Medlemsportræt

Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville arbejde med mennesker

Tekst og foto: Agnete Solvej Christiansen

”Det var et stort kulturchok for mig at begynde at arbejde som pædagog. Jeg syntes, der var mange ting, som vi skulle hele tiden, og der var ikke tid til, at man kunne stoppe op og puste ud. Hverdagen som pædagog er mere travl, end jeg havde forestillet mig. Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville arbejde med mennesker, for jeg har altid været meget social. Det er især relationen mellem mennesker, som, jeg synes, er spændende. Jeg arbejder i vuggestue, og der har de jo virkelig brug for én, og det er en helt særlig relation, som man får med børnene. At se børnene lykkes, er det sjoveste som pædagog. Det kan være, at det bare er det, at de får strømper på, hvis de har haft svært ved det. Der sker rigtigt meget i vuggestuealderen, og jeg synes, at det er spændende at se udviklingen, fra de starter, til vi sender dem i børnehave.”

”Jeg synes, at det, folk misforstår ved pædagogfaget, er, at vi bare passer børn. Sådan er det jo ikke. Arbejdet handler om trivsel og udvikling samt om relationsarbejde mellem barn-barn og barn-voksen. Den største udfordring i mit arbejdsliv er tid. Jeg er alene pædagog på min stue, og det er svært at finde tiden til at sætte mig ned og ordne de skriftlige ting, for eksempel handleplaner og overdragelsespapirer. Samtidig er jeg også praktikvejleder, så der er mange ting at se til. I min institution kan vi også mærke udfordringerne med at skaffe pædagoger. Jeg har snart været ene pædagog på min stue i to år. Vi har rigtig gode støttepædagoger, som man altid kan ringe til, men jeg mangler sparring i hverdagen, for selvom jeg har virkeligt dygtige medhjælpere, så er det noget andet, når man har uddannet personale. Jeg synes også, at det er svært at finde tid til fordybelse og refleksion i dagligdagen. Derfor har jeg taget initiativ til at starte et netværk for faglig sparring igennem LFS, så vi kan sparre med hinanden og drage nytte af de redskaber, som vi hver især har opdaget. Vi kalder initiativet for LFS-faglig fordybelse og vi har netop haft det første møde. Det var rigtigt interessant. Vi har allerede et nyt møde, hvor vi hver især skal have en snubletråd med fra hverdagen.”

”I min fritid bruger jeg meget tid med mine veninder og min familie, og så kan jeg også godt lide at læse nogle fagtekster. I øjeblikket bruger jeg en del tid på at udbygge min viden som praktikvejleder. Jeg kan godt lide, når tingene er strukturerede og planlagte. Jeg synes, at det er vigtigt, at de studerende får så god vejledning som overhovedet muligt. Den vejledning, som jeg selv fik, var mangelfuld, og jeg vil gerne skabe mulighed for, at de pædagoger, som kommer ud på den anden side, er nogle dygtige kollegaer, som jeg virkelig kan sparre med, og at vi kvalitetssikrer fremtiden. Jeg synes, at det er spændende at møde forskellige mennesker. Indtil videre har jeg haft tre studerende, og de har været vidt forskellige, og det har været spændende at få indblik i den nyeste viden fra skolen.”

”Jeg er tidligere elitesvømmer, og svømning har fyldt meget for mig. I lange perioder har jeg svømmet syv gange om ugen plus stævner i weekenden. Jeg tror, at især disciplinen fra svømningen har smittet af på mit arbejdsliv. Jeg arbejder meget struktureret både i forhold til at få løst mine arbejdsopgaver, men også i den form, som jeg organiserer mit arbejde på. Der er dymostrimler på alting, og jeg ved præcis, hvor alting er, for jeg er vant til, at tingene bare skal køre. Jeg råber op, når jeg synes, at vi har haft mange forskellige vikarer, for hvis jeg ikke kan rumme det, så kan børnene heller ikke. ”

”Pædagogfaget er hårdere både psykisk og fysisk, end jeg havde regnet med. Samtidig er det jo et arbejde, der giver enorm meget. Jeg håber i fremtiden, at der bliver talt mere positivt om vores fag. Jeg synes, at man har hørt nok negativt om, at vi ikke har ordentlige vilkår, at vi mangler personale, og at lønnen er for lav. Jeg synes godt, at man kan begynde at tale om alt det positive ved at være pædagog, for så tror jeg også, at det er nemmere at få folk til at tage uddannelsen. Den relation, man får til børnene, er noget helt andet, end hvis man sidder på kontor hele dagen. ”

Navn: Anita Baastrup

Alder: 27 år

Arbejdssted: Den integrerede institution Ellepilen

Bonusinfo: Bor alene i Glostrup. Har en stor interesse for dansk design. Anita Baastrup holder af at stå på rulleskøjter. Et par gange om ugen spæner hun rundt på Vestvolden, som ligger ganske tæt på, hvor hun bor.