Af Elisabeth Lockert Lange

DE STRUTTER AF SUNDHED

For børnene i udflytterbørnehaven Frihedslyst er naturen med vand, ild, jord og luft udgangspunktet for aktiviteter og udfordringer. Der er masser af plads og muligheder, og det kommer der sunde sociale børn ud af.

Det starter ved bussen.

44 børn og deres forældre står klar med tasker, tøj, madpakker og glade miner. Her er det børnene som tager afsted, ikke forældrene. Klokken otte sharp kører bussen de ca. tre kvarter til Hørsholm.

Når bussen nærmer sig Ubberødvej og udflytterbørnehaven for enden af vejen, bliver souschef Bente Andersen helt høj og tænker hver gang: »hvor er her bare smukt«. Udflytterbørnehaven hedder Frihedslyst og ligger på 3,5 tønder land med Landsbohøjskolens forskningsskov Arboretet og Folehave skov som naboer. Rundt om området er der nøddebuske, og der er fyldt med gamle æbletræer (børnene spiser æbler fra september måned, og de kan lave most på en moster drevet ved håndkraft). Der er masser af bærbuske og pil, endnu flere brændenælder (»børnene lærer at forholde sig til dem«) og brede klippede græsgange ind og ud af det hele.

På denne varme solrige sommerdag vælger nogle af børnene at være »på gårds«: her cykles der, der er malet vejbaner, og gårdmanden har snedkereret en lille benzinpumpe. Andre børn klatrer i træer og i klatrestativ, som til lejligheden er omdannet til et sørøverskib med lyserødt flag (syet af en af de mandlige ansatte).

En gruppe børn boltrer sig i det lille badebassin, som består af et træskelet med en presenning lagt over og vand fyldt på. Nogle børn får læst historie. Et barn hjælper en pædagog med at ordne vækster i højbedene, et andet sidder i sandkassen og læser en bog.
Børnene vælger selv, for frihed og lyst er ikke kun integreret i navnet men også i børnehavens pædagogik. »Uanset årstid er der altid en voksen udenfor, sådan at børnene kan gå ud, nårsomhelst de har lyst. Til tider jager vi dem ud, for de kan godt blive hængende indendøre. Og når de først er ude, vil de slet ikke ind igen«, fortæller Bente Andersen.

Konflikter er der få af, der er så god plads både inde og ude.
Kun ét sted havde de konflikter, det var i garderoben, hvor rummene var for små. Og garderoben er et vigtigt rum, når 44 børn skal have flyverdragter på samtidig, så de prioriterede at få lavet større garderoberum.

Det handler om holdninger.

»Vi er der for barnet, og der skal være plads til barnet. Det er vigtigt i praksis. Respekt er nok den holdning, der stikker 5 13 •03 dybest her, respekt for det børnene er optaget af. De er jo også rigtige mennesker og skal ikke bare nedprioriteres, som der er tendens til i samfundet. Vi er advokater for dem, og for at der skal være plads til dem«, siger pædagog og tillidsrepræsentant Flemming Brix Nielsen.

Bente Andersen fortsætter:
»Børnene har en lang dag, for forældrene kan ikke hente tidligt.
Men den lange dag opvejes af de gode forhold her, og så har vi en meget rolig hverdag. Folk kommer og går ikke i en lind strøm, vi har ro til at være sammen med børnene. Det giver en stor fleksibilitet; vi kan tage på tur, når vi vil. Selv busturen har fordele, der bliver hurtigt ro på vej herop, og turen giver muligheder både for at koble af og for at være enebarn på skift med en voksen omkring sig.« »Udvikling er et kerneord her. Der sker så meget med børnene, og de opnår en rigtig god robusthed. De bliver sunde – ja de strutter af sundhed. Det udvikler dem at være ude i vind og vejr, både fysisk og socialt. De bliver smidige af krop og meget sociale af sind. De får en masse og er derfor i stand til at give en masse. Der er ikke så mange restriktioner her, vi har nogle men ikke mange«, fremhæver Flemming Brix Nielsen.

Bente Andersen uddyber:
»Vi sætter nogle rammer, for det kan også blive for overvældende, hvis der ingen er. Men vi har en gensidighed: vi sætter ting i gang og åbner for muligheder. Det får børnene til gengæld idéer af, og så putter de mere på, som vi følger. Vi inspirerer hinanden, og det giver både dem og os noget.«

Ler og bål

Huset står smukt og nyrenoveret. Men det er først siden foråret. Inden da gik der ti år med et voksende forfald, og derefter en forvaltning som på et tidspunkt ville nedlægge hele børnehaven. Forældrene protesterede, og huset blev i stedet renoveret. Stedet var før 1974 et børnehjem med både lade og grisesti, som nu er væk.
Der er ingen hegn om børnehaven, men der kommer hurtigt en bevidsthed hos børnene om, at de ikke må gå uden for området. De voksne siger det, og de store husker de små på det.

På vores vej rundt på den store grund møder vi små frøer, der hopper rundt. De to pædagoger fortæller om hjorte, der kommer ind på området, muldvarpe, og musvågerne der hænger over området. På et tidspunkt var der geder, men de åd og ødelagde for meget.

Midt i det grønne er der en lerovn, hvor der var en rævegrav i vinter, her brænder de nu de lerting, børnene laver. Tættere på huset ligger en stor bålplads med planker rundt.
Den bruges bl.a. til at lave popcorn, brød, æbler og pandekager på, og grillmad til forældrefesten.
»Det er farligt med bål, men vi lærer dem at omgås det. Og vi har aldrig haft ulykker«, siger Bente Andersen.

Grundelementer

De fire grundelementer, ild, luft, jord og vand, er essentielle et sted som Frihedslyst. Og børnehaven satser da også ofte på temauger, hvor de sætter fokus på en af dem eller på dyr og planter, og inddrager det i deres udflugter. Målet er at naturen indgår i hele hverdagen, og at børnene selv erfarer sammenhænge fx mellem årstider ved at opleve naturen.

De har værktøj, lup, terrarier og bøger i børnehaven, til når børnene fanger insekter og fisk, og de gerne vil vide noget om dyr og planter. Der står også et udendørsværksted, hvor børnene både kan hamre og save og snitte i træ (med lille kniv fra de er 4 1/2 år, før da med en kartoffelskræller) og lave ler.
»Muligheder som vores kræver, at aktiviteter organiseres, sættes i system, og personer tilknyttes som ansvarlige. Ellers når man ikke så vidt med det, så glemmes det igen«, fortæller Flemming Brix Nielsen.

Derfor er et af deres kommende projekter at lave et stort årshjul, med alle typer aktiviteter tegnet ind i forhold til årstid, fx hvornår er der gæslinger i mosen, hvornår er det tid at finde dyrespor, hvornår skal frøene i jorden og fuglekassen sættes op.
»Jeg synes, vi har et godt mix af traditioner og nye ting. Vi har bl.a. flere to-dages kolonier, hvor børnene overnatter her, og så tager vi ud på større ture om dagen.
De børn som skal starte i skolen laver hvert år en cirkusforestilling.
Og der er sommerfest, jul, påske og fastelavn«, fortæller Bente Andersen.

Vigtigt forældrearbejde

I virkeligheden starter børnehavens dag i god tid før bussen kører. I hvert fald for nogle børn og for personalet. Nemlig på opsamlingsstedet i Valby, hvor der er åbent og personale fra kl.7. Og igen en time efter bussen er kommet tilbage. Så også de ansatte har lange dage, til gengæld har de fri en dag om ugen.
Og der er pres på hele dagen, de har ikke nogen eftermiddagstidspunkter, hvor der er færre børn.

»Der er da nogle problemer med det, fx har vi aldrig tidligt fri til fx at hente egne børn. Det kan være svært, hvis man selv har små børn. Og vi skal gøre os meget umage med kommunikationen mellem os, når vi på skift er væk en dag om ugen. Til gengæld er det lettere at få mænd ansat, vi er ca. halvt af hver.
Så har vi en køkkendame, som laver frokost og middag to gange om ugen, og en gårdmand som slår græs, snedkererer og meget andet. Det er vigtigt, at basistingene er i orden«, siger Bente Andersen og fortsætter:

»Det er et vidunderligt område, men vi har kun de hænder vi har, så vi kan komme til kort. Det betyder, at vi nogle gange må samle børnene tættere om os, og dermed ikke kan bruge alle mulighederne maksimalt.«

En lang dag væk hjemmefra gør også forældresamarbejdet ekstra vigtigt.
»Det er vi nødt til at gøre meget ud af, så forældrene er trygge ved det. Så vi informerer meget, sender materiale ud, bl. a. referater fra forældrebestyrelsesmøder, men også hvad vi har lavet, og hvem der har sagt noget sjovt. Vi tager også billeder og video af børnene og deres hverdag, det er forældrene meget glade for. Til gengæld kan det være svært for forældrene at se lige henrykte ud, hver gang barnet kommer hjem med
endnu en pind!«

»Nogle forældre har spurgt, om børn på kun to år og ti måneder ikke er for små til at starte her, men vores erfaring er, at der kun går kort tid, så er de helt med. Vi har også en rigtig god indkøring her«, siger Flemming Brix Nielsen og tilføjer:
»og forældrene må komme på besøg så meget de vil.« I dag er det nu ikke en forældre, men en dreng på 8-9 år som er dukket op. Han har tidligere gået i børnehaven, var i nærheden og fik lyst til at kigge ind.

Fremtiden

Endnu flere aktiviteter og muligheder for at bruge naturen og få den integreret i børnehavens og børnenes hverdag er under opsejling. Et projekt i forhold til ny løn har resulteret i en idébank, og nogle af projekterne er de i gang med nu.
»Vi har sat mål for to år. Målsætningen for projekterne er at forene det pædagogiske, æstetiske og miljømæssige. Så vi får naturen endnu mere implementeret i hverdagen, både gennem flere aktiviteter som udnytter mulighederne, ved at inddrage miljømæssige overvejelser om økologi og genbrug – og så skal det være rart at se på«, siger Bente Andersen, som deltager i projektgruppen.

Bl.a skal udendørsværkstedet udvides og organiseres. Den store urtehave langt væk fra huset groede til og er nu nedlagt.
Der er i stedet placeret højbede med krydderurter og grønsager tættere på huset, det skal være overskueligt.

Det meste af den mad, børnene får, er økologisk, det skal det fortsætte med. Der skal opsamles regnvand. Solceller på huset er et højtprioriteret område, som der skal søges midler til. Der planlægges med et udekomfur, kompostbeholdere og en lille intim bålplads med pil rundt om til kun fem børn.
En kanal med et lavvandet bassin skal være skøjtebane om vinteren og udendørs vandhane skal gøre det lettere for børnene at få adgang til vand. Nye gravepladser skal der også være, hvor de kan grave huller og finde regnorme, og så skal der sættes en balancebom op. Et drivhus står også på ønskelisten, og der skal plantes nye frugttræer og bærbuske.