Generalforsamling i Almenområdet

Af Elisabeth Lockert lange

Tomme pladser og pædagogisk tilsyn

Deltagerne på almenområdets generalforsamling var oplagte og debatlystne. De økonomiske problemer ved tomme pladser, lønsumsstyringen, læreplanerne og presset på det pædagogiske personale var nogle af de mest diskuterede emner.

Bestyrelsen skal i de næste to år arbejde med at skabe fællesskab som modvægt til den stigende individualisme. Den skal arbejde for at medlemmerne i forbindelse med læreplanerne får dækket deres behov for efter-videreuddannelse og får tid til udviklingsarbejdet, den skal arbejde for en enhedsforvaltning for børn og unge og for en øremærket pulje til seniorpolitik. Den skal sætte fokus på strukturreformen, søge indflydelse på bl.a. klubreformen, følge kommunens udliciteringer, påvirke politikerne og forvaltningerne, udvikle samarbejdet med ledersektionen og sætte fokus på pædagogisk udvikling bl.a. gennem temaaftener og -dage.

Dette er nogle af de krav, som 102 stemmeberettigede medlemmer af almenområdet stillede til den gen- og nyvalgte bestyrelse på områdets generalforsamling den 3. september.

Formand Kirsten Annette Christensen lagde i sin beretning vægt på den udvikling i den offentlige sektor, som startede for mange år siden med effektiviseringer og i voksende omfang udliciteringer. Det sidste er der kommet turbo på med den nuværende regering.

»Offentligt ansatte skal løbe hurtigere og hurtigere, og der er snart fare for at vi overskrider fartgrænserne! Alt bliver lagt til rette, hvis nu et privat firma skulle komme forbi«.

Hun kritiserede frit-valg-for-forældrene-mantraet, for politikerne vil ikke tage stilling til hvad det betyder af problemer på daginstitutionerne fx i forhold til to-kulturelle og tomme pladser.

»Økonomimodel 2 giver konkurrencefordrejende forhold ved tomme pladser. For det er institutionen der selv skal betale for de tomme pladser, som fritvalgssystemet betyder ikke kan undgås. Jeg frygter for den såkaldte to pct-aftale Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, et sikkerhedsnet for institutionerne, for varer aftalen ved?«

Dette spørgsmål blev delvist besvaret af Pia Bah fra forretningsudvalget. Hun bekræftede at der løber rygter om 2 pct.- aftalen. Som usvigeligt vil blive diskuteret, når der bliver overkapacitet. Hun lovede at tage det op med politikerne i forvaltningen.

Fællesskab
Fælleskabet er et nøgleord for Kirsten Annette Christensen, både i forhold til lederne, som hun beskrev som gidsler i det udlagte system, og i forhold til de mange krav om kontrol og dokumentation.

»Problemerne er lagt uden for fællesskabets rammer, og er kerneopgaven så forskellig fra institution til institution? Hver familie er noget særligt, men de basale behov skal vel opfyldes «.

Den nye klubstruktur er under debat. Kirsten Annette Christensen fremhævede at den sikrer en bedre sammenhæng mellem ressourcer og opgaver. Når der kommer flere opgaver tilføres der flere penge og omvendt.

»Den nye struktur tilgodeser den almindelige klubopgave, og vilkårene er ens for alle. Samtidig får hvert lokalområde penge til det udegående arbejde. Der er tale om en omfordeling, og forhandlingerne er i øvrigt ikke slut. Men når man ser på aftalen med kritiske øjne, skal man huske at klubberne heller ikke fungerer optimalt under den nuværende struktur«, sagde hun.

Efter formandens del af beretningen bød andre bestyrelsesmedlemmer ind. Marttin Christensen, fællestillidsrepræsentant for de ansatte i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen med forvaltningens sparebudget for fritidshjemmene. Han ærgede sig over at politikerne ikke har villet prioritere området. Det vil der blive arbejdet på i bestyrelsen. Og med lønsumsstyringen, som U&U har besluttet efter der har været forsøg med den. Det træder i kraft fra 2006.

Frustrationen er stor i institutionerne over en forvaltning, som kun er skolepræget. Og over at der ikke er ét børn og unge-område. Dette har et konsulentfirma faktisk også peget på som et af de store forvaltningsmæssige problemer i en rapport de har lavet for Københavns Kommune. Samme rapport peger på opsplitningen på selvforvaltende forvaltninger som et andet stort problem, da det umuliggør en samlet personalepolitik. Noget ansatte i Københavns Kommune kan tale med om.

Institutioner presses
Også i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har der været mange områder at arbejde med i de sidste to år, bl.a. børneplanen og debatten om hvorvidt institutionerne skulle tage flere børn, økonomistyringsmodellen og de lokale forhandlinger, fortalte Annette Mortensen, fællestillidsrepræsentant for de ansatte under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om. Accenture og det store lønkaos i kommunen fik også et par bemærkninger.

Flemming Petersen glædede sig over FOAs skepsis over for Ny løn, som har vist sig bureaukratisk og langsommelig. Som et forsøg er der lagt 0,4 pct. af institutionernes lønbudget ud til lokal forhandling på institutionen. Men er det et rigtigt princip? Det er vigtigt at diskutere, uanset beløbets størrelse, fremhævede han.

»Jeg er skeptisk over for, om man kan regulere arbejdsindsatsen via tillæg. LFS har gjort det godt i forhandlingerne, men vi skal sikre den fælles reallønsfremgang. Og have de tillæg og den løn vi er berettiget til«, sagde Flemming Petersen – til et stort bifald.

De faste pladspriser, gennemsnitsløn og lønsumsstyringsmodel presser mange institutioner. Indkøbsaftalen har ikke gjort det bedre, områder er decideret blevet fordyret af ordningen. Udlicitering af buskørsel er et godt eksempel, som udflytterbørnehaver har haft store problemer med. Det holdt hårdt at få overholdt sikkerheden, men efter klager og fælles kritik er det dog noget forbedret. Legepladserne bøvler med at være decentraliseret ud på 15 lokalcentre uden et fælles udvalg. De efterlyser bedre information og formidling.

Tomme pladser
I debatten gik mange af problemområderne igen. Især økonomien og de tomme pladser er et stort problem i mange institutioner. Leder Annette Bjørn fra vuggestuen Titania vurderede at der er rigeligt med pladser i daginstitutionerne. Alligevel bygger kommunen videre.

»Det giver et økonomisk pres på institutionerne, når der står tomme pladser. Nogle institutioner tager børn ind på to år og otte måneder. Sikke et signal at sende til politikerne!

Og det giver ekstra pres, for de små kan ikke det samme som de tre-årige. Det er svært at klare hverdagen med to ansatte til 12 så små børn«. Hun opfordrede til solidaritet omkring de fælles problemstillinger. Og høstede stort bifald for det.

Dorte Munk, leder af Børnehuset Tuborgvej ser også de tomme pladser som et større og større problem. For de er der, og de er nødt til at være der, hvis man vil have frit valg for forældrene. Hun argumenterede for ikke at lade sig tyranisere af læreplanernes deadlines, men være proaktive i forhold til at bestemme indholdet, beskrive arbejdet og i det hele taget sætte dagsordenen.

»Ydre krav kan være gode til at sætte ting i gang, det ser jeg ikke som farligt. Heller ikke det pædagogiske tilsyn, som princip er det ikke så dårligt at blive kigget i kortene. Vi gør et godt arbejde på nogle gode arbejdspladser, hvor folk er glade for at være og andre er glade for at vi er der«.

Generalforsamlingen opfordrede fagforeningen til at arbejde for at skaffe institutionerne tid til udviklingsarbejdet med læreplaner og se på kontrolelementet i forslaget. Daginstitutionerne savner tid til at udvikle, og det ønskede flere deltagere markeret fra generalforsamlingen.

Jan Hoby, souschef i Børnegården i Ryesgade, pegede på den markedslogik, der hersker på det offentlige område, og som også pædagoger er ofre for. Han brød sig ikke om den kontrol der ligger i det pædagogiske tilsyn.

»Mit job som souschef er skadesminimering, både på ny løn, med læreplanerne, lønsumsstyringen og med pædagogisk tilsyn. Vi presses til innovation og implementering af det. Læreplanerne ser jeg som et led i en standardisering af undervisningssystemet i EU, de kommer til at give en ny udskilning af børnene og det kan få katastrofale følger. Samtidig er pædagogers status for nedadgående, det kan ses på institutionerne på landsplan«.

Han trak Københavns Kommune frem for dens udliciteringer og regeringen for strukturreformen og opgøret med velfærdsstaten som vi kender den.

»Det har konsekvenser for vores arbejde, og fagforeningen skal være offensiv, og ikke som nu defensiv. Der skal arbejdes for at skabe et Danmark, vi kan være bekendt, og der skal sættes fokus på strukturreformen via medlemsmøder«. Et arbejde som han selv kommer til at tage del i, i og med at han på generalforsamlingen blev nyvalgt til almenbestyrelsen.

Ét børn og unge-område ønskes
Almenledersektionen blev nedsat på repræsentantskabsmødet for to år siden. Formanden Niels Hansen, leder af KKFO’en på Sortedamsskolen, så tilbage på den udvikling og diskussion om lederrollen, der har været i LFS. Ledernes vilkår har ændret sig, og de tænker anderledes også i forhold til fagforeningen.

»Det er en udfordring for fagforeningen og os i fagforeningen at håndtere også ledergruppen. For der er forskellige interesser, og vi har vores særlige funktion og behov som skal dækkes. Vi er et funktionsområde som er vanskeligt, og som der må tages hensyn til. Og jeg siger vi for vi er med i det«.

Håbet om et samlet børn og unge-område fik Poul Rasmussen, leder af den integrerede institution Lykkebo, på talerstolen med erklæringen: »Institutionerne i U&U vil gerne ud af skolesystemet«. Han pegede også på at klubberne fik mere administrativt arbejde men uden penge med. Han anbefalede at man skelner mellem udviklingsopgaver og administrative opgaver, og kræver ressourcer til fx at arbejde med læreplaner.

Leder Bente Hald opfordrede fagforeningen til at arbejde med lønsumsstyringen, især sørge for bedre værktøjer til det, »for jeg aner ikke hvad jeg laver«. Hun tilføjede til kontroldebatten, at hun har det fint med pædagogisk tilsyn og ikke oplever det som kontrol. »De skal se hvad der foregår, både kaos og når vi laver noget godt«.

Generalforsamlingens deltagere besluttede at almenområdet yder et økonomisk bidrag til medlemmer fra området som vælger at deltage på Europas Sociale Forum i London den 14.-17.10. I alt afsættes der 7.000 kr. til deltagerne.

Også en åben udtalelse til Borgerrepræsentationen med overskriften »Hvor rummelige skal dagtilbuddene i Københavns Kommune være?« blev vedtaget. Udtalelsen er en kritik af manglen på støttetimer, når der samtidig i daginstitutionerne åbnes op for børn med særlige behov. Udtalelsen stiller følgende to spørgsmål til Borgerrepræsentationen: »Hvad menes der med en rummelig daginstitution – hvor rummelig skal den være?« og »Hvilke tilbud vil I kvalitativt være bekendt at tilbyde børn med specielle behov?«

Bestyrelsen består af:
Kirsten Annette Christensen, formand (og medlem af hovedbestyrelsen)
Karina Brehm Christensen, næstformand
Kirsten Rosendal, kasserer
Ulla Børgesen (og medlem af hovedbestyrelsen)
Marttin Christensen (og medlem af hovedbestyrelsen)
Hanne Ejbøl
Bjørn Bo Hansen
Yvonne Hansen
Vibeke Henningsen
Jan Hoby (og medlem af hovedbestyrelsen)
Henrik Knudsen
Anette Mortensen (og medlem af hovedbestyrelsen)
Bimala Møller (og medlem af hovedbestyrelsen)
Jette Olsen
Flemming Petersen
Claus Theilgaard