Min far og mor drikker, men jeg siger det ikke til nogen

Tekst: Lene Outzen Foghsgaard

Mellem 60.000-200.000 børn menes i dag at have alkohol tæt inde på livet i form af en far eller mor, der drikker for meget, og ofte er børn af alkoholramte forældre særlig gode til at dække over problemet. Ifølge pædagog Mette Moesgaard, der er tilknyttet Sundhedsstyrelsens kampagne ”Når mor eller far drikker”, er en af måderne til at hjælpe forældre og dermed barnet i kampen mod et misbrug, at daginstitutionen har en klar og synlig politik på området.

Hver dansker over 15 år indtager ifølge de nyeste tal 10-12 liter ren alkohol om året. Det svarer til 2-3 genstande om dagen, hvilket er det antal Sundhedsstyrelsen har sat som max grænse. Men ikke alle drikker! Mange rør aldrig alkohol eller indtager mindre end de anbefalede 14 genstande for kvinder og 21 for mænd, og det betyder jo, at rigtig mange får for meget. Faktisk ligger tallet oppe omkring en halv million danskere, der dagligt drikker over genstandsgrænsen, og ud af dem er ca.120.000-150.000 dybt afhængige af alkohol. Mette Moesgaard, der er pædagog og projektansat i Alkoholenheden i Københavns og Frederiksberg kommuner i forbindelse med Sundhedsstyrelsens kampagne ”Når far og mor drikker”, fortæller:

”Vi ved med sikkerhed, at 60.000 børn i dag lever sammen med forældre, hvor den ene eller begge har været indlagt med en alkohollidelse. Det kan være lige fra en skrumpelever til et hul i hovedet efter et fald. Og det er kun de synlige tal. Antallet af børn, der dagligt lever med alkoholproblemer hjemme omkring køkkenbordet, men hvor vi som offentlige myndigheder ikke kender til det, skønnes at ligge langt højere – omkring 120.000 til 200.000. Omsat til børnehaveniveau kan man sige, at på en stue med 30 børnehavebørn, vil to til fire derfor have et alkoholmisbrug tæt inde på livet.”

Sundhedsstyrelsens kampagne kører over fire år og blev sat i søen tilbage i 2004. Formålet var og er stadig at sikre, at børn i familier med alkoholproblemer ikke lades i stikken, og her spiller blandt andet de professionelle voksne, dagplejere, pædagoger og medhjælpere, en stor rolle. De er de omsorgspersoner, der udover far og mor, dagligt følger barnet og også har forældrene på tæt hold.

Mette Moesgaard lægger ikke skjul på, at alkohol er et tabubelagt område, generelt blandt danskerne, men i høj grad også i vores institutioner. Personalet har ikke pr. automatik fokus på problemet, og mange ved faktisk ikke, hvordan de bedst håndterer en eventuel mistanke om et misbrug. For at kunne spørge naturligt ind til alkoholvaner, kræver det, at der er klare regler og instrukser at forholde sig til for både personale og forældre.

Alkoholenheden – et gratis tilbud

Men før vi kommer mere konkret ind på institutionens mulighed for at sætte alkohol på dagsordenen side om side med kostpolitikken, skal vi først have udredt nogle kommunale tråde. Mest af alt for at forstå, hvordan indberetnings- og behandlingssystemet spiller sammen. Mette Moesgaard er organiseret i Alkoholenheden, som er det offentliges tilbud om alkoholbehandling i Københavns og Frederiksberg kommuner. Alkoholenheden arbejder fra ambulatorier på de fem kommunale hospitaler, Rigshospitalet, Hvidovre, Bispebjerg, Amager og Frederiksberg Hospital. I den anden ende af systemet ligger forvaltningssystemet, der er organiseret i lokale børne- og familieteams, der tager sig af familier med et særligt behov for hjælp. Når daginstitutionen har et barn, der mistrives pga. problemer på hjemmefronten, så er det her, de skal henvende sig. Mette Moesgaards rolle i de sidste tre år har været at bygge bro mellem de to sektorer, så samarbejdet kan blive bedre. Rent lovmæssigt hører alkoholenheden og dermed alkoholbehandlingen under sygehusloven, det vil sige sundhedssektoren, hvorimod forvaltningssystemet hører under socialsektoren. Ved en fælles indsats kan man ifølge Mette Moesgaard få en bredere forståelse for årsagerne til alkoholmisbrug. Hvor alkoholenheden primært behandler misbruget som en sygdom, fokuserer forvaltningssystemet på det sociale aspekt, og bearbejder ud fra sociale problemstillinger. Hvis begge vinkler tænkes ind, vil indsatsen kunne optimeres, og derfor er et stærkere gensidigt kendskab både centralt og vigtigt. Mette Moesgaard siger:

”Sundhedsstyrelsens kampagne har bestemt rykket på tingene. Vi er nu begyndt i de to sektorer at samarbejde omkring helt konkrete handlingsplaner og -vejledninger for folk med et alkoholmisbrug. De enkelte sagsbehandlere i børne- og familieteamene får på den måde endnu bedre værktøjer til at hjælpe den far eller mor, der drikker for meget. De fleste danskere kender til private tilbud som Blå Kors, AA-foreninger og Minnesota, når vi taler afvænning, men alkoholenheden kan det samme, vi tilbyder kvalificeret behandling bare i offentligt regi, og det koster ikke noget. Jeg håber, at kampagnen kan gøre vores tilbud synligere for flere.”

Afhængighed går i arv

Udover at behandle alkoholmisbrugere arrangerer Alkoholenheden, de børnefamiliesagkyndige, også tværfaglige kurser for dagplejere og personalegrupper i daginstitutioner. Kurserne varer typisk en til to dage, og udover at komme omkring konsekvenserne af et misbrug og diskutere indholdet af en decideret alkoholpolitik, trænes pædagoger i at spørge åbent ind til et misbrug ved hjælp af rollespil. Men Mette Moesgaard og hendes kolleger, Anne Nielsen og Bjarne Elholm, kommer også gerne ud til den enkelte institution og hjælper med at få stedets alkoholpolitik talt på plads. Et tiltag, der ifølge Mette Moesgaard er et vigtigt forebyggende arbejde.

”Vi ved fra undersøgelser i Fyns Amt, at 40 pct. af de voksne patienter med et alkoholmisbrug er børn af forældre, der også drak. Tallet ligner meget det mønster, vi ser hos børn i voldsramte familier. Også her er der en øget sårbarhed for at udvikle de problematikker, børnene har været vidne til hos far og mor. Der er en halv million voksne danskere, der i dag drikker for meget, men ud af dem er tre ud af fire ikke afhængige af alkohol. De bruger bare alkohol – drikker for meget og for tit for måske lige at geare ned efter en lang dag, forkæle eller trøste sig selv eller til lige at pifte op på en gang onsdagsfrikadeller. Denne gruppe er endnu ikke blevet afhængig af alkohol, men er i stand til, ofte ved hjælp af en øget bevidsthed omkring deres forbrug, at rette op på den skæve balance.”

For Mette Moesgaard er åbenhed omkring alkohol alfa og omega, hvis antallet af alkoholmisbrugere skal ned. Et er nemlig de åbenlyse misbrugere, hvor far eller mor er synligt påvirkede. Her kan pædagogen forholdsvis nemt lokalisere problemet og indberette barnet til børne- og familieteamet, der så sørger for, at der bliver taget professionelt hånd om familien. Men noget andet er de godt 75 pct. misbrugere, hvor problemet ikke er kendt, men foregår inden for hjemmets fire vægge. Her lades som om, at alt er i skønneste orden. Især barnet mestrer den disciplin.

Børn tilpasser sig

Ifølge Mette Moesgaard kan det nogle gange være næsten umuligt at aflæse et misbrug på den gruppe af børn, hvor forældrenes vaner er godt skjulte i dagligdagen. Mange af dem er nemlig ekstremt gode til at tilpasse sig. De gør alt for at falde i et med tapetet. Er gode kammerater, pligtopfyldende og ansvarsbevidste børn, der af pædagogen får plus-stemplet i panden – fordi de er nemme institutionsbørn. Børnene har et indbygget sno-sig-gen, de er vant til hjemmefra at de aldrig ved, hvordan stemningen er i dag. Er mor fuld? Er far? De er vant til at gå på listefødder og gøre omgivelserne tilpas. Men det er svært at være barn, når de vigtigste voksne i ens liv – ens forældre – bliver uforudsigelige eller underkender ens oplevelse af en given situation, fordi de er påvirkede af alkohol. Barnets energi bliver koncentreret omkring andre end sig selv, og de får svært ved selv at finde fodfæste.

”Dybest set kan der ske en rollebytning i familien, hvor barnet bliver forældre og kommer til at påtage sig en for stor både følelsesmæssig og praktisk rolle. Når barnet har sine antenner rettet mod sine nære voksne, stjæler det psykisk og fysisk tid fra at lege og tumle og bare være. Meget af dét at være barn handler jo om at være i sit eget felt, men når energien i stedet er bundet til mor og fars adfærd, så udvikles selvet dårligt. Som professionelle voksne er vi ikke i tvivl om, at noget er galt, hvis barnet tisser i bukserne, kaster sten efter kammeraterne eller fylder uhensigtsmæssigt meget. Her kan man begynde et detektivarbejde hen imod, hvad er der galt i barnets verden og måske finde frem til, at alkohol er problemet. Men hos superbørn, der tilpasser sig og/eller ofte klovner sig igennem, en strategi, de bruger for at afværge katastrofer derhjemme, er der ingen alarmklokker, der lyser. Sagt med andre ord er der ofte ingen facitliste eller særlige kendetegn, man som pædagog eller dagplejer kan lede efter. En åben tilgang til alkohol er vejen frem.”

Indfør en alkoholpolitik

Uden en alkoholpolitik i institutionen, hvad gør så pædagogmedhjælper Karen, pædagog Lars eller dagplejer Dorthe, når far til Johanne kommer bragende fuld ind af døren fredag eftermiddag med en bil holdende i tomgang ude på gaden. Ifølge Mette Moesgaard kan vi kun gisne om svaret, for uden en politik i ryggen til at tone rent og systematisk flag, kan det opleves svært for både Karen, Lars og Dorthe fx at nægte faren at få Johanne med hjem. De når måske ikke at tænke, at de skal ringe til en anden i barnets familie og bede vedkommende om at hente. Eller kontakte politiet, fordi Johanne om et øjeblik køres hjem af en tydeligt spirituspåvirket mand. Eller måske er at kontakte den sociale døgnvagt en løsning, som selvom den er rigtig, kan opleves umuligt at ty til.

”Når lille Johanne starter i institutionen, skal hendes forældre vide, at når personalet kan lugte alkohol, så spørger de til det. Og de spørger alle. Både Johannes tatoverede far og Bjørns advokatmor. Det skal fremgå klart af husregler og værdisæt, hvordan personalet tillader sig at reagere, når far eller mor afleverer eller henter i beruset tilstand. Men også, når personalet registrerer, at de lugter af alkohol. Forældrene skal vide, at her på stedet spørger vi hellere én gang for meget end for lidt omkring alkoholvaner i hjemmet – for det gælder barnets trivsel. Det er et spørgsmål om omsorg. Institutionen skal bl.a. forholde sig til, hvad den gør til fester. Må der drikkes her? Må der drikkes til bestyrelsesmøder. Behøver der at drikkes her? Hvad er katastrofeplanen, jævnfør Johannes far fredag eftermiddag?”

Mette Moesgaards ønske er, at vi på sigt, ligesom vi udfylder et skema, når barnet begynder i institution omkring allergi, medicinindtag eller har andre fysiske skavanker, også som forældre svarer på spørgsmål om, hvorvidt der var psykiske lidelser eller alkoholproblemer i familien. Det handler om at sætte åbent spørgsmålstegn ved forbruget. Ifølge pædagogen i alkoholenheden kræver det i mange tilfælde en beskeden indsats at få skabt fokus på det voksende samfundsproblem, som alkoholen er ved at blive. Det er grænseoverskridende for mange pædagoger og forældre at tale højt om alkohol, men ved at have nogle retningslinjer for snakken, så bliver det en del af barnets tarv også at komme rundt om den del. Forældre får en lejlighed til at tænke over, hvordan deres forbrug egentlig ser ud. Mette Moesgaard siger:

”Som danskere har vi store kulturelle barriere omkring alkohol. ”Så kommer der to Carlsberg på bordet, og så bliver det hele lidt hyggeligere”. Vi kaster vores alkoholforbrug hen i hyggekrogen, og gør den dermed ufarlig, men tallene viser noget andet, alt for mange af os drikker for meget. Det slår mig hver gang på mine kurser, at når jeg spørger, om nogen er imod forebyggelse, så rækker ingen hånden op. Alle er for, men hvis vi vil noget med forebyggelsen, så må vi også forholde os til, hvordan vi får gjort noget ved det, og også gjort det mindre svært.”

Med en tydelig alkoholpolitik, der udmeldes til alle forældre i det enkelte pasningstilbud, stempler institutionen ifølge Mette Moesgaard ingen, men tager hånd om alle. Det handler om, påpeger hun, at familier med alkoholproblemer, skal have fokus på problemet for at kunne komme ud på den anden side. Forældre ønsker jo det bedste for deres børn, men alkohol kan tage styringen, og det skal den ikke have lov til.