Uddannelse

Af Ulla Baggesgaard

Lønnet praktik

Gammel vin på nye flasker. Endelig kom lovforslaget om en ny pædagoguddannelse, men en egentlig reform er der ikke tale om – overhovedet!

Undervisningsministeren foreslår at den lønnede praktik fastholdes i sin nuværende form. Det betyder, at der på ingen måder rettes op på den massive kritik, der hidtil er rejst af såvel finansiering som sammenhæng mellem uddannelsesinstitutioner og praktikinstitutioner. De ignoreres ganske enkelt.

Det er tydeligt at regeringen ikke ønskede selv at financiere sit eget lovforslag, den ville istedet sende regningen til kommuner og amter/regioner. Der er al mulig grund til at tro, at ministeren har haft for store problemer med at overbevise arbejdsmarkedets parter om, at de skulle betale, hvorefter regeringen valgte at trække forslaget i stedet for at finde pengene via finansloven. Det er positivt, at ministeren har valgt at lytte til parterne, men det er en skandale, at regeringen ikke selv har ønsket at finde pengene.

Undervisningsministren foreslår også at den nuværende fagrække fastholdes. Fagene vægtes blot anderledes, og generelt nedprioriteres uddannelsens fokus på de studerendes personlige og reflektive kompetencer, mens der lægges vægt på et kvalifikationsbegreb, der i dag er forældet.

Bemærkningerne til lovforslaget opererer f.eks. med begrebet »anvendt viden«, altså at teori kan overføres direkte til praksis, og med et læringsog faglighedsbegreb, relateret til fagdidaktisk og enkeltfagsformidling, som ikke matcher det pædagogiske arbejde. Samtidig fastholdes pædagogik på et relativt begrænset niveau i uddannelsen og optræder på lige fod med f.eks. psykologi.

Andre væsentlige, konkrete forandringer er, at der fokuseres på de færdiguddannedes slutkompetencer i forhold til læreplaner i daginstitutionerne og sprogstimulation af børn fra etniske minoriteter.

Samtidig fortoner pædagoguddannelsens generalist-karakter sig; således foreslås at de socialpædagogiske aspekter reduceres til noget, den studerende skal vælge til under uddannelsen.

Endelig foreslår ministeren, at optagelsesbetingelserne skærpes. Vi er enige i, at der er brug for en stramning, men det foreslås, at alene gymnasial uddannelse eller PGU skal være adgangsgivende. Det vil betyde, at ansøgere med en bred erhvervserfaring (den nuværende kvote 2) ikke længere vil kunne optages, hvilket vi finder helt forkert.

LFS tager på det kraftigste afstand fra ministerens forslag, dels fordi de få ændringer, som forslaget indeholder, vil forringe uddannelsen, dels fordi det på ingen måde retter op på de forhold i uddannelsen, der bør ændres, og endelig fordi de foreslåede forandringer ikke står mål med de ressourcer, som skal bruges på implementeringen.

Konsekvensen vil være, at de nyuddannede pædagoger vil være dårligere til at håndtere de krav, de vil møde på fremtidens pædagogiske arbejdspladser.

Kun Kommunernes Landsforening roser ministerens forslag – alle andre interessenter rejser en skarp kritik heraf.

Vi har tidligere foreslået ministeren at starte forfra og inddrage både arbejdsfeltets interesseorganisationer og ministeriets egen evaluering af uddannelsen. Begge dele er hidtil blevet ignoreret.

Nu kan det ikke siges tydeligt nok: Om igen. Lad os få en uddannelse, der matcher professionen, og ikke en uddannelse der forventes at ændre professionen til en langt mere teknisk og mekanisk sådan.

Lovforslaget er endnu ikke offentliggjort på ministeriets hjemmeside, men kan rekvireres ved henvendelse i LFS, Bjarne Fritzbøger eller Ulla Baggesgaard.