Kommentar:

FAGLIGHEDEN DER FORSVANDT!!

…et tilbageblik på Sølunds Festivalen…

For første gang, skulle vi, 6 pædagoger og 8 beboere, fra et Bosted For Unge Udviklingshæmmede, af sted til Sølunds Festivalen. Vi så alle frem til nogle dejlige musikdage, en bustur fra København, og endelig noget tid sammen med beboerne, på en anden måde, end hvad dagligdagen rummer.

Musikken var fantastisk, busturen som smurt i olie, og tiden sammen med beboerne var givende!!

MEN, jeg og mine kollegaer undrer os over, hvor fagligheden er hos nogle pædagoger, når de er på arbejde under en festival!!! Og, må indrømme, at vi er lidt rystede efter vores oplevelser på Sølund!
Den første nat blev vi pludselig vækket af de frivillige arbejdende og meget omsorgsfulde nattevagter, der gik rundt for at hjælpe forsvundne beboere hjem til deres respektive telt. Nattevagterne gik med Iygter og walkietalkie, som man både kunne se og høre, da de Iyste ind i vores telte, og kommunikerede i walkietalkien. Vi tænkte: »Puha, godt, at vores beboere ikke er blevet væk, og var samtidig trygge ved tanken om, at nattevagterne var der, hvis det nu skulle ske for os«

Dagen efter var der jo godt gang i musikken, solen og ikke mindst fadøllene. Vi gik i seng i vores telte ved 00.30 tiden, mens der stadig var gang i musikken, og vi vil da godt indrømme, at musikken var så god, og stemningen ligeså, så vi pædagoger godt kunne have blevet på pladsen meget længere. Der var bare lige nogle af vores beboere, der var trætte, og nogle der ikke skulle for sent i seng pga. epilepsi og angst for mørke.

Klokken 02.00 kom nabolejren hjem! Og mærkeligt nok var det kun pædagogerne, vi blev vækket af!

»Pædagog Dorte« der siger til sin mandiige kollega: »Ja! ha, ha, ha, Per, hvis du imorgen skal hjælpe de kvindelige beboere i bad, så skal du huske at løfte op i deres store bryster, vaske dem der, og huske at tørre dem under dem, da de ellers får svamp!!« og, Dorte flækker sammen af grin, så det meste af Skanderborg kan høre hendes latter. Måske Dorte og Per havde glemt, at deres beboere var i teltene, lige ved siden af?

…og, så blev det onsdag!!
Hvor mange pædagoger endelig havde lejlighed til at udfolde sig på festivalvis! For nogle var det måske et stykke tid siden, de sidst havde været på festival? – sådan, i privaten! Og ja, Sølund Festival er så godt arrangeret mht. faciliteter, hjælpere, musik og stemning, så man svæver væk i stemningen. Nogle måske, så meget, af de glemmer, at de rent faktisk er på arbejde med deres beboere?

Det kan vi fra Østerbro jo ikke vide! Men vi undres bare over hvordan to pædagoger – hvilket vi fik bekræftet, at de var, da vi kom i snak med en anden pædagog, som kendte dem – kunne stå med hver sin fadøl i hånden, danse så tæt, at det næste skridt måske var en tur i et af deres telte. Alt mens de ikke rigtigt kunne holde balancen i deres parringsdans, kiggede deres beboere undrende til. En begyndte at græde, en anden var så forlegen, så han fik røde kinder, og en tredie havde brug for hjælp, hvilket de to pædagoger ikke registrerede. Det blev et samtaleemne blandt andre pædagoger, der stod omkring. Er det nu vi skal gøre noget ift. beboerne og de fulde og »tændte « pædagoger? Hvor er deres kollegaer? Skal vi andre træde til, og tage over?

Nej, vi gjorde ikke noget. Nu – efter hjemkomsten fortryder vi, at vi blot så på og lod stå til. Vi kontakter nu de rette instanser og indberetter episoden, så vi kan se os selv i (de faglige) øjne.

....og, tiden, fadøllene og stemningen gik, denne onsdag!!
Og aftenen skred frem! Gnags og Poul Krebs gik på, samt en masse andet god musik! Mange beboere dansede, hyggede, havde smil på deres læber og nød det i fulde drag sammen med dem de kendte, deres pædagoger.

… så blev det torsdag!!
Vi hoppede i teltene klokken 01.30, trods at et band med kopi numre fra det gamle Gasolin var på som sidste band, ærgeligt! Men, vores beboere har stadig epilepsi, mørkeangst og bliver trætte. Så i seng med os.

Og, ja, vi undres stadigvæk! For klokken 02.30 kom pædagog Camilla hjem til vores anden nabolejr.
I den lejr var der ca. 6 telte med »hendes« beboere, som var kommet i seng ... Det skal lige nævnes, at på en åben teltplads er der meget Iydt, hvilket Camilla måske ikke tænkte på.

Hun gik rundt til hvert telt, lidt snøvlet at høre på (men måske hun bare var forkølet?) og sagde højt: »Godnat« til alle!

Det er jo også meget sødt, men måske Camilla havde glemt, at de fleste allerede sov? Da hun kom til nummer tre telt, var der en der sagde: »Jamen, Camilla, det er længe siden, at jeg er gået i seng, og nu har du altså vækket mig!« Camilla grinede lidt, og lød endnu mere »forkølet«, da hun begyndte at spørge, om beboeren havde husket, at når de kom hjem fra festival, skulle beboeren huske at ringe til sine forældre.

Denne nat, kunne vi meget bedre forstå, hvorfor nattevagterne havde travlt!
Her fra Østerbro vil vi lige pointere, at Sølunds Festivalen er et rigtigt godt arrangement!! Vi nød det i vores lille lejr, vi nød musikken, faciliteterne, de rare frivillige hjælpere, den gode mad, og er imponeret over det arbejde der ligger i festivalen! En stor kompliment til Jer der planlægger, og arbejder på festivalen. Vi ses til næste år, bare med privat logering – kan det undre nogen?

Mange festival-hilsner På vegne af de undrende pædagoger, Karina Jørgensen