Jamen, sundhed.dk siger, at han gerne må komme i vuggestue
Virus hærger i dagtilbuddene. Men det er svært at afvise syge børn i døren, for man risikerer både at ramme direkte ind i forældrenes følelser af skyld og skam – og at blive trumfet af anbefalinger fra sundhedsmyndighederne, siger Martin Kragballe Rasmussen, som er leder af den integrerede institution Børnenes Verden på Vesterbro.
Tekst og foto: Anna Louise Stevnhøj
Sygdomsbølgen hos især vuggestuebørnene i Børnenes Verden begyndte faktisk allerede i foråret, da hovedparten af corona-restriktionerne blev ophævet. Men med efteråret har virus for alvor sat sit præg på hverdagen i den integrerede institution, og sygdomsomfanget er helt usædvanligt stort, siger pædagogisk leder Martin Kragballe Rasmussen.
”Vi har faktisk en del sygdom hos både børn og voksne: RS-virus, øjenbetændelse, hånd, fod og mundsygdom og så masser af almindelig forkølelse. Nu frygter vi bare influenzasæsonen,” siger Martin Kragballe Rasmussen, der sammen med forældrebestyrelsen har sendt en appel ud om, at forældrene skal holde syge børn hjemme for at begrænse smittespredningen.
Corona gjorde sygdom legitimt
Børnenes Verden oplever nemlig allerede nu et drastisk skifte, når de har syge børn i institutionen. Under coronapandemien var det helt uproblematisk at ringe børnene hjem, hvis de fik symptomer, og forældrene var også langt mere tilbøjelige til selv at holde børnene hjemme.
”Jeg tror, at samfundsdiskursen om, at det var en borgerpligt at være med til at begrænse smittespredning, gjorde det legitimt at blive hjemme med syge børn. Der var også velvilje fra arbejdsgiverne. Men nu er vi tilbage ved situationen, hvor forældrene føler sig pressede,” fortæller Martin Kragballe Rasmussen.
Når han ser på corona-perioden ud fra et børneperspektiv, er han ikke i tvivl om, at det var bedre for børnene, at der i praksis var ”nultolerance” over for sygdomssymptomer.
”Børn har da helt klart bedst af at være hjemme, hvis de ikke er 100 procent friske. Men det er et dilemma, for i virkelighedens verden er det en gråzone, hvor det kan diskuteres, om barnets almentilstand er god nok til at være i daginstitution. Vi føler jo også empati over for de forældre, der gang på gang står med syge børn, og som vi ved, er pressede,” siger Martin Kragballe Rasmussen.
Udstillet som dårlige forældre
I Børnenes Verden kommer der jævnligt børn, der er småsløje, og hvor medarbejderne ret tidligt på dagen må ringe til far eller mor og bede dem hente barnet igen.
”Det kan handle om, at nogle forældre føler, det er nemmere at få ringet et barn hjem, end det er at ringe til deres arbejdsplads fra morgenstunden og sige, at man ikke kan komme på grund af sygt barn. Men det kan også handle om forældrenes usikkerhed. Det moderne forældreskab er præget af, at de ved meget og læser meget, men at de er også meget usikre,” siger Martin Kragballe Rasmussen.
Erfarne pædagogiske medarbejdere kan ofte ret hurtigt se, om et barn egentlig burde være blevet hjemme. Men det er følsomt at skulle afvise et barn, når det kommer om morgenen, siger Martin Kragballe Rasmussen.
”Man kan på den måde ikke undgå at stille spørgsmålstegn ved forældrenes egen vurdering af situationen, og man kan ret hurtigt få dem til at føle sig udstillet som dårlige forældre. Der er meget skyld og skam omkring det her, for ofte ved forældrene godt, at det er på kanten, men de kan samtidig have vældig svært ved at få deres arbejdsliv til at hænge sammen.”
Pædagoger i krydsild
Martin Kragballe Rasmussen oplever, at det pædagogiske personale kan være i krydsild, fordi man kan være nødt til at påtage sig en autoritetsrolle, man egentlig ikke har.
”Vi er jo ikke læger eller sundhedsplejersker. Så det er en udfordring, når forældrene kommer med et småsløjt barn og vifter med mobilen og siger, at ”på sundhed.dk står der, at han gerne må komme i institution”. Så skal man have en vis pondus for at sige, at ja, det kan godt være, men i mine øjne er han altså ikke frisk nok. De anbefalinger, der ligger fra sundhedsmyndighederne, om, hvornår børn må komme i institution er ret flydende og lidt gummiagtige. Og så er det svært, når det er en 20-årig pædagogmedhjælper, der tager imod i døren,” siger Martin Kragballe Rasmussen.
Han giver som eksempel, at Sundhedsstyrelsen har lempet anbefalingerne vedrørende øjenbetændelse og i dag skriver de, at det kun er børn med svær øjenbetændelse, der skal holdes hjemme, mens børn med mild øjenbetændelse gerne må komme i institution.
”Det betyder i praksis, at vi kan risikere at skulle diskutere med forældre, om barnet skal ses af en læge, før det må komme, eller om vi kan se tiden an. Det betyder øget smitterisiko for både børn og voksne i institutionen.”
Retningslinjer er for ukonkrete
Han kunne derfor godt ønske sig, at sundhedsmyndighederne turde melde mere klart ud og understrege, at det altid bør være en individuel og pædagogisk funderet beslutning, om et barn er frisk nok til at være med i dagligdagen i institutionen.
”Som det er nu, er det dem med mange stjerner på skuldrene, der udstikker nogle ret overordnede og uspecifikke retningslinjer, mens administrationen i praksis er overladt til den medarbejder, der tager imod i døren,” siger Martin Kragballe Rasmussen, der understreger, at han synes, at det allerbedste selvfølgelig ville være, hvis vi havde et arbejdsmarked, der var indrettet til, at småbørnsforældre kan være nødt til at være hjemme på grund af syge børn.
”Det ville løse problemerne og give både børn og voksne et meget bedre arbejdsmiljø. For de voksne bliver jo også syge af det her,” siger Martin Kragballe Rasmussen.
25 procent ekstra til rengøring
I Københavns Kommune vil der som minimum frem til jul fortsat være afsat 25 procent ekstra til corona-rengøring, det vil sige ekstra rengøring af berøringsflader. Dette handler om at give institutionerne mulighed for at kunne følge Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger om forebyggelse af smittespredning, herunder at der bliver skruet yderligere op for rengøringen i efterårs- og vintersæsonen.
Martin Kragballe Rasmussen er pædagogisk leder af en integreret institution på Vesterbro. Han oplever, at småbørnsforældrenes virkelighed er tilbage til før-corona, og at de er pressede over syge børn.