Spørg LFS-monopolet
Kan jeg tillade mig at advare min arbejdsplads mod min veninde?
Kære LFS-monopol
Jeg sidder i lidt af en personlig klemme, hvor jeg har brug for et godt råd.
Jeg har verdens bedste arbejdsplads med søde kolleger og en fantastisk leder. Det lægger jeg ikke skjul på, når man helt naturligt taler om job med venner og familie.
Men det har så givet bagslag på en måde, jeg ikke ved, hvordan jeg skal tackle.
En af min kærestes bedste venners kæreste er nemlig snart færdig som pædagog. Og hun siger, hver gang hun ser mig, at hun selvfølgelig vil søge ind på min arbejdsplads, så snart hun kan. Der er jo desværre altid et vist flow, og der mangler pædagoger, så hun vil helt sikkert komme i betragtning.
Problemet er bare, at jeg ikke kan fordrage hende og kun omgås med hende af pligt, fordi hendes kæreste er barndomsven med min kæreste. Jeg synes, hun er intrigant, og at hun har en meget ubehagelig tendens til at sladre. Der har været adskillige episoder med folk i vennekredsen, der er blevet spillet ud mod hinanden på grund af noget, hun har sagt.
Så jeg er bestemt ikke vild med tanken om, at hun kan ende på min ellers så dejlige arbejdsplads. Både fordi jeg er bange for, at hun vil have en negativ indvirkning, og fordi jeg ikke har lyst til, at vi skal fremstå som ”veninder” i forhold til mine kolleger.
Hvad pokker gør jeg? Jeg tror, hun vil tage det meget ilde op, hvis jeg siger til hende, at jeg gerne vil holde arbejde og privatliv adskilt, og at jeg derfor vil foretrække, at hun søger et andet sted. Og jeg er bange for, at det stiller mig i et negativt lys, hvis jeg prøver at sige til min leder, at hun skal holde sig fra hende. For jeg tænker som sagt, at hun sagtens kan være en god pædagog. Det er mere hendes personlighed, jeg ikke bryder mig om, og jeg ved jo ikke, om hun opfører sig på samme måde på en arbejdsplads. Så jeg er kort sagt bange for at lyde som en bitch, hvis jeg advarer mod hende. Jeg er i syv sind – hvad gør jeg?
Hilsen den bekymrede
Kære bekymrede
Du har faktisk allerede selv været inde på et par løsningsforslag i din henvendelse til os.
Jeg tænker, det kan være en god idé at melde ud, at du ønsker at holde arbejdsliv og privatliv adskilt, så du vil ikke anbefale hende at søge job på din arbejdsplads.
Hvis hun tager det ilde op, kan man sige, at det bekræfter din tilgang … Prøv blot at forestille dig, at du skal møde hende privat og hver dag på jobbet? Jeg kan godt læse, du allerede kan forestille dig scenariet, og så meget desto større grund til at have det fromme ønske om at skille tingene ad.
Dit andet forslag om at sige til din leder, at hun skal holde sig fra hende, kan også være en god idé. Sagen er dog, at medmindre du selv er en del af et ansættelsesudvalg, vil du ikke nødvendigvis vide, hvem der søger stillingen. I så fald vil du ikke kunne ”advare” mod hende. Hvis du derimod får kendskab til, at hun søger jobbet (hvis det f.eks. er på din stue), bør du være ærlig om, hvad du har oplevet i din private sfære, og at du vil være bekymret for, at hun vil opføre sig på samme måde på arbejdspladsen.
Tilbage til din tilgang om at holde arbejdsliv og privatliv adskilt. Det er på mange måder sundt og fornuftigt, men nogle gange står man i en situation, hvor tingene bliver blandet lidt sammen. Når det sker, vil man oftest stå bedre, hvis man selv bringer på banen, at man stræber efter at opnå den rette balance, men også er opmærksom på, når det tipper over.
På den måde udviser man ansvarlighed og appellerer til, at ens kollegaer og ledelse også kan forstå balancegangen.
Der er mange måder at sige ting på, men så længe du holder dig på din egen banehalvdel, skal det nok gå.
Uanset hvad kan du blot vente på, om det overhoved bliver aktuelt, at hun søger job på din arbejdsplads.
Husk at den, der tager sorgerne på forskud, risikerer at få dem to gange.
Jeg håber, du kan bruge mit svar.
Lisbeth Waidtløw
Kære bekymrede.
Det er dejligt at høre, at du er glad for din arbejdsplads, din leder og dine kollegaer, ogdet skal selvfølgelig ikke ødelægges.
Jeg er enig med dig i dine overvejelser om, at det er en dårlig ide at ”advare” din leder imod hende.
Du er derfor nødt til at tage en snak med hende, hvor du fortæller, at du vil have det rigtig svært med atblande privatliv og arbejdsliv sammen.
Held og lykke.
Majbritt Kronbøl
Spørg LFS-monopolet
Kan du tillade dig at være irriteret på din kollega, fordi hun tygger tyggegummi hele dagen? Er du træt af, at venner og bekendte altid vil have gode råd om deres børn, når I ses til rødvinsmiddage?
Du kan nu få LFS-monopolets kvalificerede bud på svar på de dilemmaer, du ikke kan finde svar på i en overenskomst, arbejdstidsaftale eller hos din tillidsrepræsentant.
Send dit spørgsmål til lfsnyt@lfs.dk, så vil panelet gøre sit bedste for at hjælpe dig.
PS: Du er selvfølgelig helt anonym.
Panelet
Emil Solvind, født 1982. Pædagogmedhjælper og FTR på Frederiksberg. Rådgiver ofte venner og bekendte… til tider endda med succes.
Majbritt Kronbøl, født 1963. Dagplejer og valgt områdeformand for dagplejen. Har en mening om det meste og putter ikke med den.
Kirsten Løth, født 1979. Pædagog og valgt områdeformand for almenområdet. Tænker, at der ikke er ret meget, man ikke kan løse ved at bruge ord – mange ord.
Lisbeth Waidtløw, født 1967. Socialpædagog og valgt områdeformand for specialområdet. Kan næsten altid se en sag fra flere sider – og det hjælper med kaffe undervejs.