Barndommens land er spækket med diagnoser 

Når et stigende antal børn får psykiatriske diagnoser, er der hverken tale om overdiagnosticering eller om, at vores samfund er blevet så presset, at børnene bliver syge af det. Eksperterne mener, at det er en normaltilstand, at 13 til 14 procent af alle børn lever op til kriterierne for mindst en psykisk sygdom. 

Tekst: Anna Louise Stevnhøj Foto: Annie Spratt 

Antallet af psykiatriske diagnoser hos børn og unge er kun gået en vej gennem de seneste mange år. Op, op, op. Og medierne bringer med jævne mellemrum artikler og debatindlæg, der problematiserer den eksplosive stigning i antallet af børn med diagnoser, herunder især ADHD og autisme. 

Men spørger man en af landets førende eksperter i børne- og ungdomspsykiatri, handler det stigende antal diagnoser ikke om, at flere børn bliver syge. Stigningen handler om, at flere børn bliver udredt, og at færre børn går rundt med psykisk sygdom uden at få hjælp. 

”Udredningskapaciteten er en helt afgørende faktor for stigningen i antallet af diagnoser. Men det betyder selvfølgelig også noget, at vi stiller større krav til kvaliteten i barndommen. I dag mener vi ikke, at børn og unge skal gå og have det rigtig skidt i årevis,” siger Per Hove Thomsen. Han er professor i børne- og ungdomspsykiatri ved Aarhus Universitet og leder af forskningsafsnittet ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Midtjylland. 

Hver syvende får en diagnose 

Han siger, at meget tyder på, at der til hver en tid vil være en vis andel af alle børn i alderen 0 til 18 år, der lever op til diagnosekriterierne for en psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse.

”Vi ved fra internationale studier, at andelen ligger på 13 til 14 procent. Og jeg har en forventning om, at den stejle stigning i kurverne snart flader ud, for vi kan se på registerdata i Danmark, at 15 procent af alle børn og unge får en diagnose, før de fylder 18 år,” siger Per Hove Thomsen.

Han understreger, at der ikke er tale om, at op mod hvert syvende danske barn går ind i voksenlivet med en psykiatrisk diagnose:

”En stor andel af de børn, der bliver diagnosticeret, lider af sygdomme, som er af forbigående karakter, eller som kan behandles, så barnet kan leve et godt liv. Det kan eksempelvis være belastnings- og tilpasningsreaktioner, angst og depression.”

Diagnose-gråzoner

Udviklingsforstyrrelser som ADHD og autisme kan ikke helbredes. De er medfødte. Men som med alle andre psykiske sygdomme er der gråzoner, når man skal stille diagnosen. For sygdommene kan hverken ses i en blodprøve eller på et røntgenbillede. Diagnoserne skal stilles ved at tale med barnet og med barnets forældre og ved at se på de vanskeligheder, barnet har.

”Der er tale om et spektrum med gråzoner, for der er ikke nogen fast grænse for, hvor ”normal” slutter. Så det er helt afgørende, hvor meget barnets funktionsniveau er påvirket,” siger Per Hove Thomsen.

Derfor vil andelen af børn med diagnoser også i et eller andet omfang være afhængigt af de krav, som samfundet stiller til børnene.

”Der har været nogle samfundsmæssige ændringer, som gør, at det er blevet sværere at være barn med mild autisme eller mild ADHD. Det er børn, der trives bedst med struktur og forudsigelighed, og vores skolesystem har udviklet sig i den modsatte retning med storrumslæring, rullende skemaer og temaorienteret læring,” siger Per Hove Thomsen.

Forventningspres over barndommen

Han synes dog ikke, man generelt kan sige, at det er blevet sværere at være barn. 

”Børn i dag er ønskebørn. Det betyder, at vi hylder barndommen på en anden måde, men vi har også større forventninger og forhåbninger til vores børn. Vi beder dem om at mærke efter, hvordan de har det, på en helt anden måde, end man har gjort ved nogen tidligere generationer. Det er godt, fordi vi får afdækket nogle problemer, og fordi flere børn får hjælp. Men det har også slagside, for vi oplever unge, som kigger rigtig meget indad, og som kommer til at fastholde sig selv i noget negativt. Det betyder, at børne- og ungdomspsykiatrien er væltet over ende, mens der stadig er en gruppe børn med alvorlige lidelser, der bliver overset som fx piger med ADD. Så vi mangler stadig at finde den rigtige balance,” siger Per Hove Thomsen.

ADHD (ADD)

Ca. 25 procent af de børn, der udredes i børne- og ungdomspsykiatrien, får diagnosen ADHD.  

Man anslår, at to til fire procent af alle børn har ADHD.

De mest karakteristiske symptomer er vanskeligheder relateret til opmærksomhed og koncentration samt hyperaktivitet, impulsivitet, indre uro og rastløshed.

Lider man af undertypen ADD, har man de samme udfordringer, men udviser ikke hyperaktivitet. Derfor kaldes ADD ofte ”stille ADHD”.

Årsagen til ADHD er ikke endeligt belyst. Der er ikke tvivl om, at der er kraftige arvelige faktorer, men meget tyder også på, at miljømæssige påvirkninger spiller en rolle, herunder for tidlig fødsel, overdreven rygning eller forbrug af alkohol under graviditeten.

Kilde: Kort & godt om ADHD. Af Per Hove Thomsen. Dansk Psykologisk Forlag.

AUTISME

Ca. 1 procent af alle danske børn får en autismediagnose.

Omkring 75 børn af alle børn med autisme får også mindst én anden diagnose, heraf får rigtig mange diagnosen ADHD. Omkring 10 procent har også en intellektuel funktionsnedsættelse.

De mest karakteristiske symptomer ligger særligt i to grupper. Den ene er vanskeligheder med socialt samspil, hvilket handler om vanskeligheder med at forudsige andres tanker, følelser og hensigter. Den anden er tendens til særinteresser eller stereotype handlinger. Det kan være særlige måder at bevæge sig på, som at vifte med hænderne på en speciel måde, og det kan være en mere end almindeligt intens interesse for særlige emner. Dertil kommer, at børn med autisme typisk er mere følsomme over for forandringer, overgange, stress og sanseindtryk end andre børn. 

Autisme dækker over en meget bred skala, hvor nogle børn er normalt begavede og kan fungere med minimal støtte, mens andre ikke udvikler sprog eller evne til selvomsorg. 

Autisme er genetisk bestemt, men de specifikke mekanismer er endnu ikke helt klarlagt. 

I Danmark bruger vi stadig WHOs diagnosemanual fra 1992, hvor man opdeler autisme i forskellige typer som fx Aspergers og infantil autisme. Forskerne mener ikke længere, disse opdelinger giver mening, og det forventes også, at Danmark snart går over til diagnosemanualen ICD-11, hvor der vil være en fælles betegnelse nemlig autismespektrumforstyrrelse. 

Kilde: Kort & godt om autisme. Af Bo Hejlskov Elvén. Dansk Psykologisk Forlag.

De hyppigste diagnoser 

Fem grupper af psykiske lidelser ligger øverst på listen over sygdomme, der er repræsenteret i børne- og ungdomspsykiatrien. 

• ADHD og ADD
• Autismespektrumforstyrrelser
• Belastnings- og tilpasningsreaktioner (stress) 
• Specifikke udviklingsforstyrrelser
• Angst og OCD

Herefter kommer mental retardering, tics/Tourettes, spiseforstyrrelse, depression, tilknytningsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser, psykoser/psykiske lidelser. 

Kilde: Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed.