Almenlederne

Generalforsamlingen blandt almenlederne var godt besøgt. Og den nyvalgte lederbestyrelse inklusiv ny formand lagde – med bifald fra deltagerne – an til en mere offensiv tilgang, ikke mindst hvad angår daginstitutionsledernes dårlige psykiske arbejdsmiljø. Men først blev den nye overenskomst kommenteret af Britt Petersen, LFS’ formand.

Af Elisabeth lockert Lange

I offensiven

Lederjobbet på daginstitutionerne i København er hårdt. Antallet af ledere, som ”knækker nakken”, ”går ned med flaget” – kort sagt bliver langtidssyge, taler sit eget sprog. Arbejdstid ud over al rimelig tid, manglende servicering fra distrikt og forvaltning, ja regulær dårlig ledelse oppefra og uklarhed om distriktledelsernes rolle i øvrigt er bare nogle af årsagerne. Det vil den nye ledersektionsbestyrelse aktivt og offensivt sætte fokus på. I det mindste er der ikke de store problemer med lønnen…

Lederne er blevet nedprioriteret i forliget – siger et rygte. Men det kunne LFS’ formand Britt Petersen prompte og bestemt afvise på daginstitutionsledernes generalforsamling. For det er de absolut ikke – tværtimod.

”Lederne på almenområdet får i særklasse meget. Ét løntrin ja, men hos jer er meget. Men jeg havde da gerne undt jer langt mere”, sagde formanden.

Og med det på plads og rygtet aflivet, brugte Britt Petersen resten af sin afmålte tid med de mange daginstitutionsledere på den fælles ”overenskomst for pædagogisk uddannet personale ansat i lederstillinger i kommunerne” – en overenskomst indgået mellem KL på den ene side og FOA (LFS), BUPL og SL på den anden side.

Som bekendt er der eksperimenteret med ledelse i stor stil gennem de sidste år; distriktsledelse, områdeledelse og alle slags krydsninger mellem dem. En tanke om at ledere af daginstitutioner også kunne være andet end pædagogisk uddannet var relativt nærliggende – ude omkring i landet i hvert fald, hvor de ikke har den aftale, som LFS har i Københavns Kommune. Det er der lukket for nu. De pædagogiske organisationer valgte ved sidste overenskomst at fremtidssikre ledelsesområdet sådan at det er det pædagogiske område, som aftaler vilkår for ledelse på området.

Som organisation skal vi tænke fremtid, sagde Britt Petersen.

”Lønnen? Det eneste faste er at grundlønnen aftales lokalt og at den maks. er på løntrin 50 (fordi den ellers rammer ind i en anden stillingskategori). Derfor, når der ansættes ny leder, skal man ikke diskutere, hvor hun skal starte, for i aftalen står at en ny leder aldrig må få mindre i grundløn og funktionsløn end den nuværende leder har.”

Sætte grænser for rovdrift

Og arbejdstiden? Britt Petersen forsikrede lederne om at selvom de ikke i aftalen kan finde nogen arbejdstidsregler, betyder det ikke at det er ”solgt”.

”Men I er ledere på en anden måde i dag end i 1995, hvor I ikke havde selvforvaltning. Derfor lavede vi vinterafspadsering også for ledere dengang. Men I har som ledere ingen højeste arbejdstid, og I har retten til at planlægge. Retten til at sige: tirsdag har jeg nul arbejdstid. Og kan det lade sig gøre, så holder I også vinterafspadsering. Jeg tror også der skabes meget respekt for lederne på den måde, jeg tror at det hører med at signalere at man ejer retten til at bestemme, at man giver slip på at alt skal være beskrevet. Men det betyder også at I skal prioritere, så I nogenlunde har 37 timer.”

Et par kommentarer fra salen gik på at det snarere er ledernes ledere, der planlægger deres arbejdstid. Nogle føler sig decideret trukket rundt i manegen af forvaltningen.

Britt Petersen understregede at ”vi sammen skal sætte grænser for rovdrift på jeres arbejdstid, for den skal ligge på ca. 37 timer. Vi skal gøre det klart at I foretager prioriteringer, og hvis de ikke er enige i de prioriteringer, så må vi tale om det.”

Hun og LFS i øvrigt er nemlig meget bekymret for de alt for mange ledere, som bukker under.

”Vi kan se af de sager vi har at det er helt ude i hampen. Så nu er det alvor! Vi skal lave prioriteringer så I kan holde til det.” Om ledernes pensionsprocent som er hævet til 15 i den nye aftale, forklarede hun at procenten i sin tid blev købt for dagplejelederne, og da det ikke må være forskelligt i en fælles overenskomst, er daginstitutionslederne med der nu.

Kontrakter?

Lederne har den ”store” lokale løndannelse, altså to gange 1,25 pct., men hvad skal i front i de lokale forhandlinger og hvordan? Ledersektionsbestyrelsen skal naturligvis med i disse forhandlinger, så Britt Petersen lagde op til at deltagerne på generalforsamlingen diskuterede, hvad de nye penge skal bruges til.

Hun understregede hvor vigtigt det er at fastlægge de rigtige rammer for lønsamtalerne. Sådan at det forpligter børn- og ungecheferne på den rigtige måde.

”De skal varetage opgaver for jer, så I kan varetage jeres opgaver. Ganske som Else Sommer (Børne- og Ungdomsforvaltningens administrerende direktør) siger og mener, når hun taler om attraktive arbejdspladser. Men det fungerer ikke sådan endnu. Vi er nødt til at gøre noget for at påvirke i den rigtige retning. Og hvis jeres ledere ikke opfylder det, så må det blive synligt. Vi skal turde gøre noget, men vi skal være enige om det. Og hvis I ledere skal være jeres egen lønforhandler, så vil jeg være med til at undervise dem, som skal forhandle med jer, ligesom vi er med til at uddanne jer til at være forhandlere over for medarbejdere.”

Britt Petersen foreslår temadage en gang om måneden.

I den fælles aftale står der nu på skrift at lederne skal have en kompetenceudviklingsplan – som kræver en form for mussamtale. Begge dele er i øvrigt også politisk besluttet.

”Men det har I jo ikke. Og det siger noget om at jeres ledere ikke gør sig den bekymring, at I ikke har de optimale ledere. Men individuelle kompetenceudviklingsplaner skal laves, der er givet overenskomstmidler til dem. I skal tales med. Der skal gøres noget i denne kommune, og så skal lønsamtale kobles med i det. Så vi skal snøre den rigtige ramme sammen, så I har sikkerhed.”

En deltager spørger: ”Er det her kontraktansættelse?” Britt Petersen trækker på skuldrene: ”Er det?” Hun fortsætter: ”Vi vil gerne lave en kontrakt, som forpligter jeres ledere. Nu er det jo kontrol af jer! Kan vi konstruere noget, som giver mening, så kan man kalde det kontrakt, men der skal være nogle andre, som er forpligtet over for jer.”

Det fik flere af deltagerne på banen. For der ligger rent faktisk forslag til kontrakter for lederne på kommunens intranet, så det er ikke langt væk. Og det er vigtigt at lederne selv får indflydelse på eventuelle kontrakter, og vigtigt at diskutere krav etc.

Det var Britt Petersen helt enig i:

”Det skal være rigtig gode udviklingskontrakter der skal laves, ikke som dem skolelederne har. Vi vil fx ikke have kontrol med ind i dem. Hvis der skal være kontrol af jer, så er der kontrol, men det skal ikke hedde udvikling.”

Maria Rømer ny formand

En stor del af ledersektionsbestyrelsen blev ”udskiftet” – da flere valgte ikke at genopstille. I alt blev tre nye valgt ind i den syv mand store bestyrelse (se boksen).

Niels Hansen (leder af KKFO Sortedam) har været formand for bestyrelsen siden ledersektionen blev etableret. De sidste måneder har han dog været på orlov. Og han valgte ikke at genopstille til ledersektionsbestyrelsen.

For lidt over et siden samledes lederne i et seminar, hvor de talte strategi, arbejdsforhold og lederbestyrelsens rolle. Visioner for arbejdet, nærmere bestemt at skabe kvalitet og godt arbejdsmiljø for lederne kan man uden de store problemer blive enige om. Problemerne kommer når visionerne skal leves ud i praksis. For forvaltningen er ikke altid enig og med. Men hvad er rent faktisk lykkedes? Det brugte Niels Hansen og andre af bestyrelsens medlemmer lidt tid på.

Dialogen med både borgmester og direktion var en del af visionen, en del som er lykkedes. Direktionen har vist sig lydhør over for bestyrelsen som talerør og repræsentanter for lederne. Men opfølgning? Er ikke kommet helt så langt. Men det er altid svært at sige hvor meget man fylder i beslutninger, når man forsøger at påvirke, før de bliver taget. For hvordan havde det været uden…

Så kom strukturomlægningerne og med dem et temamøde om ledelsesformer og Københavns Kommune nye organisationsplan (omtalt her i bladet nr. 7/07). Debatten var ikke stor, måske på grund af den dårlige økonomi som prægede Børneog Ungdomsforvaltningen på det tidspunkt.

”Vi skulle være med til at finde løsninger, men ofte viser det sig at det som er godt for nogle er skidt for andre, så ofte bør der være forskellige modeller, både økonomisk, strukturelt og pædagogisk. Og så er netværk på tværs vigtige – også på tværs af distrikterne”, sagde Niels Hansen og fortsatte:

”Det er et stort forandringsprogram der er i gang og hurtigt. Det er svært at få det hele til at hænge sammen. Vi har travlt og skal udvikle vores lederrolle, og distrikterne skal finde rollen mellem centrale og decentrale.”

Ny dagsorden

Maria Rømer har været fungerende formand, samtidig med at hun er leder af fritidshjem og klub Dronen i Indre By.

Hun satte først fokus på problemerne. Ledere som står alene med problemerne. Som ikke har ytringsfrihed, men bliver indkaldt til samtale når de har udtalt sig om deres arbejde. Følelsen af at tingene skrider under dem, hvis de ikke ”makker ret”. Den manglende servicering fra forvaltningen, som er med til at så mange ledere knækker halsen, hvor enkeltpersoner kæmper mod systemet.

Den nye bestyrelse vil sætte dagsordenen.

”Vi vil være offensive, sætte fokus på arbejdsmiljøet, på ytringsfriheden, for vi har pligt til at ytre os, og vi vil ikke trues. Lederne skal opkvalificeres, så vi får udvikling og ikke blot bestyrer rammer. Forvaltningen er ikke fjenden, men vi oplever at tingene ikke virker, når først det når ned til os. Distrikterne fungerer ikke tilfredsstillende.”

Maria Rømer ønsker at lederbestyrelsen fremover skal samle ledernes kompetencer i deres regi. Så ved bestyrelsen hvilke ledere der har hvilke kompetencer, når der skal vælges, udpeges, bruges ledere fra forvaltningens side.

”Så har vi ledere som kan repræsentere de andre, kan vi fortælle forvaltningen. Og det skal være offentligt, hvem der sidder i hvad og hvad de siger og mener. Mange ledere har følt sig som gidsler, fordi deres kritiske kommentarer ikke kommer med i det endelige resultat.”

Hun har i øvrigt bedt Else Sommer om en organisationsplan med struktur og udvalg, et overblik over hvem der sidder hvor: ”For at vide hvad der er nedlagt og hvad ikke, er essentielt for vores mulighed for reel medindflydelse.”

Og så skal der holdes ledertræf, med tid til at tale fremtid, til at netværke og sparre.

Tilslutning

Der var stor tilslutning blandt deltagerne til den mere offensive tilgang, til at tage definitionsmagten og sætte dagsordenen – og flere kom på banen med pejlemærker at arbejde med.

Ledernes psykiske arbejdsmiljø er oplagt helt i top på listen. Inklusiv arbejdstid og arbejdsopgaver. Men også den manglende dialog og det manglende demokrati, hvor en høringskultur er sat i højsædet i stedet for. Men den giver ikke ejerskab som ægte demokrati.

Som en deltager sagde: ”Det er et problem at vi ikke har møder på tværs. Vi lukkes inde i distrikterne, og vi har en distriktskultur hvor alt ovenfra bare strømmer ned til os.”

Løn og distrikternes ledelsesstruktur blev også nævnt. De fleste oplever at der centralt bestemmes over dem. Distriktet får bare besked på, hvad de skal gøre. Flere pegede på, hvor vigtigt det er med en afklaring af distrikternes rolle, da strukturen aldrig kommer til at fungere, hvis distrikterne ikke fungerer – med ressourcer og beslutningskompetence.

Maria Rømer fra Dronen blev med klapsalver valgt til formand, og i øvrigt med frikøb én gang om ugen. Fra den tidligere bestyrelse blev Lene Hector fra Havkatten genvalgt, ligeså Martin Rosenkvist fra Ellepilen og Poul Rasmussen fra Lykkebo, den sidste som repræsentant i hovedbestyrelsen. De nye er Leif Olsen fra Højen, Søren Lisberg fra Blæksprutten og Katia Dahl Bøgvad fra Børnehuset Rudolf.