Børnefattigdomsgrænse i København
Politikerne i København har besluttet, at kommunen skal indføre en børnefattigdomsgrænse. Det skal både synliggøre problemet, skabe konkret handling og sende et signal til Christiansborg.
Tekst: Anna Louise Stevnhøj
Et flertal i Borgerrepræsentationen vedtog i marts, at der skal udarbejdes en model for en børnefattigdomsgrænse.
Økonomiforvaltningen skal derfor sammen med Socialforvaltningen skabe en regnemodel, så man kan identificere antallet af børnefamilier, der har så små penge, at de ligger under det niveau, der vurderes at være det nødvendige for aktivt at kunne deltage i samfundet.
Det betyder i dagligdags sprog, at familien er så fattig, at der skal spares på maden, at der sjældent er råd til nyt tøj, og at børnene ikke kan deltage i aktiviteter sammen med andre børn som børnefødselsdage, fordi der ikke er råd til at købe en gave, og at de ikke kan gå til fritidsaktiviteter, der koster penge.
Børnefattigdom hænger ved
Nyere dansk forskning viser, at børn, der vokser op i fattige familier, med stor sandsynlighed vil få sociale udfordringer senere i deres liv, og at risikoen allerede opstår efter et år i fattigdom. En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der 5,5 procent fattige børn i København, hvilket ligger over landsgennemsnittet på 4,7 procent.
Det er Enhedslisten, der har bragt forslaget op i Borgerrepræsentationen, og socialborgmester Karina Vestergård Madsen fra Enhedslisten erkender, at det i sidste ende er folketinget, der kan gøre noget ved børnefattigdommen i Danmark.
Fattige børn skal huskes
”Det er Christiansborg, som for alvor kan sikre, at ingen børn vokser op i fattigdom. For det er dem, der beslutter, hvor lave eller høje overførselsindkomsterne er. Jeg mener, at overførselsindkomsterne fastholder mennesker i fattigdom. Så vil vi sikre alle børn en god barndom uden afsavn, skal der sættes ind dér,” siger Karina Vestergård Madsen.
Karina Vestergård Madsen afviser, at forslaget om en børnefattigdomsgrænse i København er ren signalpolitik:
” Vi står med en kæmpe udfordring, hvor flere og flere familier har svært ved at få det økonomisk til at hænge sammen. I København er der flere fattige børn end landsgennemsnittet. Derfor skal vi som kommune følge udviklingen i børnefattigdom, så der kan sættes ind politisk,” siger Karina Vestergård Madsen.
Pres på folketinget
Socialborgmesterens vision er, at alle fagudvalgene tænker børnefattigdom ind, når der tages initiativer.
”Vi er nødt til at forholde os til det, hver gang vi træffer politiske beslutninger og foretager prioriteringer. Så hvis et forslag kan øge børnefattigdommen, skal vi vedtage kompenserende foranstaltninger, så børn ikke bliver mere stigmatiseret. Hvis vi vedtager spareforslag, skal vi være opmærksomme på, at det ikke rammer fattige familier ekstra hårdt,” siger socialborgmesteren, som dog også håber, at vedtagelsen kommer til at betyde, at regeringen lader sig inspirere af København og tager initiativ til at indføre en national fattigdomsgrænse.
”Fattigdom stopper ikke ved Københavns kommunegrænser. Derfor bør det være en national fattigdomsgrænse. Det er Christiansborg, der reelt kan gå ind og forhindre fattigdom. Vi hverken kan eller må acceptere, at børn vokser op i fattigdom, som forfølger dem ind i voksenlivet. Børn skal opleve et bekymringsfrit børneliv,” siger Karina Vestergård Madsen.