Af Elisabeth Lockert Lange

FÅ ET BEDRE SAMARBEJDE

Find det der virker og gør mere af det. Spørg aldrig om hvad problemet er. Og acceptér forskellighed. Det er projektkonsulent Jan Korzens afsluttende råd til de dagplejegrupper, som har deltaget i det store dagplejeprojekt om samarbejde og pædagogik i dagplejen. Og til alle andre som arbejder i dagplejen.

Når man vil forandring, må man først vide, hvor man vil hen. Man må have et kort at navigere efter, og det skal være et fælles kort. Sådan indledte cand.psyk. Jan Korzen sine afsluttende ord til de dagplejere, som har deltaget i dagplejeområdets flerårige samarbejdsprojekt for at udvikle metoder til at udvikle og forbedre samarbejdet i dagplejen.

Og viljen til forandring og udvikling har været drivkraften bag projektet, som startede helt tilbage i januar 2000 med en stor temadag dels med oplæg af konsulent Jytte Høj Hammer, dels med gruppearbejde, hvor gensidige opfattelser og fordomme mellem dagplejere indbyrdes og mellem dagplejere og pædagoger blev afdækket.

Dagplejens områdebestyrelse valgte på baggrund af det store materiale fra temadagen at starte en studiekreds op med deltagelse af både dagplejere og pædagoger. Efter den teoretiske tilgang fulgte en praksisdel, hvor tre legestuegrupper inklusive pædagoger meldte sig til at arbejde med deres samarbejde og eventuelle problemer.

Jan Korzen blev tilknyttet som konsulent

»Vi startede med værdsættende undersøgelser af, hvad der fungerer, hvad man er glad for. Vi valgte ikke at være problemorienterede, men tværtimod få synliggjort det, der virker. Det der virker, er altid noget man har erfaret, og der er altid noget, der fungerer i et samarbejde, som man kan tage udgangspunkt i«, siger han og fortsætter:

»Man mobiliserer lyst til at gøre mere af det der virker, når man bruger denne værdsættende måde. Og det er vigtigt at have noget som virker med fra fortiden, når man forandrer og fornyer.«

Den centrale relation

Relationen er det centrale, peger Jan Korzen på. »Viden og kunnen, uddannelse og kvalifikationer er udmærket, men man kan kun få det op og rulle, hvis man forstår at gøre det sammen, og det handler om, hvordan man er sammen. Og husk at forskellene skal bruges.«

Netop forskellene i relationerne i dagplejen kan give problemer. På det allerførste seminar gav en del deltagere udtryk for, at de ikke oplevede, at der var en ligeværdig relation mellem dagplejere og pædagoger. Derfor blev der i studiekredsen arbejdet meget netop med relationsbegrebet. Den ikke-ligeværdige, den efterstræbt ligestillede, den afhængige og den komplementære, hvor man anerkender hinanden som både ligeværdige og forskellige. Det kræver en stor indsats at gå fra en ikke-ligeværdig til en komplementær, hvor man supplerer hinanden.

Sæt arbejdspladsen i fokus, se på dens forhold. Brug den såkaldte domænemodel, som Jan Korzen gennemgår i den pjece som dagplejeområdets bestyrelse har udgivet om projektet.

Gennem domænemodellen arbejder man med tre vigtige sider: et produktionsdomæne, som handler om krav og forventninger i forhold til selve arbejdet, et personligt domæne, det vil sige hver enkelt medarbejder og et refleksionsdomæne.

»Det er meget vigtigt med en balance mellem produktionsdomænet og det personlige domæne, og det er vigtigt at produktionsdomænet ikke er for uklart«, siger han.
»Gennem produktionsdomænet kan man skabe et fælles univers: hvordan man indretter sig, fælles regler og rammer for arbejdet, for god kommunikation, møder, struktur og samarbejde.

Der er brug for disse redskaber til at styre en handleplan og virkeliggøre den. Dette fælles univers skal være detaljeret og opgaver skal være fordelt. Det bliver håndtérbart, når man har fastlagt forventninger til hinanden. Og handleplaner forandrer sig undervejs, så der er brug for mere end styring, der er også brug for nytænkning og læring. Refleksionsdomænet er et frirum, et rum til eftertanke, hvor man lærer og skaber større dybde i beslutningerne.«

Få drømmene med

De tre dagplejegrupper har fået mange erfaringer. De har bl.a. fastlagt deres grundregler for god kommunikation og etik, de har reflekteret over, hvad der skal til for at få et godt samarbejde, de har kigget på deres egne og andres ressourcer og roller, de ser muligheder fremfor begrænsninger, og de har omsat deres viden i konkrete, praksiske forandringer i forhold til planlægning og aktiviteter. Og så har de skrevet deres drømme og visioner ned.

»Og det er vigtigt«, siger Jan Korzen. »Man skal også kigge på, hvad man drømmer om. Og når man har kortlagt drømmene, så skal man skabe visionerne, det vil sige de konkrete udtryk for drømmene. Dem kan man bearbejde og derefter udforme konkrete handleplaner. Det kan være handleplaner for konkrete projekter, fælles aktiviteter eller god mødekultur.« Handleplanerne skal også handle om metoder og tidsrammer.

For at det ikke samler støv, skal man se på styringen - hvordan styrer vi os selv og hinanden – så det ikke flyder ud.
Jan Korzen anbefaler, at man vil få maksimal glæde af samarbejdet i dagplejen, hvis man betragter pædagogen som en voksenpædagog, som arbejder ud fra voksenpædagogik og ikke børnepædagogik. Vejen fra pædagog til barn går jo gennem dagplejeren.

»Opbyg en værdsættende kultur inden for dagplejen med fokus på, hvad der virker, hvad der er godt, med værdsættende dialog og anerkend mangfoldigheden i det fælles univers. Det kan først betegnes vellykket, når man accepterer forskellighed for at hjælpe hinanden maksimalt. Der er forskellige positioner og perspektiver, men man arbejder med det samme mål.«