Det er en fordel for børnene fra Ukraine, at de indtil for nyligt havde en normal hverdag
Tekst: Agnete Solvej Christiansen
Hvilken pædagogisk opgave ligger der i at modtage børn i daginstitution, som er flygtet fra Ukraine – og er det den samme opgave som at modtage børn eksempelvis fra Syrien? LFS Nyt har spurgt Nine Thorup Dalgaard, psykolog og seniorforsker ved VIVE.
Hvad er det for en opgave, der ligger i at modtage børn fra Ukraine?
”Det er et kæmpe arbejde både for det enkelte barn og den enkelte familie at skulle omstille sig til et liv i Danmark og at skulle leve med den enorme usikkerhed og uvished om, hvad fremtiden bringer. På samme måde er det jo et stort arbejde for det professionelle netværk at støtte barnet og familien igennem hele denne opstilling. Både rent praktisk men også psykisk.”
Er der noget ved børnene fra Ukraines situation, der adskiller sig, eller er det det grundlæggende den samme opgave?
”Det er grundlæggende den samme opgave. Det er for de ukrainske børn, lige som det var for de syriske børn, en klar fordel, at de kommer fra en baggrund, hvor der indtil for nyligt var en normal hverdag. Det er en stor fordel for det enkelte barn og for familien, at de ukrainske flygtninge i modsætning til flygtninge fra eksempelvis Syrien ikke har udsigt til at skulle opholde sig i lang tid på asylcentrene. Jeg tror også, at det kan vise sig at få en positiv betydning, at der i den danske befolkning og den politiske kurs er en mere positiv holdning i forhold til flygtninge fra Ukraine.”
Hvad ved man fra forskningen om, hvad en positiv tilgang betyder for børnene?
”Edith Montgomery skrev ph.d. i 90’erne om en gruppe flygtningebørn, som ankom til Sandholmlejren. Da hun ni år senere lavede en opfølgende undersøgelse, kunne hun se, at de flygtningebørn, som rapporterede at de havde været udsat for diskrimination og stigma, også var dem, der havde det psykisk dårligst. Så hvis de ukrainske børn generelt kommer til at opleve færre af disse oplevelser, kan man forestille sig, at det vil have en positiv indvirkning på deres psykiske velbefindende”
Om forskeren
Nina Thorup Dalgaard har særlig viden om flygtningeområdet. Hun har skrevet ph.d. handlede om traumatiserede flygtninge med PTSD og har været ansat som psykolog i Røde Kors Asyl og ansat i forskerstilling hos DIGNITY, Dansk Institut mod Tortur. I dag er især sårbare børn og unge hendes fokusområde i hendes arbejde som forsker hos VIVE.
Danmark har erfaring med børn og krig
Afghanistan, Eritrea, Syrien, Bosnien-Hercegovina. Disse lande er blot nogle af eksemplerne på, at Danmark har erfaring med at modtage børn, der flygter fra krig.
43.4443 mennesker med syrisk baggrund kom fra 2015 til 2020 til Danmark. Heraf var 6.300 børn mellem 0-5 år. Daginstitutionerne og dagplejen modtog 4.966 af disse børn til indskrivning, fra krigen eskalerede i 2015 frem til 2020, hvor de nyeste tal er fra.
Da krigen på Balkan brød ud i starten af 90’erne, kom 4.207 børn mellem 0-6 år til Danmark fra det tidligere Jugoslavien.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet
STROF
STROF modellen hjælper med at strukturere det pædagogiske arbejde, når man arbejder med børn med flygtningebaggrund, og disse børn skal hjælpes til at finde tryghed og udvikling. Modellen bliver eksempelvis brugt i Røde Kors interne dagtilbud og kan tjene som inspiration, hvis man har børn i institutionen, som har det svært.
S – Struktur. Børn, der har oplevet, krig, flugt kaos og enorme omvæltninger, har et særligt behov for struktur og forudsigelighed, så rutiner og forudsigelighed for barnet vægtes højt.
T – Tale og tid. Børn, der har oplevet traumer, har ikke nødvendigvis behov for terapi, men de har et behov for at bearbejde de oplevelser, som de har haft. Pædagogisk er der behov for lyttende, nærværende og empatiske voksne, som kan give de børn, der har behov for det, en mulighed for at tale om det, de har oplevet.
R- Ritualer. Ofte kan ritualer/fast struktur hjælpe på børnenes oplevelse af det kaos og den utryghed, som selve det at være flygtning, skaber.
O- Organiseret leg. Børn, der har oplevet krig og traumatiske hændelse under krig eller flugt, kan være blevet sat tilbage eller være gået i stå i deres udvikling, og de kan derfor have stor glæde af voksen-styrede aktiviteter og lege, hvor man pædagogisk søger at genlære barnet at være et barn/at lege
Kilde: Psykolog Nina Thorup Dalgaard, seniorforsker Vive.