En lille formand i dinosaurdragt i det store medielandskab

Af Kirsten Gunvor Løth, formand for LFS

Det er godt en måned siden, at regeringen præsenterede sit finanslovsforslag. Jeg blev under pressemødet ringet op af DR2, der ville høre, hvad vi i LFS mente om finanslovsforslaget, og om jeg ville deltage i Debatten med Clement Kjærsgaard samme aften. Typisk, at det skete samme dag, hvor jeg uvidende havde rendt rundt med en kæmpe sort plet på maven af min hvide T-shirt. Men afsted med mig. 

Men hvorfor skal en lille formand i det store medielandskab mene noget om finansloven, når der er så mange andre større hoveder? Forklaringen skal findes i en dinosaurdragt.

Få dage forinden havde LFS sendt en delegation afsted til kommunalpolitikernes topmøde i Aalborg. Vi ville sende et kraftigt signal til dem om, at de skulle stå op imod regeringens sparepolitik og tage et opgør med spørgsmålet om uligeløn. Vi var for at være helt sikre på, at samtlige af landets kommunalpolitikere hørte og så os, klædt ud i store oppustelige dinosaurdragter. Budskabet var: Hvis regeringen og kommunerne vil være andet end fortidslevn, så skal de tage et opgør med tjenestemandsreformen og velfærdsforringelser. 

Blev vi set og hørt? Ja!

Har dinosaurdragterne løst nogen problemer? Nej. 

For det er i virkeligheden ikke finansloven, der er med til at sikre ordentlige rammer for jeres arbejdsvilkår i vores velfærdsinstitutioner. Det er til gengæld økonomiaftalerne for kommuner og regioner. Økonomiaftalerne er dem, der sikrer penge til at ansætte flere kollegaer. Det er der, man har mulighed for at investere i velfærden. 

Økonomiaftalerne foregår lige nu. Men selv om det er i disse dage, slaget om jeres arbejdsvilkår foregår, er der ingen almindelige mennesker eller graverjournalister, der taler om det. Regeringen og KL forhandler nærmest i ly for pressen/ i smug, og de er ikke gode venner. For regeringen har besluttet sig for, at kommunerne – og det vil sige jer, kære medlemmer – skal levere den samme standard for velfærd for færre penge. Kommunerne har besluttet sig for at meddele regeringen, at hvis den vil have guldstandarder, så må den have guldkortet frem. For to år siden krævede kommunerne fem milliarder bare til handicapområdet. I dag er det langt flere penge, hvis vi skal sikre dagtilbud, skoler og hele det specialiserede område. 

Hvem, der ender med at få ret, vil vise sig. Men i LFS er vi villige til at klæde os ud som hvad som helst for at få sat en politisk dagsorden. Derfor er 1. maj dagen, hvor vi markerer, hvad det næste dyr i åbenbaringen er.