Ajourføring af pædagogikken

Stil krav til pædagogikken

Af Jens Iversen

Med udgangspunkt i debatten om barndommen før skolen tegner institutionsleder Jens Iversen fra børneinstitutionen Galaxen, et billede af institutionens pædagogik, brugen af dokumentation og holdninger til den brede læring.

De mange indlæg i debatten om barndommen før skolen tegner forskellige billeder af den virkelighed, børnene indgår i. Ud fra virkeligheden i daginstitutionerne ser barndommen før skolen meget anderledes ud end næsten alt det, der har været fremført indtil nu.

Selvfølgelig skal der stilles forventninger til pædagogernes faglighed og til, at de kan forholde sig til en pædagogisk teori og filosofi og kunne omsætte det i overvejelser og planlægning af det pædagogiske arbejde. Dokumentationen af pædagogikken i en form, der giver forældrene indblik i fagligheden, er også en af vejene til at højne fagets faglighed og dermed en større faglig selvopfattelse hos den enkelte pædagog.

Det er bekymrende, at der i debatten optræder kolleger, der argumenterer for, at faget stadigvæk er på et niveau med rødder i ren pasnings- og opbevaringsopfattelse af barndommen. Bekymrende for anseelsen af vigtigheden af vores fag og nødvendigheden for daginstitutioner set i et samlet forløb for barnets udvikling og læring. I Galaxen mener vi, at vi skal tage barnets udvikling og udfordringer alvorligt. Barnet har ret til og krav på at møde en verden med mange udfordringer og møde klare forventninger til sin person og personlige udvikling. Og vi mener, at det er vigtigt for den enkelte pædagog, at hendes verden tages alvorligt, og at der sker en udvikling af hendes kompetencer

Dokumentation til synliggørelse
Formålet med kvalitetsudvikling i daginstitutionerne er at afprøve og dokumentere arbejdsmetoder, som dels udvikler det pædagogiske arbejde, dels har til formål at skabe en udviklingsproces hos den enkelte pædagog i den enkelte personalegruppe.

Kvalitetsudviklingen kræver en ajourføring af pædagogikken og en åbenhed over for nye pædagogiske metoder og teorier. Der bliver hos os lagt vægt på arbejdet med dokumentation som instrument til synliggørelse og til analyse af barnet og børnegruppen samt den pædagogiske praksis. Vi tror, at det er vigtigt, fordi den synliggør pædagogikken på forskellige niveauer.

Den gør barnet synligt for sig selv og andre og bidrager til at hjælpe barnet med til at få en egen identitet. At dokumentere indebærer, at vi konkret respekterer barnet og det, barnet laver. Ved at arbejde med barneperspektivet, prøve at se verden med barnets og børnegruppens øjne, udvikler vi en bevidsthed omkring det enkelte barns følelser og interesser.

Dermed inddrages dette i planlægningen af det daglige arbejde. Vi skal selvfølgelig ikke kun fokusere på det enkelte barn men også i høj grad på forholdet mellem den voksne og barnet og børnene imellem.

Vi samler »spor« fra børnene. Sporene findes i tegninger, høres i børnenes snak, eller iagttages på anden måde af pædagoger, der leder efter dem eller bare lytter til det, børnene siger eller ikke siger.

Dernæst analyseres sporene, og de bliver grundlag for de aktiviteter, som pædagogerne sætter i gang.

I dokumentationsprocessen er der også tale om en synliggørelse af pædagogen og pædagogikken - den indre og den ydre dokumentation. For dokumentationen kan også fortløbende give os informationer om, hvor jeg/vi står nu, hvilke forholdsregler/tiltag skal jeg/vi tage i forhold til børnene og hvilken slags pædagog er jeg i mit arbejde med børnene. Samtidig giver dokumentationen os svar på spørgsmål om barnets aktuelle udviklingsniveau og hvilken udviklingstrin, det er på vej ind i. Desuden er der dokumentationen over for forældrene.

Satsområder i pædagogikken
Barnets udvikling betragter vi som holistisk, det vil sige barnet som et hele med forskellige elementer. De elementer udvikles i afhængighed af hinanden, men for at fornemme omfanget og indholdet i pædagogikken er det vigtigt at kunne skelne dem.

Sprog: Sproglig udvikling sætter børnene i stand til at få mening i verden, at stille spørgsmål og at udtrykke tanker og information
Matematik: Børn udvikler og benytter matematiske begreber, når de samtaler, opstiller, sammenligner og fortolker forskellige objekter og materialer
Naturvidenskab: Børn lærer strategier for aktiv undersøgelse, tænkning og ræsonneren
Teknologi: Børn anvender en række forskellige teknologier til forskellige formål, mens de udforsker deres verden.
Samfundsvidenskab: Børn udvikler sikkerhed i at arbejde med andre om at udforske omgivelserne og skabe mening i den sociale og fysiske verden
Kunst og kultur: Børn udforsker ideer, materialer og miljøet gennem kunst og kultur. Mestrer evnen til at fortælle og lytte til historier.
Sundhed og fysisk velvære: Ved at udforske deres verden udvikler børn sikkerhed i kontrollen med og anvendelsen af deres kroppe. Børnenes kost og kostvaner er en væsentlig del af grundlaget for sundheden.
Legen: Vi vægter legen meget højt. Inde som ude. Legen er en vigtig del af udviklingen af den alsidige personlighed. Legen er bestemt af alder, udvikling, omgivelser og muligheder.

Legen er det element, hvor barnet afprøver sig selv i forhold til de andre børn. Legen er medvirkende til at skabe sociale kompetencer.

Efter opfordring har forældregruppen på et aftensmøde brugt en del tid på at indkredse, hvad de fandt var det væsentligste i forhold til deres børn i Galaxen. Det altafgørende tema var børnenes udvikling af sociale færdigheder og kompetencer, og hvordan Galaxen kan støtte dette. Bl.a. ved at de voksnes holdninger og værdier synliggøres og diskuteres, at børnene gives gode muligheder for at opfatte sig selv i forhold til omverdenen, samtidig med at de definerer sig selv, at børnenes sociale udvikling opfattes som det vigtigste indsatsområde, at børnene opdager, at de ikke er alene men fungerer i et samfund, og at de opdager de andre i gruppen og deres forskelligheder.

Undervejs er det vigtigt, at der bliver lyttet til børnene, at de bliver set og værdsat.

Vi har sammen med forældrene også talt meget om undervisning i daginstitutionen - ud fra den holdning at undervisning kan forstås på mange måder.

I Galaxen er der enighed om, at undervisning ikke bare accepteres, men er direkte ønskværdigt - når det foregår på den rigtige måde, og det er det rigtige, der forsøges lært videre. Hvad der er det rigtige, vil jo være et klart oplæg til diskussion i institutionen mellem forældre og ansatte ved fremtidige forældremøder eller bestyrelsesmøder.

Privatiseret pædagogik
En afgørende faktor for seriøsiteten i planlægning, dokumentation og teoridannelse er tid til forberedelse. Det at kunne forberede og reflektere sine pædagogiske initiativer og overvejelser i planlagt tid er betingelsen for en fortsat pædagogisk kvalitetsudvikling af den enkelte pædagog og daginstitution.

Galaxen er en del af et pædagogisk/fagligt netværk til kompetenceudvikling Vi er medlemmer af forskellige danske og nordiske foreninger. Vi deltager i mindre netværksgrupper og har det største samarbejde med vores samarbejdspartner i Kalmar, som vi gennem årene har mødtes og udvekslet forskellige faglige problemstillinger med. På ledelsesplan har vi brugt meget tid på at udvikle ledelseskompetencer i forhold til hinandens arbejde, og med min svenske kollega drøfter jeg forskellige ledelsesproblemstillinger og løsningsmodeller.

Samtidig med denne debat kom vores nye overenskomst til afstemning. Forhandlingerne tog på intet tidspunkt udgangspunkt i de stadig større krav og forventninger til udvikling, beskrivelse eller synliggørelse af faget/pædagogikken. Udviklingen af arbejdspladsen er en flerårig proces, derfor er det af afgørende betydning for perspektiverne i vores arbejde, at vi definerer vores mål i langsigtede rammer og konkrete årsplaner. Institutionens udvikling gennem en rammeplan på tre år gør det samtidig muligt at disponere økonomisk over denne tre-årige periode.

Det giver bedre mulighed for at planlægge den enkelte personalers uddannelsesforløb, det giver mulighed for at planlægge det enkelte barns udvikling inden for de krav og forventninger, vi faglig set har til barnet, og det giver mulighed for en vedligeholdelses- og ombygningsplan for institutionen i en anderledes prioriteret rækkefølge.

Men så længe der ikke er overordnede forventninger, holdninger og planer for 0-6 års børns udvikling i samfundet kan vi ikke stille de modsatrettede krav om definerede arbejdsbetingelser for at udføre det. Pædagogikken er som sådan privatiseret. Begrebet »ny løn« fungerer ikke i dette tilfælde, det er en generel omplacering af faget fagligt, indholdsmæssigt og lønmæssigt.