LFS-arrangement: Årsmøder 2021
Bliv klogere på, hvorfor vi er et lavtlønsfag – og få et godt grin
Kom til årsmøde i LFS, hvor du kan høre historien bag Tjenestemandsreformen, og blive opdateret på oprøret imod den. Du får også nyt om, hvad der sker på dit eget område. Aftenen slutter med (feministisk) stand-up og et godt grin.
Årsmødet 2021 er fælles for de tre områder, Almen, Dagpleje og Specialområdet i LFS. Arrangementet bliver afholdt i smukke rammer på Arbejdermuseet onsdag den 27. oktober 2021. Programmet indeholder både alvor og sjov.
Der vil være nyt fra områdeformændene, og derefter oplæg af historikeren Astrid Elkjær Sørensen, som vil fortælle om, hvad den meget omtalte Tjenestemandsreform egentlig går ud på, og hvorfor den har gjort en række ”kvindefag” til lavlønsfag. Astrid Elkjær Sørensen giver også et kort rids af de begivenheder, der gennem det seneste år har gjort Tjenestemandsreformen til et glødende politisk emne.
Fra alvor til sjov
Det er meget passende Ane Høegsberg, der slutter programmet med stand-up. Ane Høgsberg har optrådt siden 2008, vandt talentprisen 2016 ved ZULU Comedy galla og var i foråret 2017 aktuel med sit første onewomanshow "Dårlig Feminist". I 2020 udkom hun med tv-dokumentaren ’Alle Hader Feminister’, for hvilken hun høstede en nominering som årets vært ved TV-prisen 2021.
Tid og sted
De tre områder i LFS afholder fælles årsmøde onsdag den 27.10. 2021 fra klokken 18.00 til 21.30 i Arbejdermuseet, Rømersgade 22, 1362 Kbh. K. Dørene åbnes klokken 17.00, og der vil være mad og drikke til de fremmødte. Nærmere info og tilmelding via www.mitlfs.dk/14951