Børnegruppen finder ro i afstemt og nærværende leg
De fleste pædagogiske medarbejdere kender situationen: Børnegruppen bliver domineret af et eller flere urolige børn, som leger alt for voldsomt, og som undviger, når man prøver at få en snak med dem om deres adfærd. Men løsningen kan netop være at lade være med at snakke så meget og i stedet sætte gang i voksenstyret og følelsesafstemt leg, siger Rikke Daugaard Jensen og Karen Sørensen fra Tværfaglig Supportfunktion i Valby.
Tekst og foto: Anna Louise Stevnhøj
“Vi har børn i børnehaven, som er meget urolige. Uroen skaber en alt for voldsom leg. I legen bliver andre børn skubbet, mast og slået. De urolige børn følger deres eget spor og har svært ved at se de andre børn i legen. Deres leg er flygtig og de har svært ved at fordybe sig – de er hele tiden på vej i noget nyt. Og vi voksne har svært ved at finde en tilgang og en pædagogisk ramme, der lægger en dæmper på uroen”.
Pædagog Rikke Daugaard Jensen og udviklingskonsulent Karen Sørensen har hver især mødt problematikken utallige gange i deres arbejde i Tværfaglig Supportfunktion i Valby, Vesterbro, Kgs. Enghave, som er en PPR lignende funktion.
Der opstår nemt en følelse af afmagt både hos de voksne og hos børnene, når nogle børn fylder så meget og uforvarende kommer til at ødelægge det for de andre. Vi er som pædagogiske medarbejdere tilbøjelige til at ville tale med børnene om det og prøve at løse konflikterne med ord. Men udfordringen er, at man ikke nødvendigvis kan nå børnene ved at tale om det. Børnene er ikke udviklingsmæssigt der endnu. Der er mere brug for, at man kommer ned i kroppen og møder dem relationelt,” siger Rikke Daugaard Jensen. Karen Sørensen supplerer:
”Som voksen i de tilspidsede situationer bliver man ofte presset ud i skældud-lignende situationer. Det er ikke hensigtsmæssigt, fordi man får skabt et negativt mønster. Desuden presser det relationerne mellem børn og voksne, og det er meget uheldigt, for børn med urolig og udadreagerende adfærd har stort behov for trygge relationer med de voksne.”
Færre ord, mere krop
De seneste år har både Rikke Daugaard Jensen og Karen Sørensen arbejdet med, hvordan man helt konkret kan vende de negative cirkler og få skabt fællesskaber både i institutioner og skoler.
”Vores mål har været at skabe fællesskaber, der er fulde af engagement og glædesfyldt leg, hvor de voksne har overblikket og styringen på en måde, så alle børn kan være med. Alle børn skal føle sig mødt, set og anerkendt i legen og aktiviteterne,” siger Rikke Daugaard Jensen, der sammen med Karen Sørensen fortsat arbejder med legegruppeforløb både sammen og hver for sig og sparrer med hinanden i forhold til at udvikle konceptet.
”Vi er begge inspirerede af Susan Harts neuroaffektive udviklingspsykologi. Hun taler meget om, hvordan vi nemt kommer til at verbalisere for meget, hvor vi hellere skal forsøge at hjælpe barnet med at regulere via den sanselige og kropslige kontakt. Det ønskede vi at skabe noget konkret ud fra,” fortæller Karen Sørensen.
Skældud er forbudt
Det blev til ideen om ’leg med omtanke’, som de to support-medarbejdere kalder deres koncept.
Konceptet bygger på en række lege, som de fleste voksne kender i forvejen. Det er sanglege som blandt andet ’Jeg gik mig over sø og land’ og ’boogie woogie’. Det er lege i rundkreds, hvor deltagerne sender håndtryk rundt eller kravler gennem en hulahopring uden at slippe hinandens hænder, og så er det ”omsorgslege”, hvor man fx masserer hinanden, fantasirejser og spejlingsøvelser.
Den store forskel i forhold til den traditionelle måde at lege på er, at legeforløbene har en struktureret opbygning, som er den samme hver gang. Der er velkomst og startleg. Alle børn bliver set og benævnt ved navn. Alle lege er styret af én voksen, en karavanefører, som nøje mærker efter, hvordan børnegruppen har det, og som tilpasser aktiviteterne efter børnegruppens arousal-niveau Det hele afsluttes med en rolig omsorgsleg.
Lyst til at følge de voksne
Rikke Daugaard Jensen og Karen Sørensen understreger, at det hele står og falder med, at den voksne karavanefører er i stand til at tage styringen på en positiv og relationskompetent måde.
”Vi skal skabe en situation, hvor børnene har lyst til at følge os. Det kan vi i legen, og karavaneføreren kan hjælpe børnene med at regulere følelserne ved at skrue ned for spændingsniveauet, hvis legen bliver for opkørt, og skrue op, hvis børnene begynder at kede sig. På den måde opstår der et samvær, der bygger på sanselighed og glæde, og hvor børnene har lyst til at følge de voksne. Det rækker udover legegruppen. Der bliver skabt en ny dynamik, hvor de urolige børn vil være mere tilbøjelige til at følge de voksne – også i andre kontekster,” siger Karen Sørensen, og Rikke Daugaard supplerer:
”Det er rørende at se, hvordan børn, der ellers er vant til at få skældud, bliver del af et fællesskab, hvor alle griner og har det sjovt, og hvor man giver hinanden omsorg. Og vi har kunnet mærke, hvordan de voksne også har profiteret af legene i forhold til de børn, som ellers kan være udfordrende at have med i fælles aktiviteter. Det viser sig, at relationerne mellem voksne og børn styrkes og “varmes op”,” siger Rikke Daugaard Jensen.
Alle kan gøre det
De to PPR-medarbejdere har arbejdet med legegruppeforløb i flere af de dagtilbud, de er tilknyttet, og deres erfaring er, at man skal arbejde fokuseret med legegruppeforløb i et par måneder for, at der skabes positiv forandring i børnegruppen.
”Det har haft en effekt, at vi kom udefra, og at vi har været meget bevidste om karavaneførerrollen. Men vi er helt overbeviste om, at alle dagtilbud kan have glæde af metoden, som er nem at gøre til del af den daglige pædagogik. Man skal bare forberede sig. Og så er hovedmantraet, at man ikke skælder ud og irettesætter,” siger Rikke Daugaard Jensen.
Tværfaglig Supportfunktion ser generelt flere børn med urolig adfærd og dysreguleret følelsesmæssig udvikling, og både Rikke Daugaard Jensen og Karen Sørensen mener, at det er vigtigt, at dagtilbuddene får håndterbare redskaber, der kan bruges i hverdagen.
”Der var mere kontakt og relationelt samspil mellem voksne og børn for 15 - 20 år siden, end der er i dag, hvor der er færre voksne i institutionerne, og hvor iPad og andre skærmaktiviteter er meget populære hos børnene. Det er den virkelighed, vi må arbejde i, og måske kan vi ved at gribe i den traditionelle pædagogiske værktøjskasse og give den gas med sanglege, rim og remser genskabe nogle positive og gode samspilssituationer uden skæld ud,” siger Karen Sørensen.
Hvordan kommer I i gang med legegruppeforløb?
Rikke Daugaard Jensen og Karen Sørensen har skrevet artiklen ’Leg med omtanke’, som beskriver den teoretiske baggrund for konceptet.
Artiklen indeholder også en udførlig guide til, hvordan man kommer i gang, hvordan man bygger forløbene op, og hvad man kanreflektere over undervejs.
Legegruppe i Valnødden
Det er pædagog Joan Nielsen og børn fra den integrerede institution Valnødden, som optræder på billederne. Joan Nielsen har deltaget i et tre måneder langt legegruppeforløb med en børnegruppe, og hun oplever, at forløbet gav rigtig meget til både børn og voksne:
”Man kunne mærke, at børnene fik nogle særlige oplevelser sammen, og gruppen fik også et særligt forhold til de voksne. Vi fik som medarbejdere også nogle aha-oplevelser. Vi fik aflivet den der med ”nej, lad nu være med det der.” Det skærpede vores opmærksomhed på den inkluderende og positive tilgang og på at have det sjovt sammen med børnene,” fortæller Joan Nielsen.