AULA rykker ind på gul stue

Kommunikationsplatformen AULA er nu ved at blive udrullet i alle landets dagtilbud. Det kræver tilvænning, og det er ikke alt, der kører på skinner fra dag et. Men det går lettere, end da skolerne skulle på.

Tekst og foto: Signe Rosa Skelbæk

Så blev det dagtilbuddenes tur til at komme med på AULA, ligesom skolerne gjorde i 2019. Og ligesom da skolerne skulle skifte platform, medførte det også denne gang en række forsinkelser.

Men i dagtilbuddet Solstrålen har man forberedt sig i flere måneder.

”Meldingerne fra personalegruppen har indtil videre været blandede. Nogle funktioner er mere omstændelige, blandt andet når man skal registrere børns sovetider. Den helt store udfordring er dog, at både medarbejdere og forældre skal på samtidig, mens det stadig er nyt for alle. Det bliver lettere fremover, fordi personalet kender systemet og dermed bedre kan hjælpe forældre, der skal lære at bruge det,” siger pædagog Luna Elmue, der er superbruger i AULA og har været med under hele forberedelsen til skiftet fra platformen KbhBarn til AULA.

Corona spillede ind

Det store forberedelsesarbejde startede for flere måneder siden, hvor dagtilbud på tværs af klyngen fik uddannet superbrugere og holdt møder, hvor man delte de spæde erfaringer.

Ghita Bjørling, der er klyngeleder, mener også, at medarbejderne er så klar til udrulningen, som de kan være, alt taget i betragtning.

”Rigtig meget har jo stadig handlet om corona de seneste måneder, så det har været en udfordring også at skulle få styr på AULA. Men møderne på tværs har gjort, at vi har kunnet stille spørgsmål og blive klogere løbende, og derfor vil jeg mene, at vi er så godt klædt på, som vi kan være, ” siger Ghita Bjørling og tilføjer, at hun er spændt på, hvordan det går med at få forældrene til at logge på og bruge platformen.

”I Ringertoften har de været udfordret, fordi man har haft corona i institutionen, og kun 30 forældre har logget på pt. Her er mange med anden etnisk baggrund, og selvom AULA tilbyder oversatte pjecer på de fem mest udbredte sprog, så er det ikke nok til at dække vores behov. Mange af vores forældre kan ikke engelsk, og denne udfordring er ikke ny. Den var også et problem i forhold til KbhBarn og under corona, hvor vi fik kommunen til at oversætte informationsmateriale for os. De er heldigvis meget lydhøre, når vi rejser problematikken,” siger hun.

Erfaringer fra skoleområdet

Solstrålen har også en gruppe tosprogede forældre, og man har udprintet de oversatte pjecer, der er lavet af AULA. Men det er ikke kun sprog, der kan være en barriere, når forældre og medarbejdere skal lære den nye platform at kende.

”Mange oplever heldigvis, at AULA er relativt brugervenligt, men det er klart, at det altid er en udfordring, når man skal vænne sig til et nyt system. Vores fokus er, at vi gradvist får forældrene med. Første prioritet er at blive oprettet, bagefter kan vi se på stamkort, profilbilleder og komme- og gåtider. Vi skal passe på ikke at kræve, at forældrene kan benytte alle funktionerne i AULA med det samme, det kan være overvældende for nogen. Nogle forældre er intuitivt dygtige til elektronik og har intet imod at prøve sig frem, og så er der andre, hvor vi skal hjælpe med at tage det trin for trin, så de bliver fortrolige med systemet,” fortæller Luna Elmue.

Stadig ikke alt på plads

Det er ikke kun forældrene, der skal omstille sig og have hjælp til at lære den nye platform at kende. Også personalet kan være udfordret, og ifølge Ghita Bjørling er der stadig usikkerhed om, hvordan AULA skal overlappe det gamle system.

”Vi har ikke fået overført alt, hvad vi havde lagt på tidligere fora til medarbejdere. De lokale mapper, hvor vi kommunikerer og deler referater, dem har vi pt bare gemt. Det er altså dokumenter, der går fem år tilbage, som vi har måtte sidde og gemme på teams i øjeblikket, fordi vi ikke ved, hvor i AULA, vi skal dele det. Måske skal det over på en helt anden platform, og så bliver det rigtig bøvlet. På KbhBarn var alt samlet, og det er der ikke fundet en løsning på her,” siger hun og tilføjer, at der løbende vil være møder med ledere, superbrugere, kommunen og de andre klyngevejledere, hvor der er mulighed for at drøfte de udfordringer, der ikke løser sig hen ad vejen.

Mobilpolitik og to-trins-godkendelse

En enkelt meget konkret udfordring har dog fået flere af dagtilbuddene i København til at reagere. AULA kræver en såkaldt to-trins-godkendelse for at logge på. Det betyder, at man i nogle dagtilbud har bedt medarbejderne om at benytte deres egen private telefon til at logge ind på AULA.

I Solstrålen har man valgt en anden løsning.

”Vi har været udfordret af, at vi i vores institution har en mobilpolitik om, at vi ikke har vores mobiltelefon på os i arbejdstiden, så vi har bestilt nøgletokens, der genererer engangskoder. Man får én token per medarbejder. Det tager længere tid at komme ind i systemet, og individuelle nøgler komplicerer også brugen en smule, men forhåbentlig er det bare en tilvænningssag,” siger Luna Elmue.

LFS har fået oplyst fra Københavns Kommune, at disse nøgle-tokens udleveres af forvaltningen.

Lært af erfaringerne

Opstarten og tilvænningen til den nye platform vil kræve tålmodighed fra alle parter, men ifølge Luna Elmue, der var inklusionspædagog på en skole under udrulningen af AULA, er der væsentlige forbedringer denne gang.

”Det går meget lettere denne gang, og man har helt klart lært nogle ting. Det ville have gjort det så meget lettere for skolerne, hvis vi havde haft alt det materiale, vi i dag kan give forældrene. I 2019 var der ikke så mange overordnede retningslinjer, og ingen vidste helt, hvordan vi skulle bruge det. Så det blev det i høj grad op til den enkelte underviser eller skole at vurdere, hvordan man brugte AULA. Vi er i dag også hjulpet af, at der er utrolig meget inspirationsmateriale på nettet om, hvordan man kan lave guides til forældre og medarbejdere,” siger hun.