Netop nu

AFSPADSERING · DAGOMRÅDET
Det er i disse tider (pr. 1. oktober) »17-06« (37/3) afspadseringen skal gøres op.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen: Pædagoger, pædagogmedhjælpere
For hver fulde 37 timers arbejde, som er udført i tiden kl. 17.00-06.00, optjenes 3 timers frihed. Den periode, der skal opgøres, løber fra 1.10.2003 til 30.9.2004. Afspadseringen skal være afviklet senest 31.3.2005, og den gives som hele dage.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen: Klubmedarbejdere
For hver fulde 37 timers aften- og natarbejde optjenes 3 timers frihed. Aften- og nattjeneste er det arbejde, som udføres i tidsrummet kl. 17.00- 06.00. Tillige gælder det i tidsrummet kl. 14.00-17.00, når mindst halvdelen af den samlede tjeneste ligger efter kl. 17.00. Perioden, der opgøres nu, er 1.10.2003 til 30.9.2004. Afviklingen finder sted i hele dage. For alle gælder det at overskydende timer overføres til næste år. Har man f.eks. 45 timer ved sammentællingen overføres de otte timer til næste års optælling.

Pædagoger og pædagogmedhjælpere i UUF har samme type afspadsering, men det er indregnet i årsnormen, og skal ikke opgøres pr. 1. oktober. Venlig hilsen Almenafdelingen

Skaf dig ro
En pjece om pjecerne. Sådan én ender hos daginstitutionerne om ganske kort tid. Emnet er støj, et emne som i alle ordets betydninger fylder godt på daginstitutionerne.

Pjecen »Slip for støjen« er først og fremmest en vejledning i, hvor og hvordan man kan finde vejledning i at bekæmpe støj. Den er lavet af Branchesikkerhedsrådet Social & Sundhed, som gennem årene har produceret mange forskellige redskaber, både pjecer og hjemmesider, til daginstitutioner, som har problemer med alt for meget støj. Og det har de fleste, viser diverse undersøgelser.

»Slip for støjen« fungerer som en kort beskrivelse af en række pjecer om støj i institutioner og en samling netadresser med en beskrivelse af, hvad der gemmer sig bag adressen. Via dem kan man finde den vejledning, man har brug for og etv. downloade pjecer, som kan hjælpe én videre i at løse støjproblemerne. Eller bestille materialet. Pjecen beskriver også en »støjkonkurrence «, hvor man kan vinde gavekort til Billetnet på 5.000 kr. Blot skal man kort beskrive hvad man har gjort for at reducere støjen på sin institution og sende det til Branchesikkerhedsrådet Social & Sundhed. Idéerne vil rådet bruge i kommende pjecer. Besvarelserne skal sendes senest den 1. november 2004 til adressen:

BAR SoSu Arbejdsmiljøsekretariatet H.C. Andersens Boulevard 25, st. 1553 København V. Email: sekretariatet@3bar.dk. webadressen: www.bar-sosu.dk

Fokus på de mest udsatte unge
Et samarbejde mellem Ungdomsskolen og det socialpædagogiske projekt Spydspidsen indgået i 2002 om at etablere et særligt skoletilbud for de unge i Spydspidsen har været en succes. Målet er at få flere udsatte unge i uddannelse eller arbejde, og det er målrettet nogle af de mest udsatte unge i København.

Det er lykkedes at give de unge, der som oftest har et utal af dårlige skoleoplevelser bag sig, en god skoleoplevelse. For nogles vedkommende også den afgangsprøve, som de aldrig havde troet, at de kunne komme i nærheden af.

»Filosofien bag samarbejdet er, at man ikke kan tale om uddannelse eller arbejde med de mest udsatte udsatte unge uden først at forholde sig til den situation, den enkelte unge står i,« siger uddannelses- og ungdomsborgmester Per Bregengaard.

Ungdomsskolens erfaringer og kompetencer inden for uddannelsestilbud til marginaliserede unge kommer dermed de unge til gode på henholdsvis den nyåbnede afdeling for sanktionsdømte, Akademiet, samt den nyåbnede misbrugsinstitutionen U-turn. Her underviser ungdomsskolelærere de unge i blandt andet dansk, matematik og engelsk, mens Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen står for den socialpædagogiske støtte.

»Samspillet skal sikre, at den unge oplever sammenhæng i en hverdag, der ellers ofte er præget af uro«, siger familie- og arbejdsmarkedsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard.

Tidligt anbragte børn har det ekstra svært
Det viser Socialforskningsinstituttets såkaldte forløbsundersøgelse af anbragte børn. Undersøgelsen følger anbragte børn født i 1995 gennem hele deres opvækst.

Små børn, der er anbragt uden for hjemmet, har det betydeligt sværere end andre børn. De har flere fysiske, psykiske og adfærdsmæssige problemer, og de har en markant sværere skolestart. Godt hvert fjerde tidligt anbragte barn har i 8-årsalderen en langvarig sygdom eller et handicap, og mere end hvert tredje barn er så psykisk og socialt belastet, at det falder uden for normalområdet. Allerede i 1. klasse har mange af dem svært ved at følge med i skolen.

Det er nogle af resultaterne i den første omfattende rapport fra Forløbsundersøgelsen. Disse børn er med andre ord markant dårligere stillet end deres jævnaldrende. For mange af dem er anbringelse uden for hjemmet ikke nok til at give dem de samme forudsætninger for en god opvækst som andre børn.

»Det er børn med så ekstraordinære behov, at indsatser i både barnets eget hjem og på anbringelsesstedet skal være tilsvarende ekstraordinære, hvis børnene skal klare sig bare nogenlunde «, siger programleder Tine Egelund.

Rapporten viser også, at kommunerne generelt har en tidlig opmærksomhed på børnene. Over halvdelen af sagerne er startet under moderens graviditet, eller inden barnet er fyldt 1 år. Og børnene anbringes tidligt: En fjerdedel er blevet anbragt som 0-1-årige og godt en femtedel som 2-3-årige. Socialforskningsinstituttets Forløbsundersøgelse af anbragte børn indgår i Socialministeriets KABU-projekt (Kvalitet i Anbringelsesarbejdet med Børn og Unge).

Tine Egelund, Anne-Dorthe Hestbæk og Dines Andersen: Små børn anbragt uden for hjemmet - En forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995, Socialforskningsinstituttet

Grønt papir
Ti daginstitutioner på Indre Nørrebro har fået papir på, at de er miljørigtige.
De har indført et system med miljøledelse, og de har derfor fået et miljøcertifikat som bevis på, at de opfylder fælles EU-krav til miljøledelse.

Det startede i den økologiske daginstitution »Stenurten« for halvandet år siden og spredte sig på kort tid til ni andre daginstitutioner på Indre Nørrebro. Og der blev indført et miljøledelsessystem i institutionerne. Miljøledelse betyder blandt andet, at institutionerne har kigget kritisk på deres forbrug af el, vand og varme, og måske endnu vigtigere, at de aktivt arbejder med børnenes forståelse for miljøet.

Institutionerne har hovedsageligt taget udgangspunkt i nærmiljøet og brugt de omkringliggende grønne områder til at give børnene oplevelsen af, at også byen rummer naturoplevelser, og at naturen er noget, vi skal værne om. En gennemgående målsætning er, at børnene skal kunne forstå sammenhængen mellem frøet, der bliver sået, planten, der vokser, grøntsagen, der kan spises og affaldet der bliver til jord igen.

Institutionerne har hovedsageligt taget udgangspunkt i nærmiljøet og brugt de omkringliggende grønne områder til at give børnene oplevelsen af, at også byen rummer naturoplevelser, og at naturen er noget, vi skal værne om. En gennemgående målsætning er, at børnene skal kunne forstå sammenhængen mellem frøet, der bliver sået, planten, der vokser, grøntsagen, der kan spises og affaldet der bliver til jord igen.

Fast arbejde
Forsøgsprojektet Den Særlige Jobformidling på Ungdomsskolen i Utterslev er så stor en succes, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget har gjort jobformidlingen permanent.
Fra 1. januar er den tilknyttet Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Til dato er det lykkedes jobformidlingen at skaffe 24 psykisk udviklingshæmmede et fast job, mange af dem inden for butiks- og servicefagene, oplyser jobformidler Johanne Meyer. I alt 68 handicappede har været gennem jobformidlingssystemet. Nogle er holdt op igen, fordi de fandt arbejdet for svært, andre er flyttet og andre igen har bare mistet lysten.

Der er stadig penge tilbage fra bevillingen til forsøgsprojektet, således at jobformidlingen er økonomisk sikret i 2005. Herefter vil bevillingens videreførelse indgå i budgetforslaget for 2006 og de følgende år.