Flerbørnsdagplejen Himmelblå – forsøgsordningen der bed sig fast

En tidligere butik i Gothersgade danner rammen om hverdagen for otte børn og tre dagplejere. Himmelblå er et ud af 24 flerbørnshuse i København - en pasningsform, der startede som en forsøgsordning, men som har bidt sig fast som alternativ til den traditionelle dagpleje. Og nu er medarbejderne også officielt kommet på overenskomst.

Tekst og foto: Anna Louise Stevnhøj

Dagen begynder stille og roligt i Himmelblå. Flerbørnshuset åbner klokken otte, men flertallet af de nuværende børn kommer ofte senere, og der er god tid til at tage imod det enkelte barn.

De tre dagplejere, Susanne Walther, Kristina Jouret og Helle Jarnel skiftes til at gå fra om formiddagen for at forberede dagens frokost.

Medarbejderne i flerbørnsdagplejen løser i det hele taget de samme opgaver, som hvis de havde været dagplejere i eget hjem. De er bare ikke hjemme i deres egne boliger, men passer børnene i en nedlagt butik. Den er omdannet til et hyggeligt daghjem med lege-soverum, stue, et almindeligt københavnerkøkken, et voksentoilet og et børnetoilet med pusleplads.

Himmelblå har ingen udendørs arealer, så dagplejen bruger byens parker. De tager på madpakketure, og når det er godt vejr, tager de telt med, så børnene kan sove til middag udendørs.

Børnenes rytme styrer

”Den helt store forskel på os og på dagpleje i eget hjem er, at vi er tre medarbejdere. Det er ikke nær så sårbart som at være alene. Vi kan sparre med hinanden, og vi kan dele børnene lidt op efter alder i forhold til aktiviteter,” siger Susanne Walther.

De tre medarbejdere i Himmelblå har alle arbejdet med børn, før de blev ansat i flerbørnsdagplejen.

Susanne Walther er oprindelig uddannet syerske, men skiftede ret hurtigt retning og har både arbejdet i børnehave og i indskoling, før hun fandt et vikarjob i et flerbørnshus.

”Og så var jeg solgt og søgte, da stillingen i Himmelblå blev ledig. Jeg blev helt fascineret af konceptet. Jeg er så glad for kombinationen af at have kolleger, samtidig med at vi er så få, at vi ikke behøver forcere noget i hverdagen. Vi kan indrette os efter børnenes rytme. Er vi på tur, behøver vi ikke skynde os hjem, fordi der er nogen, der venter, og leger børnene godt, kan maden vente. Men jeg har skullet vænne mig til det, efter at have været i en meget skemalagt hverdag i en institution,” siger Susanne Walther.

Man skal kunne lide hinanden

Kristina Jouret har tidligere arbejdet i et projekt med somaliske børn og er generelt bidt af at arbejde med små børn, mens Helle Jarnel oprindeligt er uddannet jordemoder.

”Jeg har været i jordemoderfaget af flere omgange, men de forhold, man byder de fødende og jordemødrene, er for dårlige,” siger Helle Jarnel, der var dagplejer i eget hjem i en periode, da hendes egne børn var små.

”Jeg var rigtig glad for det, men det her er ideelt for mig. Der er aldrig en søndag, hvor jeg er ked af at skule på arbejde mandag morgen. Det er alfa og omega at have et godt arbejdsfællesskab, og det har vi,” siger Helle Jarnel.

Kristina Jouret indskyder:

”Ja, det kan være sårbart, når man kun er tre og arbejder så tæt sammen. Det kræver, at man kan samarbejde. Faktisk skal man i bund og grund kunne lide hinanden. Det kan vi heldigvis.”

Et normalt arbejdsliv

De tre dagplejere lægger ikke skjul på, at det også er arbejdstiderne, der gør flerbørnsdagplejen attraktiv.

Hvor dagplejere i eget hjem skal stå til rådighed 48 timer om ugen, har medarbejderne i Himmelblå normale arbejdstider. Dagen begynder hver morgen klokken otte, og lukker igen klokken 16.30, og om fredagen er dagen slut klokken 16. Susanne Walther og Helle Jarnel er begge på 37 timer, mens Kristina Jouret er på 30 timer og holder fri hver mandag.

FOA, herunder LFS, har forsøgt at presse Kommunernes Landsforening til at give landets dagplejere i eget hjem bedre arbejdsvilkår, men hidtil uden resultat.

Dagplejen er truet

Helle Jarnel forstår godt, at der er rekrutteringsproblemer, hvad angår dagpleje i eget hjem.

”Folk kan ikke holde til det. Det er barskt at skulle stille sig selv og sit hjem til rådighed i 48 timer om ugen. Også fordi de faglige krav er blevet så meget højere gennem de seneste år,” siger Helle Jarnel, der ligesom Susanne Walther har taget uddannelsen som pædagogisk assistent.

”Det er supergodt, at niveauet er hævet så meget, og at dagplejen arbejder seriøst med læreplaner og så videre, men det er hårdt at stå med, hvis du arbejder solo. Så jeg er bange for dagplejens fremtid – i hvert fald i København, hvor ejendomspriserne er blevet så høje, at det er svært at stille tilstrækkelig mange kvadratmeter til rådighed på basis af en dagplejeløn,” siger Helle Jarnel.

Fra forsøg til succes

Flerbørnshusene har til gengæld bidt sig fast i København, som er den eneste kommune, der anvender pasningsformen.

Det begyndte som en forsøgsordning i 2004, hvor København desperat manglede vuggestuepladser. Københavns Kommune etablerede derfor i første omgang tre flerbørnsdagplejer i ”hjemligt miljø” i nedlagte butikker og i lejligheder. Men ordningen blev hurtigt populær, og antallet har været stadigt sigende siden. Der er i dag 24 flerbørnshuse med hver otte til ti børn i Københavns Kommune.

Stillingerne som flerbørnsdagplejere er efterspurgte, og det samme er pladserne.

”De forældre, vi får, har ofte truffet et meget aktivt valg. De har ofte hørt om konceptet fra andre, som har været glade for det. Men vi får også en del børn, der eksempelvis er for tidligt fødte, og som derfor kan have gavn af et mere overskueligt miljø,” fortæller Susanne Walther.

KL strittede imod

Medarbejderne i de københavnske flerbørnshuse har på trods af ordningens popularitet været i et ansættelsesmæssigt vakuum i perioden mellem overenskomstforhandlingerne i 2018 og 2021.

Aftalen om flerbørnsdagplejere blev nemlig lavet, før Københavns Kommune blev medlem af Kommunernes Landsforening, KL. Så da Københavns Kommune opsagde alle forhåndsaftaler op til overenskomstforhandlingerne i 2018, viste det sig, at KL ikke var tilbøjelig til at anerkende pasningsformen og derfor blokerede for fornyelse af aftalen.

De københavnske flerbørnsdagplejere har derfor været på individuelle ansættelseskontrakter i en treårig periode, indtil den gordiske knude blev løst ved forhandlingerne i 2021, og de blev tilføjet overenskomstens protokollat om medarbejdere i gæstehuse.

”Det har skabt noget uro. Det har været ubehageligt ikke at vide, om vi var købt eller solgt, og at vi reelt ikke har kendt vores rettigheder. Så det var en kæmpe lettelse, da det faldt på plads,” siger Susanne Walther, som er nyvalgt tillidsrepræsentant.

Formanden for LFS, Britt Petersen, har gennem en længere årrække kæmpet for at få flerbørnsdagplejerne med i de landsdækkende overenskomster, og hun er godt tilfreds med, at det endelig er lykkedes.

”Jeg ser flerbørnsdagplejen som et glimrende tilbud og som et godt supplement til de øvrige pasningsformer. Jeg tænker, at det er en model, der fortsat kommer til at udvikle sig i København, blandt andet fordi det er tiltagende svært at rekruttere til dagpleje i eget hjem,” siger Britt Petersen.