Spinning for udviklingshæmmede

Af Elisabeth Lockert Lange

Glæde i sadlen

Dorthe Buch laver både spinning og fedtfattig kost med en stor gruppe udviklingshæmmede. Hun mener socialpædagoger har et stort ansvar for beboernes sundhed og livsglæde, og begge dele stiger drastisk for deltagerne i hendes udviklingsprojekt.

Glæde er det ord, som oftest går igen i Dorthe Buchs beretning om sit kost- og motionsprojekt for udviklingshæmmede mennesker. Deres glæde og hendes egen.

»De får livsglæde, og jeg bliver glad af det. Jeg synes jeg er privilegeret at jeg er med, det giver både de udviklingshæmmede, som er med i projektet og mig selv livskvalitet. Jeg oplever så meget glæde hos dem, og jeg ved at det har en afsmittende effekt på de bosteder, de kommer fra. Jeg får at vide at det også ændrer deres måde at agere på i det daglige «.

Dorthe Buch er socialpædagog, ernæringskonsulent og spinninginstruktør. Hun er ansat som hjemmevejleder under Handicapcenter Valdemarsgade, som har prioriteret at frikøbe hende i 15 timer om ugen til udviklingsprojektet.

Dorthe Buch vender også flere gange i vores samtale tilbage til hendes glæde over at handicapcentret har støttet så meget. Ja ikke blot støttet, nærmest sparket.

»Organisationen så min interesse og mine kompetencer. De troede på projektet, prioriterede det og investerede i det med både tid og midler. Det er helt ualmindeligt og flot, og jeg glæder mig til at gå på arbejde hver dag. De gav mig et spark så jeg nu også er ude og holde foredrag. Det var grænseoverskridende for mig og noget jeg ellers aldrig ville have gjort«, siger hun og tilføjer:

»Det at organisationen ser dette som vigtigt og som et fokuspunkt betyder også at kollegerne bakker op. Og det gavner jo alle, beboerne, mig selv, kollegerne, de andre centre, organisationen, også udadtil. Jeg ser et behov og en efterspørgsel som jeg næsten ikke kan leve op til«.

Der kommer flere
Kost- og motionsprojektet startede med en madaften og et spinninghold. Siden har Dorthe Buch taget initiativ til endnu et spinninghold oprettet af SUKA (Specialundervisning for voksne), ligesom administration og brugernes betaling m.m. går gennem dem. Hun har tre timers fast rådgivning om ugen om kost og motion med base i handicapcentret, og endelig er der diverse foredrag bl.a. på de andre handicapcentre foruden rådgivning og vejledning i øvrigt til både udviklingshæmmede, kolleger og andre involverede fx forældre. I løbet af en uge har Dorthe Buch kontakt med ca. 35 udviklingshæmmede mennesker, hvoraf en del af dem selvfølgelig er gengangere. Brugerne af hendes rådgivning kommer både alene og i grupper, og der kommer flere og flere.

Hun ser mange resultater af sit arbejde. Meget større livsglæde og livskvalitet, godt socialt samvær, åbenhed over for nye ting og selvfølgelig vægttab og bedre kondition. Og så bliver deltagerne dejligt afslappede og de registrerer det selv.

Dorthe Buch har arbejdet med udviklingshæmmede i mange år, og på et tidspunkt lagde hun mærke til at beboerne, hvor hun arbejder, var blevet tykkere og tykkere.

»Det er også en tendens i det øvrige samfund. Men det er mit indtryk at det er et endnu større problem for udviklingshæmmede. Det kan gå så vidt at det er direkte livstruende for dem. Og under alle omstændigheder er det ubehageligt og upraktisk at bliver forpustet ved ingenting eller ikke kunne binde sine egne snørebånd«.

Pædagogers ansvar
Når udviklingshæmmede er tykkere end andre, mener hun det hænger sammen med at de tit er alene om aftenen. De var tidligere på institution og havde pædagoger om sig, og de vurderede ikke selv hvad de spiste.

»Nu bor de på bosteder og i egne lejligheder, hvor der ikke hver dag er pædagoger om aftenen. Der er ingen tvivl om at pædagogerne laver sund og god mad. Problemet opstår når pædagogerne er gået om aftenen, og beboerne går på grillen eller døgneren. Samtidig forstår udviklingshæmmede ikke konsekvenserne af at de spiser fedtholdigt; at det fedt de putter i munden sætter sig på maven. Derfor skal min vejledning til beboerne også være meget konkret og præcis. Hvis vi aftaler at de fx ikke skal spise chokoladekiks, forstår de ikke at det også gælder andre former for kiks med andet fyld i, hvis jeg ikke siger det«.

Dorthe Buch understreger flere gange at hun mener pædagoger har et stort ansvar i forhold til de udviklingshæmmedes motions- og madvaner.

»Vi skal tage et ansvar på samme måde som vi ville gøre det, hvis de var ved at drikke sig ihjel eller gå ud foran en bil. Jeg mener at vi har en forpligtelse som pædagoger, og den må ikke være afhængig af om vi selv er interesseret i sund livsstil eller ej«.

De holder ved
Morten Bentzen har været bruger i projektet fra starten, og han går på både madholdet og begge spinninghold. 30 kg har han tabt sig på de halvandet år, der er gået siden han startede.

»Morten var meget nedtrykt i begyndelsen, han følte sig alene og set på på en ubehagelig måde. Han er helt anderledes nu, er blevet afslappet og har fået ny livskvalitet og livsgnist «, fortæller Dorthe Buch.

Når hun tager rundt og holder sine meget visuelle foredrag for udviklingshæmmede, er Morten Bentzen ofte med som assistent. Han kan langt bedre end hun vise andre udviklingshæmmede, hvor langt man kan nå, og hvad der kan være af fordele ved at tabe sig og komme i bedre form. En gang havde han en sæk med sten med på alle de kilo han havde tabt sig, så andre kunne mærke hvor tungt det havde været.

»Han giver de udviklingshæmmede der lytter en helt anden identifikation, for når han kan, så føler de at de også kan. Og selv vokser han ved det«.

Madholdet en gang om ugen har kørt i tre halve år med deltagere fra forskellige bosteder rundt om i København. Her følger skiftevis en kollega eller en vikar med Dorthe Buch.

Udgangspunktet for dette hold er at det ikke er en slankekur men en livsstilsændring, og det handler ikke kun om at lave fedtfattig og velsmagende mad. Deltagerne er også med til at købe ind og dermed lære varerne at kende.

»Jeg tager udgangspunkt i den mad de godt kan lide i forvejen, det er vigtigt, hvis det skal holde efter de stopper på holdet. Meget af det er ganske traditionel mad men lavet fedtfattigt, bl.a. har Hjerteforeningen gode opskrifter. De får opskrifterne med hjem og bliver opfordret til at lave dem sammen med deres pædagoger. Det sociale er en ekstra gevinst, de mødes med ligesindede og får etableret venskaber. Mange af deltagerne på holdet er da også stadig de samme, for de har slet ikke lyst til at slutte«.

Anerkendelse motiverer
Når man vil hjælpe udviklingshæmmede mennesker med at slanke sig og komme i form, er man nødt til at have en pædagogisk baggrund for at kunne forstå dem og for alvor kunne motivere dem, vurderer Dorthe Buch.

»Først og fremmest ligger motivationen i at det er sjovt, og at det sker i fællesskab. Det er vigtigt at få dem til at grine, så de føler sig godt tilpas. Og så skal der meget anerkendelse til. Derfor er det vigtigt med en instruktør, som kender til de udviklingshæmmede. Jeg ved hvor meget anerkendelse der skal til, selv hvis der kun er en lille smule at anerkende dem for i starten, ellers står de hurtigt af. Hvis de står på cyklen i 10 sekunder, så er det de 10 sekunder jeg anerkender dem for, og hvis de har tabt 100 gram, så roser jeg det. Så gør de en indsats bare for at vise mig at de kan, og så holder de ved. Og når de holder ved, giver det dem så meget, de griner og har masser af energi og humør også i det daglige«.

Hun oplever ikke at det primært er udseendet som motiverer beboerne, snarere det praktiske og at de efter kort tid kan mærke at de får det meget bedre.

»Jeg bruger min mangeårige erfaring, min intuition og min indlevelse. Når de er sammen med mig oplever de at jeg er nærværende og at der er god tid. Tiden her uanset om det er madholdet eller spinning, er løsrevet fra deres tid på bostedet. De oplever at de er på kursus, og det sørger jeg også for, for den disciplin vil jeg have ind i forløbet. For nogle af dem handler det mest om at få oplysninger om mad og motion, men for andre er der mange følelser involveret, de spiser med følelserne så at sige«.

For at kunne blive bedre til at hjælpe den gruppe er det Dorthe Buchs næste mål at tage en efteruddannelse i systemisk terapi. (En terapiform som tænker i helheder, sammenhænge og relationer.)

Der er også nogle af beboerne, hun må opgive at nå.

»Og jeg har ikke nogen patentløsning på, hvad man skal gøre ved dem der lukker helt af. Andet end at fortsætte med at snakke om madvaner, støtte og gøre det sjovt at deltage med de andre i motionen. Eventuelt kan vi blive nødt til at sende dem til læge, hvis det er livstruende nok. Vi må gøre det vi kan«.

Fedtmåling
De to spinninghold foregår i et helt almindeligt fitnesscenter, men Dorthe Buch lejer spinningsalen, så hendes brugere udgør et lukket hold.

»De udviklingshæmmede kan jo ikke komme i et almindeligt fitnesscenter, de bryder sig i hvert fald ikke om det. Og med et lukket hold vælger jeg den musik de kan lide og bliver glade af. De synger med undervejs på Kim Larsen og andre favoritter. Også her er det vigtigt med et kendskab til netop denne gruppe mennesker, så man ikke ser isoleret på motionen men på hele oplevelsen«.

Dorthe Buch valgte bevidst netop spinning (motion af varierende belastning og hastighed på stationære cykler) som motionsform til sine hold med udviklingshæmmede mennesker. Det ville fx ikke have været muligt med en koordineringskrævende motion som aerobic.

Ved spinning skal den motionerende ikke bære sin egen vægt, derfor kan selv tunge brugere være med. De skal ikke kunne holde balancen, og de kan arbejde i deres eget tempo og på eget niveau.

For at følge med i deres fremskidt bliver deltagerne både vejet og får målt deres fedtprocent.

»Fedtmålingen er vigtig, fordi man ofte ikke vil kunne se et vægttab, når folk motionerer, fordi muskler vejer mere end fedt, og det er demotiverende. Apparatet måler både fedtmængden i forhold til hele kroppens vægt, altså fedtprocenten, og den håndgribelige mængde fedt på kroppen«.

Også kollegerne vejer og fedtmåler hun.

»Det er vigtigt for mig at have kontakt både til egne kolleger og dem på de andre centre. Jeg tager ud og vejleder, tager information med og vejer og måler deres fedtprocent, ganske som med de udviklingshæmmede mennesker som kommer i min konsultation«.

Dorthe Buch er socialpædagog, ernæringskonsulent og spinninginstruktør. På sin hjemmeside www.dorthes.com (link er ikke længere aktivt, red.) beskriver hun sin metode som kostvejleder og spinninginstruktør for udviklingshæmmede. Hun beskriver desuden hvad hun kan tilbyde af konsulentydelser.