Medlemsportræt:

Tag mig, som jeg er

Tekst og foto: Agnete Solvej Christiansen 

”Jeg startede mit arbejdsliv som porcelænsmaler. På det tidspunkt var jeg 16 år og var gået ud af 10. klasse. Det var på akkord, og jeg ville kun arbejde 1. sortering, så jeg tjente nærmest ingen penge. Derfor måtte jeg stoppe, selvom jeg godt kunne lide arbejdet. Efterfølgende havde jeg forskellige småjobs. Jeg fik arbejde i en kantine, og her mødte jeg min mand. Han kommer fra Makedonien, så vi kommunikerede i starten med fagter og tegnsprog, for han kunne ikke ret godt tale dansk. Vi endte med at være sammen i 40 år, før han desværre blev syg og døde. ”

Skiftede store numser ud med små

”Da jeg blev dagplejer, var det efter at have arbejdet en del år som sygehjælper på et plejehjem. Under arbejdet på plejehjemmet havde jeg slet ikke lige så meget barsel, som unge mødre har i dag, men beboerne på plejehjemmet var så friske, at de kunne se efter min søn. De passede ham i haven, og når han skulle have mad, kom jeg og ammede ham. Jeg stoppede med at arbejde som sygehjælper, fordi jeg blev træt af konstant at have dårlig samvittighed over ikke at have tid til dem, der havde brug for en lille snak. Og jeg besluttede mig for at skifte de store numser ud med små, for i dagplejen er der mere tid til den tætte kontakt, som jeg savnede.”

På den rigtige gren

”De små glade mennesker, der kommer ind ad døren hver morgen, er det bedste ved at være dagplejer. Det er også rart selv at kunne tilrettelægge sin dag sammen med børnene. Jeg kunne have nok så mange planer om, at vi skulle nå alverdens ting en dag, men når børnene så var ankommet, kunne jeg se, at de var i gang med en god leg, og det skal man jo ikke forhindre dem i. Jeg har det meste af tiden haft fire børn i min dagpleje, for jeg synes, at det gav den bedste ro, da jeg på den måde kunne undgå at tage gæstebørn ind. At være dagplejer har givet mig en følelse af at være havnet på den helt rette gren.” 

Langt arbejdsliv går på hæld

”Jeg har været dagplejer i over 35 år, og jeg har netop afsluttet min sidste gruppe børn. Nu skal jeg finde ud af, hvad jeg skal bruge min tid på. Måske vil jeg tage et mindre arbejde et sted, men min krop er også slidt efter mange års arbejde, så jeg ved endnu ikke, hvad jeg kan holde til. Jeg har altid været dagplejer på Nørrebro, og det er særligt for området, at her bor mange mennesker med forskellige baggrunde. På et tidspunkt havde jeg en lille dreng fra Indien og en lille dreng fra Marokko. Den ene måtte ikke få oksekød og den anden måtte ikke få svinekød, så jeg undlod at servere de to fødevarer, for det var jo umuligt for mig at være sikker på, at de ikke snuppede hinandens mad. Jeg har også både haft vegetarbørn og veganerbørn. Det har ikke været noget problem. Det eneste, jeg synes, er lidt ærgerligt er, at det er blevet så skrapt med sukker. Førhen kunne jeg godt lide at bage med børnene. Nu er der kun boller til eftermiddagskaffen med forældrene. Det er jo også fint, men det gør noget ved hyggen, synes jeg.” 

Hårdt slid

”Jeg har aldrig været arbejdsløs. Jeg har sat en ære i at finde et nyt arbejde, før jeg forlod det, som jeg var i. Det er jeg nok opdraget til. Jeg kommer fra et hjem, hvor man passede sine ting. Jeg så, hvordan min mor passede hjem og børn, og min far slæbte pengene hjem. Jeg har altid sat en ære i at tjene mine penge selv. Jeg har også altid haft dårlig samvittighed, når jeg var nødt til at melde mig syg. I øjeblikket er jeg sygemeldt med min ryg, for den er slidt ned. Og mit knæ har det heller ikke for sjovt. Jeg er blevet opereret, og under operationen havde jeg dårlig samvittighed over, at jeg ikke kunne arbejde. Der er jo ikke nogen, der får glæde af min dårlige samvittighed, så nu vil jeg glemme mine skavanker og glæde mig over, at havesæsonen for alvor er i gang.”

Tag mig som jeg er

”Det kendetegner mig, at jeg er ret bramfri. Jeg siger min mening, hvis jeg bliver spurgt om den. Jeg har da også nogle gange været lidt for rap i replikken overfor for forældrene. Jeg havde for eksempel en forældresamtale engang, hvor faren sagde, at hans datter ligner ham, hvortil jeg svarede, at det gjorde ikke noget, for der er så meget pænt tøj. De sagde ja til pladsen, så jeg skræmte dem ikke helt væk. Tilsynet har også nogle gange sagt, at jeg måske var lidt for kæk i det, men jeg har hele tiden haft det sådan, at man må tage mig, som jeg er. 

Navn: Lone Harborg Olsen

Arbejdssted: Dagplejer på Nørrebro på vej på pension

Alder: 67 år

Bonusinfo: Har tre voksne børn og en kolonihave, som hun deler med sin ene søn. Har en kreativ åre, og hun både hækler og strikker. Da fysikken var bedre, udførte Lone i stor stil gør-det-selv-projekter i lejlighed og kolonihave. Hun holder stadig meget af at ordne sin have og betragter ukrudtslugning som den rene terapi.