Af Tine Bjerre Larsen

DET ER IKKE HELT UDE I SKOVEN

Bedre motorik og udvikling af alle sanser, færre konflikter og mindre larm og stress. Der er alle mulige gode grunde til at lade børnehavebørn tilbringe tid i naturen, mener Vincent Hvenegaard, underviser i biologi på Højvangsseminariet i Glostrup.

Børnene op i bussen og bussen væk fra byen og ud i naturen.
Skovbørnehaven er blevet et hit, og findes i dag i utallige afskygninger. Som traditionel skovbørnehave og som udflytterbørnehaver, men også som skovbusser, minibusser og ombyggede DSB-busser med indbygget køkken, toilet og tørreskabe.

Antallet af institutioner, der er flyttet ud i grønne omgivelser, er vokset kraftigt de seneste år, og det skyldes ikke kun hensynet til børnene. Kvadratmeterprisen på nyt institutionsbyggeri er væsentligt dyrere end en lejet bus og et stort kørekort til en af de ansatte.
Men det ændrer ikke ved, at børn grundlæggende har godt af at tilbringe en stor del af deres institutionsliv i naturen, mener Vincent Hvenegaard, der underviser i biologi på Højvangsseminariet i Glostrup.

»Det almene problem i daginstitutionerne er for lidt plads. Undersøgelser viser, at vi mennesker har behov for at kunne trække os tilbage og sidde og pille lidt med nogle ting. Det kniber det med i danske børnehaver, og det er man bekymret for i pædagogiske kredse. For tilbagetrækningen er en forudsætning for at kunne koncentrere sig. I naturen er der masser af rum, og det viser sig også, at børn, der leger i naturen, er bedre til at koncentrere sig om forskellige opgaver«, siger Vincent Hvenegaard.

Naturen nærmest indbyder til løb og leg og giver god mulighed for at udvikle motorikken. Og børn med adgang til naturen udvikler deres motorik bedre, mener Vincent Hvenegaard. »Hvis børn ikke får udviklet deres muskulatur, mens de vokser, så bliver de ikke nær så stærke og smidige, og udvikler sig ikke optimalt i teenageårene. Det handler også om at give dem et godt forhold til deres krop og dens mange muligheder.
Mange voksne har svært ved at forstå deres krops reaktioner og går rundt med stress og depression.«

Brug sanserne
Bevæger man sig meget, bliver man også bedre til at bruge sine sanser, og det giver større velvære og selvværd, mener Vincent Hvenegaard.

»Alle ved, hvor svært det er for den dreng, som ikke er god til fodbold. Han er måske god til violin, men det tager først kegler i 18-19 års alderen, og socialiseringen tager for alvor fart i 12-13 års alderen.« »Meget af socialiseringen går ud på at snakke om de sanseindtryk, man modtager. Vi taler om koncerter, dans og sport – og jo bedre man er til at opleve, jo større livskvalitet. Vi har et stort sanseapparat, som er rettet mod omgivelserne, og når vi bevæger os i naturen bruger vi de centre i hjernen, som modtager indtryk. I naturomgivelser får man det fulde udbytte af sine sanser«, siger Vincent Hvenegaard.
Han er godt klar over, at han lyder som den store natur-agitator og vil også gerne stå ved det. Naturen har en fantastisk god indflydelse på os, og derfor er det synd, hvis vi ikke giver oplevelserne i naturen videre til den næste generation, mener Vincent Hvenegaard.

»Børn er frygteligt i lommen på os de første 7-10 år. Det er os, der lægger sporene, og den holdning vi har til naturen, giver vi videre. Desværre har mange af os aldrig oplevet naturen som spændende. Vi er født magelige og bevæger os ikke ud i naturen, hvis det er koldt, gråt eller blæsende. Og så lever vi i et kulturskifte. I gamle dage var man pisket til at være i naturen og dyrke jorden og tage kartofler op, men den måde at leve på er forsvundet inden for de sidste 50 år. I dag sidder de fleste af os ned, både når vi arbejder, og når vi har fri«, siger Vincent Hvenegaard.

Det naturlige legetøj
Her kommer skovbørnehaven, udflytteren etc ind som en god modvægt. Den opdrager kommende generationer til at holde af naturen og bruge dens store muligheder for udfoldelse. I stedet for at opholde sig i en institution i byen ofte med begrænset plads, kan børn komme ud at klatre i træer og fange haletudser. I stedet for at lege med legetøj, kan de selv lave deres eget af naturmaterialer.
Det var baggrunden for, at man i 70´erne begyndte at oprette skovbørnehaver som et nyt pædagogisk tiltag, fortæller lektor i pædagogisk psykologi på Danmarks Pædagogiske Universitet, Grethe Kragh-Müller.

»Man mente, at naturen, som er stor, giver børn mere plads og mulighed for at boltre sig frit, bruge kroppen og fantasien. Legepladser er lavet af voksne, mens naturen byder på mindre præfabrikerede steder at lege. Udover de egentlige skovbørnehaver, som lå fast i grønne omgivelser, begyndte flere institutioner at gå i skoven et par timer eller havde en hytte i skoven, som de tog ud til. Udflytterbørnehaverne, hvor børnene blev samlet op inde i byen og kørt i bus ud til en spejderhytte for eksempel, begyndte af vinde frem.«

Siden 70’erne, hvor det stadig var ualmindeligt at gå i skovbørnehave eller udflytterbørnehave, er antallet nærmest eksploderet. I dag kan det være svært at se, hvad der i dag kommer først: de pædagogiske begrundelser eller de økonomiske hensyn, synes hun.
»Især i 90´erne er den oprindelige pædagogiske tanke gået hånd i hånd med mere gustne økonomiske motiver. I København, hvor det er svært at finde plads til nye institutioner og dyrt at bygge, er det en oplagt løsning at finde et hus uden for byen eller leje en spejderhytte, når man skal have plads til alle børnene i de efterhånden noget overfyldte institutioner«, siger Grethe Kragh-Müller.

Leg og laboratorium
Siden den klassiske skovbørnehave og udflytterbørnehaven er der dukket et hav af forskellige varianter op.
Der er skovbussen, som er indrettet som institution med køkken og toilet og alle de faciliteter, der hører sig til. Der er ”halvtids- skovbørnehaven”, hvor institutionen lader deres børn på skift komme op i den lejede spejderhytte. Man kan f.eks. være fjorten dage hjemme i børnehaven og fjorten dage i skoven.
Der er også institutioner, hvor man har en skovgruppe, som fast kører med bus ud til skovstedet; de lader så hver fredag de andre børn få lov at skifte dukkekrogen og legepladsen ud med træer og mosehuller.
Hver enkelt institution konstruerer deres model og har deres pædagogiske sigte med skovbørnehaven, fortæller Grethe Kragh-Müller.
»Nogle steder handler det bare om at give børnene mulighed for at lege i skoven og selv få erfaringer med det nye miljø.

Andre steder bruger man skoven som laboratorium og fanger haletudser og samler blade, sten og pinde, som man tager med hjem og leger med og måske bruger til at lave ting med. Nogle steder har man tilknyttet en naturvejleder, men som regel er det ligesom i alle mulige andre børnehaver helt op til den enkelte pædagog, hvordan naturen bruges. Udbyttet og trivslen er også som i alle andre børnehaver afhængigt af det pædagogiske personale. Hvis børnene udelukkende overlades til fri leg i naturen, er det ikke så stort«, siger
Grethe Kragh-Müller.

Ikke alle børn elsker udelivet »Børn har ret til krat«, hedder en folder udgivet af Danmarks Naturfredningsforening, men selv om der i den gives ti gode grunde til at give børn adgang til naturen, så er det ikke alle børn, der synes at frisk luft og en rask klatretur i al slags vejr er sagen.

»Børn er meget forskellige. Nogle er vilde med at være i skoven, og andre hader det. Mange pædagoger siger, at det er for meget for børn at være ude » Udbyttet og trivslen er også som i alle andre børnehaver afhængigt af det pædagogiske personale. Hvis børnene udelukkende overlades til fri leg i naturen, er det ikke så stort hele dagen. De har også brug for at komme ind og være mere intime. Sidde og tegne eller lege i små kroge. Nogle gange kaster vi voksne nogle ideer ned over børn, og til det vil jeg sige, at det er godt at tilbyde alsidighed. Det er ikke godt at være tre år i de samme lokaler. Hver dag at se den samme skov eller den samme legeplads er for ensformigt og for lidt udviklende.

Det er godt at give børn mulighed for at opleve forskellige miljøer. Hvis man bor i byen, kan det være fint at komme i en skovbørnehave og opleve naturen, men på den anden side er der andre input man ikke får, hvis man altid render rundt ude i skoven. Det er typisk drenge, som elsker at være i skoven og klatre, men jeg hørt fra lærere, at de kan have svært ved at få tallene til at være i kolonnerne, når de kommer i skole. De mangler finmotoriske udfordringer, som skovlivet ikke har givet dem. En kombination vil være ideel«, siger Grehte Kragh-Müller.

Vincent Hvenegaard mener heller ikke, at alle børn skal ud i naturen.
»Der er lavet undersøgelser, der viser, at 60 procent af børnene elskede at være i skoven, mens de 40 foretrak at være inde. Vi er ikke født med lige stor fysisk styrke og nysgerrighed, og de mere forsigtige typer, som ikke har den udfarende pondus, har det rart med nogle mere stille aktiviteter. For dem er en almindelig dansk børnehave et bedre valg. Dem, som profiterer mest af skovbørnehaver, er de vilde drenge med vovemod og krudt bagi«, siger Vincent Hvenegaard.

En af de ti gode grunde til at tage børn med ud i naturen er ifølge pjecen »Børn har ret til krat«, at der opstår færre konflikter.
»Når børn har god plads, får de mulighed for at løse konflikterne ved, at en af parterne trækker sig. Det er igen svenske undersøgelser, der viser, at børn bliver mere hensynsfulde, når de har mulighed for at vige udenom. Det er et slags instinkt vi har ligesom dyrene, der trækker sig, når de bliver truede«, siger Vincent Hvenegaard.
Han mener generelt, at naturen har en lægende virkning på os mennesker. »Dagliglivet er fyldt med grænser. Der er rødt lys, døre, der skal lukkes op og i og adgang forbudt skilte. Alt er styret og foregår af fastlagte stier, og derfor er det en stor oplevelse af frihed at komme ud i naturen og kunne se så langt øjet rækker.
Det påvirker vores sind i en god retning. Stressniveauet falder, når man kommer ud i naturen og vi får en oplevelse af at være små mennesker i en større sammenhæng. Naturen kan bringe os i en rolig, meditativ tilstand«, siger Vincent Hvenegaard.

Det kan selv små børn have brug for engang imellem.

Kært barn har mange navne
Det er 50 år siden, at Søllerød Skovbørnehave som den første blev oprettet, og i dag regner man med, at antallet af skovbørnehaver ligger på 4-500. Ca. 12.000 børn eller ti procent af alle børn, der går i børnehave, tilbringer tid i skoven, anslår Skov og Naturstyrelsen.
I København kommune er der 40 udflytterbørnehaver og inden for de seneste år er en række nye tilbud dukket op. Der er Minibusser, der hver dag i sommerhalvåret kører en mindre gruppe børn ud i naturen, og som deles mellem flere institutioner.

Skovbusser, som kører ud til et fast tilholdsstedeller kører nyt sted hen hver dag. Og Rumlepotter, som er ombyggede DSB-busser med toilet, køkken og tørreskab og sæder der kan slås ned, når der skal soves til middag.