Leder

Haves: Uværdige forhold. Ønskes: Handicapoprør

Af Jan Hoby, næstformand i LFS

Økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne for 2022 var en katastrofe. Handicaporganisationerne og græsrodsinitiativet #Enmillionstemmer krævede sammen med KL (Kommunernes Landsforening) mere end fem milliarder kroner til genopretning af handicapområdet, men fik ingenting. Formanden for Danske Handicaporganisationer Thorkild Olesen kaldte aftalen for en fuckfinger til mennesker med handicap.

Derfor besluttede LFS sig for sammen med forskellige handicapaktivister og handicaporganisationer at tage initiativ til Handicapinitiativet, som hurtigt fik stablet fire demonstrationer op i København, Odense, Århus og Ålborg den 24. juni. Der var tilslutning fra hovedparten af landets 35 handicaporganisationer og græsrodsinitiativer. Mere end 1000 deltog i de fire byer. Det var handicaphistorie. Og Handicapinitiativet gentog succesen til Folketingets åbning den 5. oktober i silende regn i otte byer. Det eneste, der manglede, var offentligt ansatte, der arbejder med mennesker med handicap i alle aldre og deres fagforeninger til at sprede budskabet og vise opbakning.

Situationen er ellers katastrofal nok til, at der er basis for en handicapbevægelse og et handicapoprør på linje med klimabevægelsen og forældrebevægelsen #Hvorerderenvoksen. Men mennesker med handicap er en usynlig befolkningsgruppe, og handicapområdet har i årtier været præget af vilkårlighed, manglende retssikkerhed, manglende finansiering og til tider brud på grundlæggende menneskerettigheder.

Den nuværende regering gik til valg på sloganet ’Velfærd først’. Social- og ældreminister Astrid Krag har efterfølgende et utal af gange udtalt: ”Det må ikke være en kamp at få hjælp”. Men ord er gratis. Og det er en til tider umenneskelig kamp at få hjælp. Regeringen havde i forbindelse med økonomiaftalen for 2022 en gylden mulighed for at vise, at der er vilje til handling bag de flotte ord. Men udover at aftalen endte med et stort rundt nul til mennesker med handikap, fulgte en aftaletekst, der viste graden af den politiske uansvarlighed. I aftaleteksten blåstempler regeringen nemlig kommunernes økonomiske og administrative prioriteringer, som handicapområdet har lidt under i årevis, og som har resulteret i tragiske hændelser og katastrofale økonomisk motiverede og ulovlige afgørelser. Afgørelser, som undergraver retssikkerheden og velfærdskontrakten. Regeringens finanslovsudspil har sat endnu en streg under, at situationen vil fortsætte mod afgrunden.

Endnu en meget alvorlig konsekvens af situationen på handicapområdet er ved at vise sig i form af, at unge ikke søger ind på velfærdsuddannelserne. De synes, arbejdsforholdene er for dårlige. Samtidig overvejer fire ud af 10 velfærdsmedarbejdere at forlade den arbejdsplads, de er på i dag. Mere end hver fjerde overvejer helt at forlade faget ifølge en spørgeskemaundersøgelse, som FOA har gennemført blandt ca. 2.000 ansatte på bosteder, døgninstitutioner og i psykiatrien.

Regeringen har ansvaret for at stoppe ulykken nu og vende retningen i den onde cirkel. Men vi offentligt ansatte, vores fagforeninger og fagforbund har fællesskabets styrke til at sikre, at det sker. Det kræver, at vi fra Gedser til Skagen bliver en del af handicapoprøret og står skulder ved skulder med mennesker med handicap. LFS er med hele vejen. For solidaritet er ikke et ord i en gammel bog, men lever stadig efter 150 år i arbejderbevægelsen.