad så? PVC er en miljøgift. Skadelig for mennesker og miljø, når den produceres og i affaldsforbrændingen. Bløde PVC-produkter endda også, når de bliver brugt. Kilde: Greenpeace

EU HAR VEDTAGET NY KEMILOV

EUs nye kemilov REACH træder i kraft den 1. april 2007. Den skal beskytte mennesker og miljø mod i alt 30.000 kemikalier. Greenpeace er rigtig glade for loven, som de selv har arbejdet meget på at få gennemført.
Men de mener også, at der er huller i den.

“De hormonforstyrende stoffer er f.eks. ikke med i loven. Den omfatter kun 30.000 ud af 100.000 kemi kalier. Det kunne vi måske godt leve med. Men ud af de 30.000 stoffer har man valgt, at kun halvdelen skal undersøges tilbunds. Og det er ikke godt nok. Men vi er trods alt glade for, at man nu vil få vurderet de stoffer, der anvendes i størst mængde, og som er farligst”, siger Jacob Hartmann.

LAV SELV BEILSTEINS TEST

Man kan skelne PVC fra andre plasttyper ved hjælp af en meget enkel test. Til testen bruger man en kraftig flamme og en ca. 40 cm lang kobbertråd.

1. Spidsen af kob bertråden opvarmes, til den gløder, og alle urenheder er brændt væk.
2. Man lægger plast-emnet på spidsen af kobbertråden.
3. Man fører kobbertråden med plast ind i flammen.

Hvis flammen bliver grøn, er plast-objektet lavet af PVC.
PS: Undgå at indånde dampene, som er farlige for lungerne.