Kommentar

Af Ahmet Demir, cand.pæd. og leder af Blæksprutten i Hvidovre, ahmet@ahmetdemir.dk

Støt integrationen

Jeg ser ikke positivt på VK-regeringens forslag om børnepasning i hjemmet og børnepasningstilskud.

Nogle politikere og andre fagfolk spørger måske, hvad der skulle være galt i, at forældrene selv passer deres børn. Jeg vil lige fra starten præcisere, at der ikke er noget galt i dette. Men jeg bygger mine argumenter på mine års arbejde med marginale etniske og danske familier.

Alle familier ønsker det bedste for deres børn, men jeg synes det er bekymrende, at nogle forældre, som i forvejen er økonomisk trængte, har svært ved at se ideen i at sende deres børn i daginstitutioner, som er en økonomisk belastning på grund af, at moderen går hjemme. Med det nye forslag vil det helt sikkert blive en realitet, at en større del af disse familier ikke sender deres børn i institutioner. Og det får alvorlige konsekvenser for børnenes fremtid. Hvilken konsekvenser?

Efter min mening er der mange, og jeg vil her nævnte nogle, der er markante: børnenes tilegnelse af det danske sprog, sociale kompetencer og social integration. De forældre, der foretrækker den nye ordning, er som regel selv isolerede fra det øvrige samfund, bl.a. arbejdsmarkedet. Deres relation til omverdenen er ringe, og de er ikke selv i stand til at give de nødvendige sproglige, kulturelle og sociale kompetencer videre til deres børn. Disse færdigheder er fundamentale for børnenes fremtid og sociale integration.

Forældrenes isolation og interne konflikter i familien og familiens øvrige medlemmer udvikler sig for nogles vedkommende til et negativt syn på samfundet. De mener, at deres problemer skyldes samfundet, og børnene kan fra de er helt små blive påvirkede af den tankegang - uden andre muligheder for at danne deres egne holdninger til samfundet.

Jeg mener, at daginstitutioner og et professionelt pædagogisk arbejde kan være med til at danne modvægt i forhold til forældrenes negative syn på omverdenen og stimulere børnenes sproglige evner og hjælpe dem til at udvikle sociale og kulturelle kompetencer. Når jeg taler om isolation, tænker jeg på, at den også vil gøre sig gældende for børnene, for hverken Ali eller Ayse vil få nogen muligheder for kontakt til omverdenen, i hvert fald er den meget begrænset. Jeg har set eksempler på, at børn, der bliver passet af deres forældre, på en lang række områder ikke har udviklet sig, fx sprogligt, sammenlignet med deres jævnaldrende. Med sprogligt tænker jeg på deres modersmål, som heller ikke bliver stimuleret, og kulturelle input halter også.

Jeg er af den overbevisning, at det bedste, vi kan gøre for disse børn og familier, er at motivere forældrene til at benytte sig af de eksisterende pædagogiske tilbud, for på den måde støtter de børnene i den retning, som vi kræver og forventer for, at de bliver integrerede og en del af samfundet. I stedet for regeringens lovforslag om at give ca. 3.400 kr. til børnepasningstilskud.

Hvis vi virkelig mener, at børn fra disse familier skal bryde mønsteret, opfordrer jeg regeringen til at give disse familier daginstitutionspladserne til en lavere pris, således at det ikke er en økonomisk belastning at sende børnene af sted.

Samfundets og familiens mål med børnene er, at de bliver aktive samfundsborgere, uanset hvilken nation og kulturel baggrund de har. Nøglen hertil er ikke børnepasning i hjemmet, men veluddannede professionelle pædagoger, der kan hjælpe til, at børnene kan mestre livet mellem de to verdener, de befinder sig i.

Forslaget om tilskud til pasning af egne børn blev vedtaget i Folketinget den 14. maj som en kommunal mulighed. Læs om loven på www.sm.dk.