Lederundersøgelse

Kritiske ledere

Af Elisabeth Lockert Lange

Lederne i LFS er utilfredse med den indflydelse, de gennem fagforeningen har på deres egen løn, og de er endog meget utilfredse med LFS' varetagelse af deres interesser ved overenskomstforhandlingerne. Derimod er de generelt tilfredse med fagforeningens rådgivning og sagsbehandling. Og så er de den medlemsgruppe, der suverænt bruger LFS mest. Det viser en spørgeskemaundersøgelse blandt LFS' ledere.

45% af LFS' 454 ledere, dvs 202, svarede i løbet af sommeren på en spørgeskemaundersøgelse om deres forhold til deres fagforening. Svarene er samlet, bearbejdet og kommenteret af arbejdsmarkedsforsker dr.scient.soc. Carsten Strøby Jensen i samarbejde med Radar-Analyse.

Undersøgelsen af ledergruppen er en del af en række initiativer fra LFS' side, som i sidste ende har som mål at understøtte ledergruppens placering i og forhold til LFS. Og selvom det kun er lidt under halvdelen, der har svaret på rækken af spørgsmål, forsikrer Carsten Strøby Jensen, at de er repræsentative (på køn, alder og institutionstype) for lederne i LFS, og at svarene derfor kan bruges til at arbejde for bedre muligheder for lederne i fremtiden.

Og at lederne ikke er overvældende tilfredse med deres fagforening her og nu, kan man især se på svarene på undersøgelsens allersidste spørgsmål: »Hvor tilfreds er du alt i alt med LFS som din fagforening«. 27% af besvarerne erklærer sig utilfredse med LFS, og 15% endog meget utilfredse. 30% er neutrale, mens 17% er tilfredse og 8% er meget tilfredse.

Efterlyser mere indflydelse

Hvad er det så lederne i LFS er utilfredse med? Topscoreren er deres indflydelse på LFS’ lønpolitik på ledernes egen løn. 38% er utilfredse og 16% delvis utilfredse med den indflydelse, mens kun 4% er tilfredse og 10% delvis tilfredse.

Lederne udtrykker parallelt også stor utilfredshed med deres indflydelse på LFS' lønpolitik vedrørende medarbejdernes løn - de tilsvarende tal er 26% utilfredse og 16% delvis utilfredse.

Tilsvarende angiver de stor utilfredshed med LFS' varetagelse af deres, ledernes, interesser og behov i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Her beskriver 38% sig selv som utilfredse og 29% som meget utilfredse. Det er tilsammen 67%, som skal holdes op mod de 13% som er enten tilfredse eller meget tilfredse med LFS' varetagelse af deres interesser ved overenskomstforhandlingerne.

Med andre ord, og som Carsten Strøby Jensen skriver i rapporten: »undersøgelsen peger i retning af, at lederne generelt ønsker sig øget indflydelse på LFS’ formulering af politikker i relation til spørgsmål af betydning for dem selv.« Og altså især på lønpolitikken men også på LFS' fagpolitik, personalepolitiske synspunkter, uddannelsespolitik og institutions-/socialpolitik.

Nu er spørgeskemaer og spørgeskemaundersøgelser ikke det mest entydige i verden. Fx har man som besvarer som regel ingen mulighed for at få afklaret lige præcis, hvad der ligger i en bestemt formulering. Man kan fx let få den tanke, når så mange svarer, at de er utilfredse med deres indflydelse på LFS' lønpolitik, at det måske snarere er LFS' eller KTOs forhandlingsresultat som mængden af indflydelse i LFS, de kritiserer. At den del af utilfredsheden med andre ord måske dybest bunder i en utilfredshed med deres løn....

Tilfredse med råd og sager

Lederne er aktive i og bruger deres fagforening i stor stil. De møder op til temadage, medlemsmøder og konferencer. De søger rådgivning i fagforeningen, og de beder LFS køre sager for sig.

71% har deltaget i diskussioner i LFS-regi om ledernes organisering i LFS, og 81% har deltaget i en eller flere temadage/ efteruddannelsesaktiviteter/ medlemsmøder i det sidste år. Og de fleste af dem har deltaget i to-tre styk. Derimod har kun 18% af lederne deltaget i områdets generalforsamling, hvor man ellers har stor indflydelse på fagforeningens politiklægning.

Også rådgivning søger lederne. 59% af lederne har brugt LFS som rådgiver i et eller flere spørgsmål inden for det seneste år. Topscorerne her er ny løn (22%), deres egen løn (21%) og egne arbejdsforhold som leder (12%), men også samarbejdet med forvaltning og lokalcenter (13%), samarbejdsvanskeligheder (12%) og tvivl om afskedigelsesregler (13%) har fået dem til at opsøge deres fagforening.

Denne rådgivning er de overvejende tilfredse med: 45% af dem er tilfredse/meget tilfredse, mens 15% er utilfredse/meget utilfredse. 22% er neutrale.

21% af lederne i undersøgelsen angiver, at fagforeningen har kørt en sag for dem – 12% af dem om egen løn og 5% om samarbejdsvanskeligheder. 36% af dem er tilfredse/meget tilfredse med sagsbehandlingen, mens 27% er utilfredse/meget utilfredse. 37% er neutrale. Antallet af sager i forhold til andre medlemsgruppers svarer i øvrigt til, at lederne skulle udgøre ca. 25% af medlemsgruppen.

LFS har gennem nogle år haft en ordning med en lederkontakt-person, som lederne kan vælge at henvende sig til. 65% af lederne kender denne ordning og person, mens 32% ikke kender ordningen. 21% har benyttet sig af ordningen inden for det sidste år, som regel mellem en og tre gange. Og også denne rådgivning er de overvejende tilfredse med, idet 61% af dem, der har benyttet den, beskriver den som anvendelig i forhold til dem selv og 51% som anvendelig i forhold til deres lederarbejde.

En personlig fagforening

Lederne erklærer sig derimod utilfredse med faggruppens/ ledersektionens varetagelse af ledernes interesser og behov. Dels over for kommune/forvaltning (69%), dels indadtil i LFS i forhold til andre medlemmer (51%) og dels som sparrings/netværksgruppe (54%).

Utilfredsheden giver sig også udtryk i, at 53% har overvejet at melde sig ud inden for det sidste år. Som Carsten Strøby Jensen skriver: »Nu implicerer det, at man har overvejet at melde sig ud jo ikke nødvendigvis, at man reelt påtænker at gøre det, men det peger dog i retning af, at ledergruppens loyalitet over for LFS ikke er nagel og stikfast.«

Lederne ønsker først og fremmest, at LFS er deres personlige fagforening, der tager sig af håndteringen af deres løn- og arbejdsvilkår. Over 62% angiver det som deres første prioritet. På en delt andenplads kommer LFS som rådgiver i forhold til lederjob (23%) og som den organisation der kan skaffe lederne indflydelse på institutionens samlede vilkår (23%). I bunden ligger LFS som pædagogisk rådgiver.

Når lederne skal angive ønsker for aktiviteter og tilbud i fremtiden, er det også ny løn, der topper listen. 70% af lederne vil gerne informeres om ny løn for dem selv og 65% om ny løn for medarbejderne. Lederrolle og ledelsesopgaver vil 46% gerne vide mere om, 54% om lederudvikling og 55% om lederværktøjer. Ledere med kort ledererfaring og mange ansatte er især at finde her.

Lederne ønsker som sagt mere indflydelse på LFS' politiklægning i forhold til dem selv. 21% er utilfredse og 15% meget utilfredse med »de muligheder LFS giver dig for at yde indflydelse på den politiske dagsorden på de områder der vedrører dig som leder«.

Ledere med forventninger

Hvordan vurderer rapportens forfatter Carsten Strøby Jensen selv resultaterne af undersøgelsen og fremtidsperspektiverne?

»Der er mange utilfredse svar, også i forhold til andre undersøgelser. Men dobbeltheden er interessant, for samtidig med utilfredsheden bruger de jo LFS meget. Noget tyder på, at LFS har svært ved at kommunikere med lederne og tydeliggøre, hvad man kan tilbyde.«

Målinger på tilfredshed og utilfredshed handler meget om modtagernes forventninger. Hvis deres forventninger er høje, bliver de let utilfredse, og hvis deres forventninger er lave, bliver de let tilfredse. Uafhængigt af hvad de får.

»Det betyder, at organisationer, hvis medlemmer let har kontakt til dem, ofte oplever stor utilfredshed. Og lederne i LFS har tydeligvis forventninger om noget, som LFS ikke har indfriet. Utilfredsheden er jo ikke udtryk for, at lederne ikke får noget for pengene. De får sikkert mere end de betaler for, men måske er det en dårlig vare, der bliver leveret, eller måske har medlemmerne forventninger, som LFS ikke kan leve op til, uanset hvad de gør.«

Som eksempel nævner Carsten Strøby Jensen overenskomst-forhandlingerne.

»Hvis det fx er ledernes forventning, at LFS skal spille en stor rolle i KTO-forhandlingerne, så kan LFS hoppe og springe uden at nogen bliver tilfredse, for LFS er en lille organisation mellem mange, og det er andre der sætter dagsordenen. Ledernes store deltagelse i LFS tyder på, at de har høje forventninger, at de vil noget med det, og så skal der ikke så meget til at blive skuffet. LFS’ opgave er at forklare, hvad lederne med rette kan forvente. «

Hans råd for fremtiden er netop at sende præcise signaler om, hvad man gensidigt kan forvente af hinanden.

»LFS er jo et system, og det er begrænset, hvad man kan tilbyde. Så få diskuteret hvad der er det mulige.«