Uddannelsesområdet

Af Ulla Baggesgaard, næstformand i LFS

ALLE TALER OM UDDANNELSE - MEN HVAD KAN MAN FÅ?

Uddannelsesområdet har gennem de seneste år gennemgået store og helt grundlæggende forandringer. Det kan forekomme uoverskueligt at finde rundt i, hvilke muligheder, man har i systemet. Hvilke uddannelser udbydes -og hvor? Hvad er optagelsesbetingelserne? Hvordan financieres uddannelserne? Hvad skal jeg selv betale? ? Hvad vil min arbejdsgiver betale? Og hvordan kan jeg tilrettelægge mit uddannelsesforløb?

Dette er blot nogle af de spørgsmål, vi møder fra medlemmer af LFS. Denne artikel er et forsøg på at tegne et landkort over de muligheder, der er for pædagoguddannede medlemmer. Vi vil i efterfølgende artikler tage fat på uddannelsesmuligheder for øvrige medlemmer.

Mange nye muligheder

I januar 2001 oprettedes i alt 14 Centre for Videregående Uddannelse (CVUer) over hele landet. Centrene er sammenslutninger af uddannelsessteder, der i fællesskab bl.a. udbyder efter- og videreuddannelse til bl.a. pædagoger. Samtidig oprettedes en lang række landsdækkende Pædagogiske Diplomuddannelser. Det betyder, at det pædagogiske videreuddannelsessystem videreuddannelsessystem nu er delt op mellem Diplomuddannelser, der udbydes i CVUerne og Master- og kandidatuddannelser, der udbydes på Danmarks Pædagogiske Universitet.

Samlet set har der aldrig tidligere været så mange uddannelsesmuligheder ? problemet er snarere at orientere sig rundt i dem.

Ikke alle diplomer retter sig mod pædagoger, men en lang række af dem gør. For blot at nævne nogle få: diplom i pædagogisk arbejde, i socialpædagogik, i idræt, i musikpædagogik og i projektledelse og organisationsudvikling.

Et aktuelt overblik over mulighederne i det storkøbenhavnske område kan du få i det fælles katalog Pædagogiske Diplomuddannelser (PDer) 2003-2004, der er udgivet af PD-samarbejdet og som enten kan downloades fra CVUernes hjemmesider eller rekvireres i det enkelte CVU.

Nye diplomer på vej

Tanken er, at der kontinuerligt skal oprettes nye diplomuddannelser efterhånden som behov opstår. Det betyder, at det ikke vil være muligt at give et statisk billede af, hvilke muligheder der er. Det kræver, at man selv opsøger informationer, hvilket nemmest gøres på internettet; f.eks. ved at søge på www.vidar.dk eller ved at kontakte et CVU.

Også flere kurser

Det pædagogiske område har altid været præget af en lang række (mere eller mindre lødige) kursustilbud. Sådan er det fortsat; der er mange både private og offentlige udbydere af korte og længerevarende kurser.
Med diplomuddannelserne er der kommet endnu flere muligheder til.

Én af de mange fordele i de nye Diplomuddannelser er nemlig, at de ikke blot giver en række nye videreuddannelsesmuligheder. De enkelte moduler i en diplom kan tages som enkeltstående kurser. Det har den helt åbenlyse fordel, at udbuddet af relevante kurser i form af disse enkelte moduler er blevet meget større, men måske især at modulerne er en del af det formelle uddannelsessystem, og derfor underlagt bestemte krav til indhold, niveau og undervisere. Det betyder en større sikkerhed for kvalitet.

-men behovet er også stort

Jeg startede med at skrive, at alle taler om uddannelse, og rigtigt er det, at der aldrig har været talt så meget om uddannelse, som det er tilfældet nu.

Som led i KTO-forliget 2002 blev der indgået »Aftale om kompetenceudvikling «. Aftalen gælder for alle ansatte i amter og kommuner. Formålet med aftalen er at forpligte ledelse og medarbejdere til at prioritere en øget kompetenceudvikling.

I formålsbestemmelserne i aftalen bemærkes, at både ledelse og medarbejdere må tage et ansvar for at sikre en styrket kompetenceudvikling, der sikrer både arbejdspladsens behov og medarbejderens individuelle og faglige udvikling.

Nu er kompetenceudvikling andet og mere end efter- og videreuddannelse, men givet er det, at skal kompetenceudvikling lykkes, må der uddannelse til.

Stort set alle kommuner, hvor LFS organiserer medlemmer, har da også sat kompetenceudvikling på dagsordenen. F.eks. afsatte Københavns Kommune på budget 2003 21 millioner til kompetenceudvikling. Meget tyder dog på, at disse kun i meget lille udstrækning vil blive anvendt til decideret videreuddannelse.

Behovet er ellers stort: alle undersøgelser på området bekræfter, at der er et stort og uopfyldt behov for mere efterog videreuddannelse hos det pædagogiske personale. Det har givetvis flere årsager, men én af disse er spørgsmålet om økonomien.

Hvem skal nu betale?....

Som en del af udviklingen er det i stigende grad blevet op til den enkelte at finde finansiering. Man kan sige det på den måde, at med de mange flere udbud og den megen fokus på det enkelte menneskes personligt-faglige udvikling, er der også sat fokus på den enkeltes eget ansvar for at sørge for økonomien. Spørgsmålet om finansiering vil da ofte blive til et spørgsmål om, hvad man kan aftale sig frem til med sin leder og kolleger. Kan arbejdspladsen betale enten en del af eller hele gildet? Der vil i en del sammenhænge være mulighed for at få finansieret en del gennem indtænkning af Voksenuddannelsesstøtte (SVU).

Det er naturligvis et stort problem, at der ikke er flere penge på bordet til efter- og videreuddannelse, men jeg håber ikke, det afholder nogen fra at forsøge at finde rimelige løsninger.

De trængte økonomiske forhold til trods har der samlet set efter min opfattelse aldrig tidligere været så mange muligheder på området. Der er et væld af nye efter- og videreuddannelser, der tilgodeser mange aspekter af den pædagogiske profession og det pædagogiske arbejde.

... og til slut en lille dråbe malurt i bægeret

Der gemmer sig dog et problem i det nye uddannelsessystem. CVUerne i det storkøbenhavnske område indledte lige fra starten det, de selv benævnte »konkurrence-samarbejde« og givet er det, at CVUerne i en eller anden udstrækning vil konkurrere om at få »kunder i butikken«. De telefonbogstykke kursuskataloger vidner om, at det for det enkelte CVU er væsentligt at skaffe markedsandele; dvs. kursister.

Problemet er, at der ikke er underlag for så mange tilbud -der er ganske enkelt ikke tilstrækkeligt med ansøgere. Og så aflyses kurser og PD-moduler. Vi mener, at samarbejdet mellem CVUerne i området må sikre, at dette ikke sker; altså at samarbejdet må vægte tungere end konkurrencen, men samtidig må vi erkende, at så længe, der er tre CVUere og et netværkssamarbejde i Københavnsområdet er det en svær og måske umulig øvelse.

Glædeligt er det dog, at der i år er udgivet det nævnte fælles katalog over diplomuddannelserne for hele det sjællandske område.

Hvad er en pædagogisk Diplomuddannelse (PD)?

PDerne henvender sig til pædagoger, lærere og andre med relevant videregående uddannelse, der ønsker at videreuddanne sig eller specialisere sig indenfor deres profession. PDerne er opbygget af 6 moduler, heraf fire faglige moduler, der kan gennemføres enten på deltid eller heltid.

Uddannelserne er kompetencegivende på professionsbachelorniveau. At de udbydes som landsdækkende betyder, at de udbydes flere steder i landet. Du kan altså tage et modul i Vestjylland og bygge videre på din uddannelse i København. Du kan læse mere om struktur og muligheder i PDerne på Undervisningsministeriets hjemmeside www.uvm.dk/diplom (Bekendtgørelse 47 af 28.1.2002)

Hvad er et Center for Videregående Uddannelse (CVU)?

Centre For Videregående uddannelse er sammenslutninger af uddannelsesinstitutioner, der som minimum udbyder efter- og videreuddannelse. I det Storkøbenhavnske område er der 3 CVUer og et Netværkssamarbejde på Frederiksberg.

Du kan læse mere om CVUerne i området her:

CVU København og Nordsjælland www.cvukbh.dk eller tlf. 35868510 CVU Storkøbenhavn www.cvustork.dk eller tlf. 70202840 CVU Øst www.mereviden.dk eller tlf. 70255052

Hvad er Netværk Frederiksberg?

Netværket er samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner på Frederiksberg, der i fællesskab udbyder efter- og videreuddannelse. Du kan læse mere her: www.fredersem.dkeller tlf. 38865111

Hvad er en masteruddannelse?

Masteruddannelser er erhvervsrettede, forsknings- og erfaringsbaserede videreuddannelser for personer med lange eller mellemlange videregående uddannelser og erhvervserfaring. En masteruddannelse er en uddannelse på kandidatniveau indenfor et afgrænset område. Uddannelsen tilrettelægges over 2 år på deltid.

Hvad er en kandidatuddannelse?

Kandidatuddannelserne er nyudviklinger af de traditionelle universitetsuddannelser; dvs. det er bredere uddannelser på højt niveau.

Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) er beliggende i København og udbyder masteruddannelser og kandidatuddannelsen. Læs mere herom på: www.dpu.dk eller kontakt universitet tlf. 3969 6633.

www.vidar.dker statens internetdatabase om voksenuddannelser. Vidar giver et overblik over alle offentlige voksenuddannelser i Danmark. Samtidig rummer Vidar en aktuel kalender for disse uddannelser og kurser. Vidar henvender sig til alle vejledere, uddannelsessøgende og andre interesserede.

Kompetenceudvikling kan defineres som systematisk udvikling af ny viden, færdigheder og/eller holdninger hos medarbejderne.

LFS yder i muligt omfang rådgivning i forbindelse med medlemmernes ønsker om efter- og videreuddannelse.

Det sker ved henvendelse til faglig sekretær Bjarne Fritzbøger, tlf. 35444546.
Spørgsmål vedr. SVU skal dog rettes til A-kassenpå samme nr.

SVU

Både fuldtids- og deltidsbeskæftigede lønmodtagere kan få SVU til videregående uddannelse, men kun på heltid.

Som lønmodtager anses man for at være fuldtidsbeskæftiget, hvis man i de sidste 10 uger før ansøgningstidspunktet har været ansat i 37 timer om ugen . I alle andre tilfælde anses man for at være deltidsbeskæftiget.

Er man fuldtidsbeskæftiget, skal man inden for de sidste 5 år, regnet fra ansøgningstidspunktet have været beskæftiget svarende til mindst 3 års fuldtidsbeskæftigelse. Er man deltidsbeskæftiget, skal man inden for de sidste 5 år have været beskæftiget som lønmodtager, svarende til mindst 2 års fuldtidsbeskæftigelse.

Du skal have indgået en orlovsaftale med din arbejdsgiver.

Man kan få SVU til at deltage i uddannelser på videregående niveau, som udbydes efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., og som er omfattet af en uddannelsesbekendtgørelse.

Der kan også gives SVU til uddannelser inden for videreuddannelsessystemet for voksne, der består af 3 uddannelser: videregående voksenuddannelse (VVU), diplomuddannelse, og masteruddannelse.

Der stilles krav om, at undervisningen er tilrettelagt over hele ugen. Der kan derfor ikke gives SVU til uddannelse på enkeltdage.

SVU følger den højeste dagpengesats, der i 2003 er på 3.115 kr. for 1 uges heltidsundervisning, svarende til 37 timers støtte.