Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Leder
Af Jan Hoby, medlem af forretningsudvalget
Aben sidder på Ritts skulder
Hvis du skulle være i tvivl, så er Deloittes rapport med besparelsesforslag på 194 mio.kr et partsindlæg! Den kunne ligeså godt været skrevet af CEPOS (en gruppe ultraliberale personer der kalder sig en tænketank).
Som en anden naturlov beskrives det, hvorfor vejen frem for Børne- og Ungdomsforvaltningen og Københavns Kommune er mere markedsgørelse: modulpasning og SFO’ifi cering (afskaffelse af fritidshjem med andre ord), samt privatisering og udlicitering af mere end 1000 ansatte i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Altså mere nyliberalisme, mindre velfærd.
At det er politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget, der har bestilt og ”betalt” 1,5 mio.kr for et partsindlæg, fordi de har mistillid til forvaltningens arbejde, det er en skandale.
Budgetkampen i år handler mere end nogensinde før om hvilken vej for København. Hvem skal København være en fed by for? De rige og turisterne? Eller de lønmodtagere der lever, arbejder og bor i byen?
Budgetkampen er altså ikke kun et anliggende mellem det pædagogiske personale, forældrene og politikerne. Det er en sag for hele den københavnske befolkning og hele den københavnske fagbevægelse! Spørgsmålet er om Socialdemokraterne, De radikale og SF vælger velfærdsdagsorden og afviser fuldt og helt Deloittes snak om mere markedsgørelse og udlicitering af velfærden i København.
Den bedste måde at sikre det svar på er, at det pædagogiske personale mobiliserer hele Københavns befolkning til at kæmpe sammen med os, for vores by, vores velfærd, vores fritidshjem og vores arbejdspladser.
Aben sidder nu på Ritt Bjerregaards skulder. Vil hun huskes som den, der reducerede København til en stor rationaliseringsmaskine og forpestede 40.000 medarbejderes arbejdsliv og fyldte lommerne på private fi rmaer? Eller vil hun huskes som den, der sikrede den kommunale velfærd med et menneskeligt ansigt, uden kontrol, standardisering og systematisk diskvalifi cering af det pædagogiske personale?
Regeringen har en vision om minimalstaten: ”De to grundpiller er skattestop og bremsen på væksten i den offentlige sektor. Hvis stat, amter og kommuner ikke får fl ere penge, men økonomien fortsat vokser, vil den private sektor løbe fra den offentlige sektor. Det tager tid før effekten slår igennem. Men efter ti år vil den offentlige sektor kun være øget med 5 pct. Mens den private er blevet 20 pct. større. Så opstår et nyt Danmark.” (Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), Om regeringens strategi. Børsen 16.02.04.)
Hvilken vision har Socialdemokraterne, De Radikal og SF?