I Poppelhuset arbejder man ikke kun på rød, blå eller gul stue
”Det er i virkeligheden dybt gammeldags, at man bliver ved med at bygge daginstitutioner, der er opdelt i stuer, der svarer til enten 22 børnehavebørn eller 12 vuggestuebørn. For hvem har sagt, at det er den bedste organisering,” siger Lisa Oldhøj, der er leder af den integrerede institution Børnenes Poppelhus. Her arbejder medarbejderne i teams, som gør hverdagen mere fleksibel og forebygger den ensomhed, man kan stå med som alene-pædagog på en stue.
Tekst og foto: Anna Louise Stevnhøj
Poppelhuset blev til en samlet institution for små tre år siden, da en vuggestue og en børnehave, der lå dør om dør på Backersvej på Amager, blev slået sammen.
Den nyansatte leder Lisa Oldhøj stod med to personalegrupper med hver deres praksis og kultur og især personalet i børnehaven kæmpede med dårlig stemning i krogene.
”En presset hverdag kan nemt resultere i, at man lukker sig om sig selv og sin egen stue og glemmer at tale med kollegerne. Der kan opstå en stemning af ”dem mod os” og man kan få tendens til at synes, at de andre stuer ikke løfter nok i de fælles opgaver. Når det er sket, er der ikke langt til, at det bliver personligt, og at der er nogen, man absolut ikke har lyst til at arbejde sammen med,” siger Lisa Oldhøj.
Nej tak til forandring
Lisa Oldhøj kom fra Børnehuset Burlunden, hvor man arbejdede i teams, og hun ville gerne bruge de gode erfaringer i Poppelhuset.
”Jeg blev mødt af en personalegruppe, der var præget af dårligt samarbejdsklima på tværs af stuerne, og hvor folk til at begynde med var modvillige. Der var adskillige, som erklærede, at de i hvert fald ikke ville flytte stue, og de ikke ville arbejde sammen med den-og-den.”
Derfor fik Lisa Oldhøj hjælp af en ekstern konsulent, der hjalp med at afdække de mekanismer, der gjorde, at medarbejderne havde svært ved at tale sammen.
”Det var meget nænsomt og ordentligt, og der var ingen opgør. Men vi blev alle sammen klogere på, hvor vigtigt det er, at man får italesat uenigheder, og at man gør det professionelt. Fokus var på, hvordan den enkelte selv kunne bidrage til at løfte arbejdspladsen. Det var en god proces, og der var ingen, der valgte at rejse herfra på den baggrund,” siger Lisa Oldhøj.
Du arbejder i hele huset
Kommer man udefra, kan man ikke umiddelbart se, at Poppelhuset har indført teamstruktur.
Børnene hører stadig til på hver deres stamstue, og det gør medarbejderne i vid udstrækning også.
”Vi er begrænset af de fysiske rammer, for vores rum er ikke ret store. Derfor har vi bevaret selve stuerne. Forskellen er, at rollen som medarbejder i dag ikke kun er begrænset til din egne stue. Mentaliteten er teambaseret, og du er ansat i hele institutionen frem for på din egen stue. Hvert team har en koordinator, og hun tilrettelægger både på kort og langt sigt, så vi ikke står med én stue, der er særligt belastet af fx sygdom, mens der er fuld bemanding på en af de andre stuer. Alle medarbejdere kan altså blive sendt ind til en af de andre børnegrupper, hvis der er behov for det. Vi laver også aktiviteter på tværs af stuerne, så vi fx i børnehaven samler alle førskolebørn eller alle børn med særligt behov for sprogstimulering til en aktivitet,” fortæller Lisa Oldhøj.
Ensomheden er væk
Den nye organisering er allerede så indgroet, at teamkoordinatoren ikke behøver komme ind over, hvis der fx er fravær.
”Så finder de medarbejdere, der er mødt ind, ud af det helt af sig selv. Det er blevet naturligt, at vi er et stort team, som hjælper hinanden, og som lægger arbejdskraften der, hvor der er mest brug for den,” siger Lisa Oldhøj.
Covid-19 har gennem det seneste år spændt ben for de fleste aktiviteter på tværs af stuerne. Men Lisa Oldhøj oplever, at mindsettet har bidt sig fast.
”Vi har en anden sammenhængskraft i personalegruppen, end vi havde før. Det giver et bedre arbejdsmiljø og en mere professionel feedbackkultur, hvor kommunikationen ikke er baseret på personlige relationer, men på at være en del af et arbejdsfællesskab. Det, jeg oftest hører fra medarbejderne, er, at de er glade for at undgå den ensomhedsfølelse og det pres, der opstår, hvis du længe er den eneste faste medarbejder på stuen på grund af langtidsfravær. Det opstår ikke her, fordi vi alle sammen er hinandens kolleger,” sier Lisa Oldhøj.
Teams løser ikke alt
Lise Oldhøj pointerer, at strukturen ikke er svar på alt.
”Det er ikke sådan, at det kompenserer for dårlige normeringer og arbejdspres. Men det kan aflaste den enkelte, så vedkommende står knap så alene, og det skaber også større tryghed for børnene, at der altid er kendte voksne på stuerne. Vi oplever aldrig, at en stue kun er besat med vikarer. Det er også blevet nemmere at finde tid for de medarbejdere, der skal bruge tid på til fx tillidsrepræsentantarbejde, it-arbejde og sprogarbejde. Det bliver regnet med i planlægningen, så man ikke har dårlig samvittighed over at gå fra.”