At være pædagog er ikke et nuttet arbejde. Det er et krævende arbejde

Ida Bøgelund Larsen betragter sig selv som queerpædagog. Hun arbejder på Tove Ditlevsens skole, som ligger i et område, hvor hun ikke selv har råd til at bo.

Tekst og foto: Agnete Solvej Christiansen

”Jeg har lige givet 1.D en reprimande, de må altså forstå, at de er skolebørn nu, og at der skal være ro”. Kommentaren falder over sofabordet i personalerummet på Tove Ditlevsens skole på Vesterbro fra Helle Bjerrum, som har tilbragt morgenen sammen med klassen.

Ida Bøgelund Larsen er netop mødt ind og begynder dagen med at møde sine kollegaer, som allerede har haft dagens første to lektioner. Snakken i lærerværelset går i høj grad på børnenes trivsel, og om der er nogle særlige hensyn, som der skal tages resten af dagen.

”Eriks mormor er lige død, men han var en to’er på humørbarometeret, så jeg tror, at vi selv skal lade ham sige til, hvis det er noget, som han vil snakke om,” siger Christian Larsen. Han er 1. D’s matematiklærer og er en del af samme lærerteam som Ida Bøgelund Larsen.

Ida Bøgelund Larsen er skolepædagog på Tove Ditlevsens skole. Det har hun været siden 2021, hvor hun blev færdiguddannet.

”Jeg kan rigtigt godt lide at starte dagen med lige at møde mine kollegaer og drøfte dagen, inden det går gang,” siger hun.

Sørger for ro støtte

I god tid før børnenes frikvarter er forbi, går Ida Bøgelund Larsen op ad trapperne til 1. D’s klasselokale, så hun er klar til at tage imod børnene, når timen begynder.

”Husk at tage en stor slurk vand,” siger hun ud i lokalet til de svedige børn, der myldrer ind i klassen.

Ida Bøgelund Larsen bevæger sig rundt blandt børnene, imens matematiklæreren tager hul på dagens undervisning. I løbet af timen lægger hun en rolig hånd på skuldrene af de børn, som har brug for det, og svarer på spørgsmål fra dem, som har noget på sinde.

”Jeg tænker ret meget over at bruge min krop i mit arbejde, og også hvordan jeg bruger den. Jeg går for eksempel nærmest altid ned i øjenhøjde og giver jo også gerne børnene et tryk, så de kan mærke, at jeg er der.”

I frikvarteret står Ida Bøgelund Larsen og de andre skolepædagoger for forskellige aktiviteter. Børnene har både mulighed for at spille stikbold indendørs, danse stopdans eller være i det, som på skolen hedder ”Oasen”. Her kan de blandt andet tegne og spille forskellige spil.

”Da jeg var barn, husker jeg det som, at vi egentlig var ret overladt til os selv i pauserne, men her på skolen har vi en masse voksenstyrede aktiviteter, og det fungerer egentlig rigtigt godt,” siger Ida Bøgelund Larsen.

Queer-pædagog

Ida Bøgelund Larsen tilhører en ny generation af pædagoger, og hun har lagt mærke til, at hun selv og hendes jævnaldrende kollegaer er optagede af nogle andre ting end de ældre generationer af personale.

”Jeg ser mig selv som queerpædagog. Det betyder, at jeg er meget opmærksom på ikke at komme til at putte børnene i kasser i kraft af deres køn. Jeg omtaler aldrig børnene som ”drengene” eller ”pigerne”. Jeg synes, det er vigtigt, at børnene bare er børn, og at man ikke låser dem fast i bestemte forventninger i kraft af deres køn,” siger hun.

Spørgsmålet om børnenes køn, og hvordan man pædagogisk forholder sig til det, er løbende til diskussion på Tove Ditlevsens Skole.

”Der er især mange af de yngre blandt personalet, som mener, at det er gammeldags for eksempel at inddele børnene i grupper efter køn. For nyligt har vi besluttet, at børnene skal bade sammen efter idræt indtil 2. klasse. Jeg synes, at det er rigtig vigtigt ikke at lave et skel blandt børnene, og det danner også bedre grobund for venskaber på tværs af køn, når børnene ikke bliver adskilt,” siger Ida Bøgelund Larsen.

Barndommens gade

På Tove Ditlevsens tid var skolens optageområde et arbejderkvarter. Siden dengang er de små baggårde blevet slået sammen, lejligheder er blevet renoverede, og en metro er endda kommet til med stop umiddelbart lige ude foran skolen. Området har i det hele taget været under forvandling. Det samme har priserne for at bo der.

”Børnene, der går på Tove Ditlevsens skole, kommer næsten alle fra ret privilegerede familier. Vi oplever nærmest ingen sociale problemer. Hvis der er problemer, så handler det måske om, at forældrene arbejder for meget, og børnene derfor ikke trives,” siger Ida Bøgelund Larsen.

Børnenes trivsel lægger i det hele taget Ida Bøgelund Larsen på sinde. Hun har fulgt børnene, siden de startede på skolen i 0.klasse, og kender dem derfor også godt nu, hvor et nyt lærerteam tager over, og der bliver stillet nye krav til børnene.

”Jeg understøtter læringen ved at hjælpe børnene med at trives, for god trivsel er fundamentet for god læring,” siger Ida Bøgelund Larsen.

En arbejdsplads i et smørhul

Der er rift om pædagogerne i København, og også Tove Ditlevsens skole mærker, at det er svært at skaffe arbejdskraft nok. For Ida Bøgelund Larsen var det især skolens beliggenhed, som gjorde, at hun fandt arbejdspladsen attraktiv.

”Skolen ligger jo i et smørhul. Jeg bor selv på Amager, og det betyder, at jeg ikke har for langt til arbejde samtidig med, at jeg ikke hele tiden møder børnene, når jeg har fri. Jeg tror især, at det er svært for os at rekruttere, fordi pædagoger simpelthen ikke har råd til at bo i nærheden af skolen,” siger hun.

Ida Bøgelund Larsen er 29 år gammel, og hun arbejder fuldtid. Hun kunne godt tænke sig en dag at videreuddanne sig, men indtil videre er hun rigtig glad for arbejdet med børnene i 1. D og sit arbejde på Vestervang Fritidshjem.

”Jeg vidste på forhånd gennem mine praktikker, at jeg gerne ville arbejde med børn i skolealderen. Jeg prøvede også vuggestue af, men det var slet ikke mig,” siger Ida Bøgelund Larsen.

Et krævende job

Ida Bøgelund Larsen oplever ofte, at folk har fejlantagelser om hendes arbejde.

”Når jeg siger, at jeg arbejder med børn, så kan jeg høre på folk, at de synes, at jeg har et nuttet arbejde, fordi børn er nuttede. Men at være pædagog er ikke et nuttet arbejde. Det er et krævende arbejde. Når jeg kommer hjem fra arbejde, er jeg ofte virkeligt træt, fordi jeg bruger mig selv rigtigt hårdt i løbet af en dag. ”

Netop fordi det pædagogiske arbejde er krævende, værner Ida Bøgelund Larsen om sine pauser.

”Jeg synes, at vi er rigtigt gode til at passe på hinanden ved netop at holde pauserne hellige, så man ikke er sammen med børn i sin pause,” siger Ida Bøgelund Larsen.