Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Af Elisabeth Lockert lange
Børn i bevægelse
Idræt, motion og bevægelse er godt for børn. Det har de vidst længe ude på fritidshjemmene og klubberne, og de har i årevis arbejdet efter det. Idræt, motion og bevægelse er mange forskellige ting, lige fra dans og cykling til fodbold og håndbold. Og så er der judo – som de dyrker i fritidshjemmet Bakkehuset og fritidsklubben Alhambra Park.
Hvad! Hvad mener politikerne dog, når de siger at børnene skal dyrke motion i fritidshjem og fritidsklubber?
En både forbavset og forarget reaktion kom fra mange fritidshjem og -klubb
er. Det er da en god idé, men er det ikke lige akkurat det vi gør? Laver striber af aktiviteter lagt tilrette så børnene får rørt sig mest muligt? Faktisk i meget høj grad de allerfleste steder. Kunne politikerne ikke lige have tjekket med virkeligheden, hvad vi rent faktisk laver derude, før de melder den slags ud? – sagde mange.
Én af de undrende ringede til LFS Nyt, nemlig det kombinerede fritidshjem Bakkehuset og fritidsklub Alhambra Park på Amager. Her spiller børnene badminton, fodbold og håndbold, de svømmer, de cykler mountainbike, de klatrer og dykker, foruden alle koloniturene. Mere om det i faktaboksen. Her skal det nemlig handle om den nye aktivitet; for siden august har 80 af de 126 børn dyrket judo.
De gør tingene ordentligt, når de gør dem, på Grønlykkevej. Kvaliteten skal være høj. De har investeret i judomåtter og dragter, som børnene låner, og så har de i alle timerne en instruktør udefra, nemlig danmarksmesteren i judo. Fire hold har de, alderen går fra de 5-6 årige børnehaveklassebørn og til de store på 13-14 år. De går ikke ind for døgnfluer i institutionen, de investerer ordentligt, og forventer også af børnene at de holder ved. Derfor binder børnene sig til judoen helt til sommerferien, og der har heller ikke været frafald. Det hjælper sikkert også at leder og medarbejdere er så tydeligt engagerede i det de laver.
Som altid i Bakkehuset er piger og drenge ligestillede. Som leder gennem ti år – hele fritidshjemmets levetid – Henrik Brøsch Pedersen med bestemt stemme konstaterer:
”Piger og drenge kan det samme. Det har været vores princip helt fra starten. Vi laver aktiviteter for børn og unge, ikke for drenge og piger. Hos os får de samme tilbud, og de træner sammen på holdene.”
Og han glæder sig over børnenes reaktion på judoen, hvordan den har flyttet dem. Både de små som får ny selvsikkerhed, og de store piger som lagde ud med at holde forsigtigt i hinandens dragt, men nu tager ordentlig fat og kaster rundt med hinanden, mens sveden løber.
Det er fedt
Øvelserne starter med opvarmning og denne dag fortsætter de med kolbøtter, både forlæns og baglæns på måtterne, vejrmøller over hinandens ryg, for at gå videre til regulære kast og fald.
Tilbudet om judo ligner med andre ord bestemt en vinder, når man kigger på børnenes koncentration og engagement i øvelserne.
Henrik Brøsch Pedersen fortæller: ”I judo bruger man hele kroppen. Man kommer alle muskelgrupper igennem, det giver smidighed og en god kropsbevidsthed. De bliver også hårdføre af det. Og det var bestemt ikke noget, de kunne fra skolen, da de kom. Tværtimod hører vi jo at de større piger ikke gider idrætten i skolen. Men her gider de. Det er grænseoverskridende for dem sådan at tage ordentlig fat i hinanden, men det er under kontrollerede former, og de kan lide det.” To af de mindre børn kommer hen, Oscar og Mathilde; de fortæller begejstret i munden på hinanden:
”Det er fedt. Det er en kampsport, men vi slås jo ikke. Det er kun selvforsvar. Vi sveder, og det er sundt for kroppen. Vi får mere energi, vi er lettere i kroppen bagefter – det er en god følelse.”
Det er hård træning, fortæller de, og de kan lide ”at mærke musklerne arbejde hårdt”, så den sport vil de gerne fortsætte med. De fortæller med hele kroppen, hvor dejligt det er at lære noget de ikke kunne før, og som de ikke troede de ville kunne. Balance fx og smidighed.
”Man skal huske at tage en som er stærkere end en selv ind imellem, så man kan lære noget nyt”, siger de og mener at man kan bruge dette i sit liv, fordi judo fører til at man gør andre ting bedre. Og tør mere.
”Judo gør hjernen klogere, det kan vi mærke.” Og så tæller de til ti på japansk, mens de forsøger at vælte hinanden, sådan som de har lært det.
Først og fremmest sjovt
Ikke kun de små er glade for judo. 14-årige Ronja, Emma og Louise har det også fint med kampsporten.
”Man bliver mere sikker, for man ved at man kan forsvare sig udenfor. Ikke fordi man skal bruge det, men hvis man nu bliver uvenner med nogen i skolen, så er man ikke bange.”
Det betyder meget for dem at de kendte alle på holdet, da de startede. De bliver ikke flove; hvis de ikke kan finde ud af det, så griner de sammen.
De fortæller at det gør ondt i musklerne dagen efter, så de kan mærke at det er god træning. Og at det er træning af alle muskelgrupper. Men først og fremmest er det sjovt. Ikke mindst opvarmningen, som instruktøren tydeligvis varierer i stor stil, så pigerne synes det er ren leg. Ellers fremhæver de gulvkamp, hvor de træner i at vælte hinanden siddende fx i grupper på tre.
De indrømmer at der var ting de i starten ikke rigtig ville, fordi de troede de ville gøre ondt på dem selv eller på andre. Men undervejs er de blevet mere sikre på sig selv, de tror mere på sig selv. Så nu tør de ting, de ikke troede de ville turde.
I Bakkehuset og Alhambra Park er al form for idræt og motion en naturlig del af aktiviteterne. Man kan blot kaste et blik på kalenderen: fitness, svømning, dyk, dans, rugby, skitræning, friluftsliv foruden alt det andet ikke idrætsprægede såsom fx kokkeskole og rollespil.
Forældreopbakning
Fritidshjem og klubber har virkelig deres berettigelse. At mange børn er motorisk ret svage er ingen hemmelighed, og i folkeskolen er timerne så korte at de næsten ikke kan nå at tage redskaberne frem, før de skal sættes væk igen.
”Vi kan tage den tid vi vil, vi har ikke en afmålt time, vi kan gøre det rigtigt”, fortæller Henrik Brøsch Pedersen.
Judo er en blivende hjørnesten i fritidshjemmet/klubben. Inden de besluttede sig for judo, undersøgte de alt de kunne, besøgte klubber og talte med dem der vidste noget om det.
”Vi har valgt at investere 80.000 kr. i det, til dragter og måtter, men inden da havde vi forældrene på banen. Vi fortalte hvad vi gerne ville med det – og bød det ud. De meldte tilbage meget positivt, og det forpligter også forældrene”, vurderer han.
Han fremhæver judo som en idræt, der giver en allround træning. Den har alle elementer rent fysisk, der er konditionstræning og styrketræning, den giver smidighed og koordination. Men også psykisk og mentalt er der meget at hente.
”Judo er en japansk kampsport, og der er en positiv form for disciplin indbygget i den. Børnene hører efter instruktionen, og de lærer koncentration. De lærer at tage hensyn til hinanden, de lærer respekt for hinanden, og de lærer at ikke bare zappe fra det ene til det andet. Der er også en masse leg indbygget, og samtidig er det grænseoverskridende og giver selvtillid.”
Der er klare regler omkring aktiviteten, fx hvis man ikke har sin dragt (gi) med, så deltager man ikke i træningen. For nok er der masser af leg og sport og hygge, men det er også seriøst. Og i den holdning ligger der både pædagogik og opdragelse.
Vigtige rammer
De har meget fokus på børnehavebørnene i forhold til judo. De kan nemlig dyrke det hele vejen gennem fritidshjemstiden og fortsætte i klubben. Det vil føre til at de lærer at hvile godt i sig selv, er Henrik Brøsch Pedersen overbevist om.
Bare den tid, de allerede har været i gang, har været fantastisk at se, fortæller han.
”Fra de i starten stod og trådte sig selv over tæerne og til nu. De var jo i trygge rammer, så det varede ikke så længe før de slog sig løs; de behøvede ikke være noget andet end sig selv. Og pigerne tør være seje og tage fat. Og de tør lugte af sved! Det er dejligt at de tør det hele. Disse piger var ikke sportspiger fra start. Men det bekræfter min holdning at hvis man skaber de rigtige rammer for børnene, så får de en masse ud af det. Helt grundlæggende handler det om at vide, hvad man vil med aktiviteten og komme rigtigt fra start.”
Rammerne er også vigtige for de voksne, og for de muligheder de kan tilbyde børnene. Rammer som at være fritidshjem og klub. Det ville aldrig være muligt for dem at gøre det de gør, hvis de havde været en SFO, det er Henrik Brøsch Pedersen helt sikker på. Og nu han taler om rammer, så ville han sådan ønske sig, at man tænkte mere fleksibelt i forhold til børnenes alder.
”Hvad hvis én på 16 år er glad for aktiviteterne. I stedet for at sige at han er for gammel, hvorfor ikke se anderledes på det. Det kunne måske samtidig dæmme op for de unge, som ender på gaden og lave dumme ting. Jeg tror det i sidste ende ville spare penge.”
Judo – den milde vej
Judo betyder den milde vej. Og understreger dermed at alt voldeligt er fjernet fra sporten. Det er en allround sport, hvor alle muskler blive rørt. Det er en moderne kampsport og motionsidræt fra Japan, hvor den mand som udviklede judo, gjorde det for at udvikle både krop og karakter hos unge mennesker gennem kampsportstræning. Den består hovedsageligt af en række kasteteknikker og holdegreb. Judo er en sport for alle, den dyrkes af piger og drenge som ligeværdigt kan kæmpe med hinanden. Judo har fast været på det olympiske program siden 1972. |
|
Mange aktiviteter
Judo er ikke den eneste børnene kan kaste sig over i Bakkehuset og Alhambra Park. Der er badminton, dans (også med instruktør udefra), skigymnastik op til de årlige alpine skiture (30 glade børn er lige kommet hjem fra en tur med masser af sne til Østrig), mountainbiketur til Østrig for klubbørnene, fodbold, klatreture, svømning, håndbold, Adventure Race (friluftstur med overnatning sammen med andre klubber på Amager), dykkerkursus og dykkertur, bl.a. på Bornholm, Sverige og Malta, sommerkolonitur til Tyrol med alle børnene, hvor de efter deres alder kan vandre, cykle, besøge, undersøge… |
|